Læsetid: 9 min.

Med napalm og fosforbomber skal Irak befries

Først benægtede den amerikanske regering, men nu erkender man, at der under invasionen af Irak i 2003 og under slaget om Fallujah sidste år er brugt brandbomber kendt fra Vietnam-krigen. Men vi har ingen civile ramt, forsikrer USA
18. november 2005

Da amerikanske tropper i november sidste år indledte deres massive stormløb på den oprørske by Fallujah i Iraks sunnimuslimske trekant, bragte arabiske medier øjenvidneudsagn om amerikansk brug af forbudte brandbomber og kemiske våben mod byen.

"Indbyggere i Fallujah rapporterede, at uskyldige civile er blevet dræbt ved angreb med napalm, en giftig cocktail af polystyren og jetbrændstof, der får huden til at smelte," rapporterede nyhedsmediet Aljazeera.com

"De brugte disse vanvittige bomber, der opsender røg som en paddehattesky... dernæst faldt små fragmenter fra himlen med lange haler af røg efter sig," sagde Abu Sabah, indbygger i den belejrede by.

"De amerikanske besættelsestropper gasser modstandsfolk og angriber dem med forbudte kemiske våben (...) Nogle beboere i Fallujah er blevet så forbrændt af giftige gasser, at de ikke kan reddes," sagde anonyme oprørere til Al-Quds Press.

"De lig af mujahediner, som vi modtog, var brændt, og nogle af ligene var smeltet," fortalte lægen Kamal Hadeethi fra Fallujah.

"De personer og lig, jeg har set, var definitivt ramt af brandvåben og havde ingen andre granatlæsioner," sagde Fallujah-lægen dr. Ahmed til freelancejournalisten Dahr Jamail.

Billeder af ofre i Fallujah, for grufulde til at blive trykt i pæne aviser, er gået verden rundt via internettet og understøtter indtrykket af angrebets rædsler for nøjagtig et år siden.

Napalm under invasionen

Rygterne om brugen af brandbomber i Fallujah hentede næring fra andre mediehistorier under selve invasionen af Irak i marts-april 2003. Her havde bl.a. den australske avis Sydney Morning Herald sin korrespondent Lindsay Murdoch installeret hos de amerikanske tropper i krigszonen i det sydlige Irak. Murdoch rapporterede, at USA anvendte napalm:

De amerikanske haubitzer-kanoner "blev støttet af den amerikanske flådes fly, der kastede 40.000 pund sprængstoffer og napalm (...) Safwan Hill forsvandt i en kæmpe ildkugle, og den irakiske observationspost blev udslettet. 'Jeg har ondt af enhver, som opholdt sig derinde,' sagde en marinesergent."

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, fulgte prompte op med et vredt dementi:

"Deres historie, der hævder, at USA bruger napalm i Irak, er åbenlyst forkert. USA holdt op med at bruge napalm i de tidlige 1970'ere. Vi foretog destruktionen af vores sidste parti napalm den 4. april 2001 og besidder ikke længere noget lager af napalm," skrev kommandørløjtnant Jeff Davis, talsmand for USA's viceforsvarsminister, til Sydney Morning Herald, som straks bragte dementiet.

Der stod sagen i næsten et halvt år indtil den 5. august 2003, da en hjemvendt amerikansk soldat, løjtnant Randolph Alles fra Marine Air Group 11, fortalte sin avis San Diego Union-Tribune om oplevelserne under invasionen.

"Vi napalm-bombede begge (bro)fæster. Der var desværre mennesker dér - vi kunne se dem på videoen (i flyets cockpit). Det var irakiske soldater. Det er ikke nogen god måde at dø på," sagde Randolph Alles og tilføjede: "Generalerne elsker napalm."

Pentagon indrømmer

Denne indiskretion fik Pentagon på banen igen. Talsmænd præciserede nu, at man ikke længere bruger navnet 'napalm', men i stedet taler om MK-77 eller Mark-77 brandbomber, hvis eneste reelle forskel fra Vietnam-krigens napalm er, at den brændbare, klæbrige gele i bomben er baseret på petroleum frem for benzen.

"Mange folk refererer (af vane) til Mark 77 som 'napalm', fordi dets virkning på målet er påfaldende ens," erkendte militær-talsmand løjtnant Michael Daily.

Over for den tyske tv-station ARD gav en talsmand for Pentagon den 7. august 2003 den endelige indrømmelse:

"Jeg kan bekræfte, at MK-77-bomber blev kastet nær den kuwaitisk-irakiske grænse. MK-77 kaldes napalm, fordi effekten på målet har påfaldende lighed med brugen af napalm."

Siden har den uafhængige britiske gruppe Iraq Analysis Group genopdaget en reportage i det amerikanske forsvarsministeriums månedsmagasin Defend America, som i februar 2003 - en måned før invasionen - fortalte om den amerikanske opbygning af ammunitionsdepoter i Kuwait:

"Alt fra håndgranater til 2.000 pund-bomber og napalm bliver leveret, klar til brug når som helst 3. Marine Aircraft Wing får brug for dem."

