Læsetid: 6 min.

Napoli er på vej til at blive Europas sorte hul

Situationen går fra slemt til værre i Napoli. I år er mellem 50 og 75 mennesker dræbt i skudopgør, statistikken er lidt slingrende af grunde, man ikke har svært ved at forestille sig. Men det står helt fast, at den organiserede napolitanske kriminalitet, la camorra, bliver stadig mere aggressiv og skræmmer byens borgere fra vid og sans
14. november 2006

NAPOLI - I slutningen af oktober blev syv mennesker i løbet af fire dage likvideret i et opgør mellem camorra-klaner. Ved en af likvideringerne blev en tilfældig rumænsk kvinde ramt i benet. Hun stod og fik sig en kop kaffe i en bar.

Santo Manfredonia er 43 år og født og opvokset i Napoli i et af byens tæt befolkede såkaldte 'folkelige kvarterer', Det Spanske Kvarter. Han fortæller:

"For nogle år siden blev den unge mor Silvia Ruotolo skudt i nærheden af, hvor jeg bor. Hun havde hentet sin søn fra skole, og da hun skulle hen til sin opgang, var et opgør i gang. Hun råbte et eller andet til dem, og så skød de hende. Nu ligger den lille park Giardinetti Ruotolo på stedet," siger Santo, der i dag bor i Vomero, kvarteret på toppen af Napoli, hvor det bedre borgerskab har søgt hen. Heller ikke her kan man længere føle sig sikker for la camorra.

Santo Manfredonia er jurist og underviser og forsker ved det juridiske fakultet på Università degli Studi di Napoli Federico II. Informations udsendte møder ham søndag formiddag i centrum på den legendariske Gran Caffé Gambrinus. Caféen har ligget i 150 år på Piazza Trieste e Trento, en af Italiens smukkeste pladser.

Vi sidder udenfor og kan kigge over på Teatro San Carlo. I en årrække var komponisten Gioacchino Rossini teatrets direktør, og Maria Callas, operadivaen over alle, har sunget her.

Den daglige frygt

"Jeg er ikke så bange for at komme i skudlinjen, når to camorra-klaner har et opgør. Så skal man trods alt være meget uheldig," siger Santo Manfredonia. "Det er mere den daglige frygt for 'scippi' (særlig napolitansk form for røveri, hvor to kører forbi på knallert og snupper folks taske, solbriller, eller kamera i forbifarten, red.) og deciderede røverier. I dag kan det ske overalt i Napoli. Skal jeg for eksempel et sted hen og have min computer med, må jeg forsøge at finde en taske, der kan camouflere, at det er en computer. Jeg kan ikke bare bruge en almindelig computertaske."

"Før i tiden var der en form for moralkodeks. Det eksisterer ikke mere. I Palermo befinder de kriminelle sig uden for loven. Men de ved dog, at loven eksisterer. I Napoli er det, som om der ikke eksisterer nogen lov. For disse mennesker er hæren og politiet fjender. Jeg føler mig mere sikker, når jeg er på rejse i udlandet," siger Santo Manfredonia.

Ønsker tyske tilstande

Universitetet, han arbejder ved, har et samarbejde med universitetet i Heidelberg, så han rejser til Tyskland flere gange om året.

"Hvis jeg kunne, flyttede jeg straks til Tyskland. Napoli er fin nok til at holde en eller to ugers ferie i om året, men det er også nok. Her er ingen vilje blandt almindelige mennesker til at ændre tingene. Den camorristiske mentalitet har sneget sig ind også på dem. Man parkerer i anden række, man kører over for rødt, man kører på knallert på fortovet uden hjelm, og hvis man får en bøde, er det første, man gør, at undersøge, hvordan man kan slippe for at betale den. For eksempel ved at finde ud af, om man kender nogen, der kender nogen, der kender en færdselsbetjent, som kan trække den tilbage," siger Santo og smiler venligt og opgivende bag brillerne.

"Engang i Tyskland oplevede jeg nogle unge mennesker i undergrundsbanen blive taget uden billet. De betalte bøden med det samme. Jeg var fuldstændig målløs. Tænk at bo i et land, hvor der findes en lov, som folk respekterer på den måde."

Santo Manfredonia fortæller, at foran det juridiske fakultet, hvor han arbejder, er en parkeringsplads, hvor de studerende kan parkere deres knallerter. Her står der en illegal 'parkeringsvagt', som de hver dag må betale til. Ellers kan de ikke være sikre på at finde deres knallert med hele dæk eller uden skrammer, når de kommer for at køre hjem. Hvis de da overhovedet finder den mere.

