Læsetid: 2 min.

Den nationale sandhed

Historien skrives af sejrherrerne, men de har ikke nødvendigvis ret
18. januar 2007

Den Store Danske Encyklopædi præsenterer kendsgerninger om verden så neutralt og objektivt som muligt - eller gør den? For nogle år siden blev encyklopædien udsat for heftig kritik af historikere, som mente, at dækningen af kommunismen - og danske kommunister - var en systematisk skæv beskrivelse og ikke tilstrækkelig kritisk. Hovedredaktøren, Jørn Lund, sagde, at der ikke var noget at komme efter, og værkets Videnskabelige Råd bakkede ham og encyklopædien 100 procent op.

Nu har kommunismen så fået en anden medfart i netudgaven af Den Store Danske Encyklopædi, som giver den gas på forbrydelserne mod menneskeheden.

"Det er en kæmpe fordel, at man kan rette fejl, når man opdager dem," siger Gyldendal-direktør Lars Boesgaard.

Encyklopædien er revideret i overensstemmelse med den kritik, der blev rejst - og der er ingen kommentarer fra de professorer, som blåstemplede alt. Hvorfor blev kritikken i 2000 kulet ned, mens den i dag bare bliver taget til efterretning, og hvordan kan der være så få år mellem radikalt forskellige versioner af virkeligheden?

Sejrherrernes version

Det er sejrherrerne, som skriver historien, og man behøver sådan set bare slå op under 'Iran' og 'Mossadeq' i encyklopædien:

"Mossadeq blev premierminister i 1951, og hans vigtigste handling var at nationalisere olieindustrien. Dette udløste en international krise, hvorunder Shah Muhammed Reza Pahlavi flygtede. Med aktiv støtte fra USA lykkedes det hæren at gennemføre et kup i 1953 og styrte Mossadeq."

Som Steen Lassen fremhæver i sin kronik Kuppet bag ørkenkrigene, blev kuppet ikke gennemført af den iranske hær med støtte af CIA. Det blev iværksat af den amerikanske udenrigsminister og gennemført af CIA.

Shahen flygtede heller ikke på grund af den internationale krise, men fordi han havde deltaget i CIA-kuppet og rejste ud af landet på et tidspunkt, da han troede, at kuppet var slået fejl.

Under 'Iran' står der:

"I 1951 nationaliserede Mossadeq olieindustrien og udløste en krise i forholdet til både USA og Storbritannien (...). Mossadeq allierede sig med Todeh, det iranske kommunistparti, men fik dermed også ulamanerne imod sig. Hæren kunne derfor med aktiv støtte fra CIA fælde ham ved et kup i 1953."

Det er ikke dækkende, at nationaliseringen af olien udløste en krise over for USA og England - England betragtede derimod den iranske olie som deres og iværksatte en blokade mod Iran.

Efter beskrivelsen i encyklopædien får man det indtryk, at det er Mossadeq, der skaber uroen, og at han ikke havde styr på tingene. Men det var England og USA, der gjorde det umuligt for Mossadeq som demokratisk valgt leder af Iran at gennemføre sit ønske om, at Irans olie skulle anvendes til glæde for den iranske befolkning, og at det iranske samfund skulle udvikles til et demokrati efter vestligt forbillede.

Det siger sig selv, at beskrivelsen af forholdene i encyklopædien er vigtige. Ikke kun som et videnskabeligt mål i sig selv, men fordi det har væsentlig betydning for forståelsen af baggrunden for problemerne i Mellemøsten og holdningen til USA - og for vores nuværende udenrigspolitik. Som sagt: historien skrives af sejrherrerne, og de har ikke nødvendigvis ret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her