Forbudte våben

Pentagons indrømmelse i august 2003 gav imidlertid ikke videre genlyd. Adspurgt i Folketinget af SF's Villy Søvndal sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen den 11. og 12. august blot, at "regeringens informationer om amerikansk brug af napalm hidrører fra de oplysninger, der er fremkommet i medierne"... "regeringen finder ikke anledning til at revurdere det gode samarbejde med USA, herunder kommentere det amerikanske forsvarsministeriums informationsstrategi."

USA's anden koalitionspartner i Irak, den britiske regering, blev tilsyneladende slet ikke opmærksom på den amerikanske brug af napalm under invasionen.

Så sent som den 6. december 2004 forsikrede den britiske minister for de væbnede styrker, David Ingram, i et svar til parlamentsmedlemmet Alice Mahon, at "napalm er ikke blevet brugt af koalitionsstyrker i Irak, hverken under krigsfasen eller siden."

Det var den besked, Ingram fik af USA, da han selv forespurgte. Først i juni i år er minister Ingram krøbet til korset og har i et nyt svar meddelt, at han blev misinformeret af amerikanerne og derfor selv havde misinformeret. De amerikanske styrker i Irak kastede vitterligt 30 MK-77 brandbomber mod militære mål i invasionsdagene 31. marts-2. april 2003, erkendte ministeren.

Om virkningen af disse våben siger den amerikanske læge James Snyder fra organisationen Læger for Socialt Ansvar:

"Jeg kan ikke forestille mig en værre måde at dø på. Vi kender alle mareridt om at blive brændt ihjel. Det må være sådan, Helvede ser ud. Jeg tror ikke, jeg kunne holde ud at bevidne angreb med et sådant våben. At brænde ihjel, fuldstændig indsmurt i en brændende væske."

Af samme grund har det de seneste 25 år været forbudt at anvende napalm og andre typer brandbomber mod civile mål eller militære mål i civile områder. Forbudet indgår i en protokol til FN's våbenkonvention fra 1980, undertegnet af 80 lande, men ikke af USA.

Hvid fosfor brænder

Det var således antagelig med sund skepsis i bagagen, at internationale medier samt øjenvidner fra Fallujah i december 2004 noterede den amerikanske regerings kategoriske afvisning af anklagerne om, at de amerikanske tropper også skulle have brugt napalm og kemiske våben under stormløbet mod Falluja måneden før.

"Ingen af disse beskyldninger er sande," hed det i en meddelelse den 9. december 2004 fra det amerikanske udenrigsministeriums kontor for imødegåelse af misinformation.

"USA afviser kategorisk at have anvendt kemiske våben på noget tidspunkt i Irak, herunder under de igangværende operationer i Fallujah," supplerede Pentagon og tilføjede, at napalm heller ikke blev brugt i Fallujah.

Afvisningen havde især fokus på lokale øjenvidners og arabiske mediers noget usikre omgang med begreberne, præget som udsagnene var af kampzonens intense og kaotiske militære aktivitet. Lidt mere præcision var der over et par reportager fra amerikanske journalister, indkvarteret hos de amerikanske tropper ved Fallujah.

I en live-reportage fra den belejrede by den 8. november sagde CNN's reporter bl.a., at "Kampvogne har hamret løs inde i byen og granater fyldt med fosfor - granater, der skal skjule troppernes bevægelse inde i byen - er eksploderet over deres hoveder."

Fosfor eller mere præcist hvid fosfor er et kemisk stof, der spontant bryder i brand ved kontakt med luft, og som både kan bruges til at oplyse et område, hvor fjender gemmer sig, og til at udlægge et dække af røg, der kan skjule egne tropper. Men hvid fosfor er også et stof, der hurtigt trænger gennem huden og forårsager dybe, smertefulde kemiske forbrændinger og ætsninger. Hvid fosfor fortsætter med at brænde, indtil det er opbrugt og kan f.eks. ikke slukkes med vand.

Bedømt ud fra en enkelt amerikansk journalists reportage fra Fallujah kunne det lyde, som om USA brugte brandbomberne på illegal vis. Den californiske avis North County Times' korrespondent Darrin Mortenson var embedded i kampzonen,skrev den 4. november 2004 bl.a.:

"Korporal Nicholas Bogert, 22 år leder af et morter-hold, gav sine mænd ordre til at affyre salve efter salve af højeksplosiver og ladninger af hvid fosfor ind i byen fredag og lørdag, aldrig med viden om hvad målene var eller hvilke ødelæggelser, de resulterende eksplosioner forårsagede (...) 'Kanonen klar', skreg (korporal Jonathan) Millikin, idet han greb en ladning hvid fosfor fra en ammunitionsbeholder og holdt den hen over løbet. 'Fyr!' råbte Bogert, idet Millikin slap den. Braget fik støvet til at rejse sig omkring hullet i takt med, at de gennemførte operationen igen og igen og sendte en blanding af brændende hvid fosfor og sprængstoffer - kaldet 'shake'n'bake' - ind i en klynge af bygninger, hvor oprørere var blevet set ugen igennem. De havde aldrig registreret, hvad de ramte."