"Det groteske er, at jeg efter sommerferien har oplevet studerende hilse hjerteligt på denne forbryder, som helt ulovligt kræver penge af dem. De kender ham jo efterhånden," siger Santo. "Og det foregår hver dag lige foran det juridiske fakultet."

Et sort bundløst hul

Han spørger, om vi skal gå en tur, og vi beslutter os for at gå hen at se Museo Madre. Et museum for moderne kunst, som åbnede midt i byens historiske centrum i juni sidste år. Museet ligger i det gamle palæ Donnaregina i den smalle gade via Settembrini lige ved domkirken og cirka 100 meter fra byens berømte arkæologiske museum. Palæet er blevet gennemrestaureret. Alt er hvidt og smukt og i skærende kontrast til gaden udenfor, hvor husene ikke bare er forfaldne, men så tæt på at styrte sammen, at de er sikrede med stilladser og net, så forbipasserende ikke får stumper af bygningen i hovedet.

Inden for er der en udstilling med installations- og videokunstneren Bruce Nauman. Den permanente udstilling tæller værker af tyskeren Rebecca Horn og amerikaneren Jeff Koons.

Santo Manfredonia stopper foran et værk af den indiske kunstner Anish Kapoor. Det hedder Dark Brother, er fra 2005 og forestiller et firkantet stykke begsort velour, der ligger på det hvide gulv. Der er en afskærmning, så man ikke kan komme helt tæt på, og det giver en effekt af at kigge ned i et bundløst sort hul.

"Napoli befinder sig på kanten af det der," siger han sarkastisk.

Miraklernes tid ikke forbi

Via Foria ligger lige i nærheden, så der går vi hen. Det var her, Vincenzo Prestigiacomo blev skudt og dræbt om aftenen den 31. oktober for øjnene af et stort antal forbipasserende. Søndag eftermiddag er skodder af jern trukket ned foran baren. Her er lukket. Santo Manfredonia fortæller, at da politiet næste dag kom for at afhøre barens ejer, havde han slet ikke været der den foregående dag. Han vidste ingenting. Han vidste ikke engang, hvem der havde været på arbejde i hans egen bar.

"De, der tør sætte sig op imod la camorra og nægter at betale 'il pizzo' (afgift, som la camorra afkræver de forretningsdrivende for at lade dem være i fred, red.) er altid for få i forhold til, hvor mange der betaler. Butiksindehaverne ser denne afgift som en del af udgifterne og lægger den oven i priserne. Selv folk, hvis forretning er blevet sprængt i luften, fordi de måske ikke har betalt til tiden, siger til politiet, at de aldrig er blevet truet eller afkrævet penge."

Mordet på Prestigiacomo skete for foden af en lille statue af Napolis skytshelgen San Gennaro. Pladsen foran baren hedder Porta San Gennaro.

Gennaro var en biskop, som blev halshugget i år 305. Legenden fortæller, at en lille ampul med hans blod blev bevaret. Den opbevares i dag i Napolis domkirke. På særlige dage bliver det størknede blod på gådefuld vis flydende igen. Især er det vigtigt, at det sker den 19. september. Ellers er det et dårligt varsel for byen.

"I Italien er der et alt for tæt forhold mellem stat, kirke og Vatikanet. Man ved ikke, hvor staten holder op, og hvor kirken begynder. Og forbryderne har et meget nært forhold til Gud. De beder til ham om at lade dem vende hjem i live, inden de tager ud og skyder folk ned. Disse mennesker har ødelagt Napoli. Her i byen er overtroen meget stærk. Selv politikere fra venstrefløjen som Bassolino og Iervolino (Napolis hhv. forhenværende og nuværende borgmester, red.) går hen i domkirken og kysser San Gennaros blod, når miraklet er sket den 19. september."

"Og da Prodi (Italiens premierminister, Romano Prodi, red.) kom her i torsdags to dage efter mordet på Prestigiacomo, hvor var det første sted, han gik hen? Han gik til kardinal Crescenzio Sepe. Hvad skulle han dér? Hvorfor går han ikke omgående på politistationen? Sådan noget får min lyst til at stemme til at forsvinde," siger Santo og tilføjer, at han ikke stemte ved parlamentsvalget i april.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her