I sit dementi af beskyldningerne om brug af 'illegale våben' i Fallujah skrev det amerikanske udenrigsministerium den 9. december:

"Nogle nyhedsartikler har hævdet, at amerikanske tropper har brugt 'forbudte' fosforgranater i Fallujah. Fosforgranater er ikke forbudte. Amerikanske tropper har brugt dem yderst sparsomt i Fallujah til at oplyse områder. De blev affyret op i luften for at oplyse fjendens positioner ved nattetid, ikke mod oprørere."

Massakren på italiensk tv

Det var det sidste ord i sagen, indtil journalister fra det italienske statslige tv, RAI, for nylig opdagede en artikel i det militære fagtidsskrift Field Artillery fra marts-april 2005. Her gennemgik kaptajn James T. Cobb fra USA's 1. infanteridivision i militærtekniske detaljer slaget om Fallujah. Et sted hedder det:

"WP (white phosphorous) viste sig at være en effektiv og alsidig ammunition. Vi brugte det til screening-missioner ved to gennembrud og senere under kampene som et potent psykologisk våben mod oprørerne i skyttegrave og skyttehuller, når vi ikke opnåede en virkning med højeksplosiver. Vi affyrede 'shake and bake'-missioner mod oprørerne, idet vi brugte WP til at drive dem ud og sprængstoffer til at uskadeliggøre dem."

Med afsæt i disse udsagn har RAI-journalisterne talt med både amerikanske soldater, der deltog i slaget om Fallujah, og folk fra byen, ligesom de har indsamlet en stor mængde billed- og videomateriale. I udsendelsen Fallujah: Den skjulte massakre, der blev vist på italiensk statstv i sidste uge, siger bl.a. Jeff Englehart, daværende militærspecialist i det taktiske angrebscenter ved Fallujah, at han via radioen hørte ordren om at starte bombning med Whiskey Pete, militært slang for white phosphorous, altså hvid fosfor. Mohamad Tareq al-Deraji, irakisk biolog til stede i Fallujah, fortæller til RAI, hvordan "en regn af ild faldt ned over byen, og mennesker, der blev ramt af de forskelligtfarvede substanser, begyndte at brænde. Vi fandt døde mennesker med mærkelige skader, med tøjet intakt."

Tv-filmen, som Information har set, viser en overflod af ubehagelige billeder af døde mænd, kvinder og børn, angiveligt uden skudskader, men tilsyneladende med huden brændt eller smeltet bort.

"Vi har numrene på alle disse lig og stedet, hvor de er begravet. Så enhver international organisation, der måtte ønske at undersøge sagen har alle de faktorer og informationer, der skal til for at gøre det," siger filmens ene producent, redaktør på RAI, Maurizio Torrealta.

Nettet strammes

Umiddelbart efter at tv-filmen forleden var vist i Italien, foretog det amerikanske udenrigsministerium en tilføjelse til den hjemmeside, hvor det oprindelige dementi fra 9.december 2004 om den påståede brug af illegale våben i Fallujah kan læses. Tilføjelsen lyder:

"Vi har erfaret, at nogle af de oplysninger, vi videregav ovenfor, er ukorrekte. Granater med hvid fosfor, som producerer røg, blev brugt i Fallujah, ikke til at illuminere, men til screenings-formål, dvs. til at sløre troppebevægelser."

Herefter henviser teksten til oplysningerne i Field Artillery-magasinet.

Den amerikanske regering reagerede samtidig på tv-filmen med en udtalelse, der bl.a. stod at læse på den amerikanske Rom-ambassades hjemmeside:

"At hævde at amerikanske styrker har brugt hvid fosfor mod mennesker under Al Fajr-operationen (i Fallujah) er simpelthen forkert. USA har brugt hvid fosfor som røgkilde eller for at mærke et mål. Brugt på denne måde er hvid fosfor ikke forbudt, illegalt eller bandlyst."

Der står sagen.

Den amerikanske regering har efter indledende benægtelser erkendt, at man i felttoget for at befri Irak har brugt både napalm og hvid fosfor. Brandbomber som det ifølge FN's våbenkonvention er forbudt at bruge i områder, hvor civile opholder sig. At tro på, at man under brugen af disse højeffektive bomber i kaotiske kampsituationer har formået at drive oprørere ud af deres skjul i bl.a. Fallujahs tætbebyggede områder, uden at civile er blevet ramt og brændt til døde, stiller betydelige krav til fantasien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her