Læsetid: 5 min.

'Nationalismen harallerede ødelagt Europa'

Der findes sikkert lokale kulturer, som er både berettigede og nødvendige, men de løber hele risikoen for at slå over i nationalisme og chauvinisme, mener den svenske forfatter og journalist Richard Swartz. 'En europæisk pest', kalder han nationalismen
Den svenske forfatter og journalist Richard Swartz gør sig ingen illusioner om kunstens bredere betydning: -Vil man - bare marginalt - forandre verden, skal man ikke bliver digter eller maler. Så skal man blive bankier - eller bokser!-

Den svenske forfatter og journalist Richard Swartz gør sig ingen illusioner om kunstens bredere betydning: -Vil man - bare marginalt - forandre verden, skal man ikke bliver digter eller maler. Så skal man blive bankier - eller bokser!-

Svenska Dagbladet

22. juni 2007

Richard Swartz, i en årrække Østeuropa-korrespondent for Svenska Dagbladet, har ikke de store forventninger til kulturens samfundsmæssige betydning. Information træffer ham i København forud for debatmødet på Det kgl. Bibliotek, før kursen går mod 'Diamanten' - hedder den det? forhører Swartz sig lidt forundret - og stiller ham spørgsmålet, om vi egentlig ikke har for meget europæisk kultur.

"Jo, det tror jeg," svarer Richard Swartz. "Man overvurderer generelt kulturens betydning. Jeg tilhører dem, der ikke tror på, at kultur kan forandre verden. Vil man - bare marginalt - forandre verden, skal man ikke bliver digter eller maler. Så skal man blive bankier - eller bokser! Det er da i det mindste en direkte påvirkning," smiler Richard Swartz. "Måske journalist," tilføjer han. Richard Swartz mener således, at Emile Zola påvirkede verden langt mere med J'accuse (Zolas forsvarsskrift for den jødiske officer Dreyfus, der blev udsat for justitsmord) "end han gjorde med alle sine kedelige og ulæselige romaner."

"Men kunst kan noget andet, som er nok så værdifuldt," tilføjer Swartz. "Den kan bevare verden, så dét kan fremstå som levende, som ikke længere findes. Kunsten giver os et fællesskab med det forgangne. Men den forandrer ikke fremtiden."

Form frem for indhold

- Jeg tænkte egentlig på kultur i bredere forstand. I Danmark er der megen snak om fælles værdier, vi har kanon'er på alle kulturelle felter, men tilsvarende mindre vægt på de mere abstrakte civilisatoriske rettigheder, de statsborgerlige og medborgerlige rettigheder?

"Jeg er også mere interesseret i form end i indhold. Jeg betragter mig som formalist, jeg går ind for koder og spilleregler helt ned i det meget enkle og hverdagslige. Jeg vil helst leve i et samfund, hvor man løfter på hatten og siger: 'Goddag hr. doktor, hvordan er Deres dag gået?' eller 'Godaften Frue, må De befinde Dem vel'. Et samfund uden denne formalisme frygter jeg kan blive ganske farligt. Vort vestlige samfund er i stigende grad blevet formløst, og det skræmmer mig."

"Når jeg fremfører disse synspunkter, siger mange til mig, at det er fordi jeg er blevet gammel, men det accepterer jeg ikke. Når jeg er skræmt, skyldes det ikke reaktion, det er baseret på min analyse og iagttagelse af samfundsudviklingen."

- Hvad ser du ske?

"Samfundene bliver mere komplekse og eklektiske, kulturelt såvel som etnisk og sprogligt. I sig selv behøver dette ikke at være et problem, men når de samme samfund også bliver mere hedonistiske, materielle og formløse, så bliver jeg betænkelig."

- Nu tilhører du vel, som jeg selv, selv den generation, der i 1960'erne indførte formløsheden i et oprør mod 'borgerskabets' undertrykkende normer. Var der ikke noget godt i det?

"Det var en befrielse fra, hvad vi opfattede som konventioner. Men vi så kun den ene side, det konventionelle, lidt pretiøst opstyltede og hæmmende. Vi forstod aldrig, hvad konventionerne skulle til for."

- De var jo også undertrykkende! 'Pæne piger løber ikke med drenge', 'pæne piger skal være hjemme klokken 10' osv.?

"Det var vel udmærket!" svarer Richard Swartz, men inden jeg kan samle mig til modsigelse, tilføjer han: "Jeg må indskyde, at man ganske vist aldrig kan tilhøre en historisk generation uden atindoptage dens zeitgeist, men at jeg på den anden side tilhørte de få, som ikke var særligt påvirket. Jeg var ikke socialist, deltog ikke i vietnamdemonstrationer, og jeg har stadig aldrig røget hash! Men jeg var på den anden side heller ikke højreorienteret. Jeg må forbeholde mig en smule, men ved på den anden side præcis, hvad sagen drejer sig om."

- Der var vel tale om en bestræbelse på at stille alle lige, var der ikke noget godt i det?

"Det tror jeg vel også. Men på den anden side blev jeg tidligt vaccineret. Allerede i 1970 som 24-årig kom jeg til Prag for at studere med den vestlige zeitgeist i bagagen. Alt det pretiøse ved borgerskabet, rækkefølgen af bestik ved tallerkenerne osv. fandt jeg langt stærkere i Prag end i Sverige - eller Danmark for den sags skyld. Men efterhånden gik det op for mig, at denne formalisme var den måske eneste mulige modstand mod diktaturet og mod kommunismens egalitarisme, der ville ødelægge disse former. Jeg forstod, hvor vigtig formalismen var for, at vi ikke forandres til numre eller dyr, til mennesker, som ikke længere er medborgere. Dér fik jeg stor respekt for formalismen."

Uden den var vi måske ikke sluppet af med kommunismen, mener Swartz endda.

En europæisk pest

- Hvordan ser du på den baggrund de kulturelle strømninger i Europa i dag?

"Frem for en modstilling mellem kultur og civilisation vil jeg hellere diskutere kosmopolitisme og globalisering over for provinsialisme og nationalisme. Der findes sikkert lokale kulturer, som er både berettigede og nødvendige, men de løber risikoen for at slå over i nationalisme og chauvinisme, en europæisk pest og plage, som vi har levet med i nok 150 år, og som hele tiden truer med at rasere det, vi forsøger at bygge op."

"Polemisk kan man hævde, at nationalismen allerede har ødelagt Europa. Europæere har en kort hukommelse, de har allerede glemt det 20. århundrede. Nu lever vi i et provisorium, hvor vi har glemt, hvad vi har gjort. Og skulle vi virkelig konfrontere os med, hvad vi har ødelagt, ville vi blive dybt ulykkelige. Men hvis de, der døde i krigene, kom tilbage og så verden i dag, ville de være forskrækkede."

Lutter aparte gemyt

Som Østeuropa-korrespondent for Svenska Dagbladet har Richard Swartz i en årrække haft Wien som sin bopæl.

Det har de grunde, at der dels har været et levende korrespondentmiljø i Wien, dels at hans 'pastorat' strakte sig fra det nordlige DDR til og med Albanien, forklarer han. Men hvordan er det at bo i et land, der er lige så småborgerligt og reaktionært som Danmark?

Der er mange paralleller, svarer Swartz, men én, man ofte glemmer, er, at Danmark ligesom Østrig-Ungarn var en imperialistisk stat, der kollapsede og blev et vandhoved.

"Ligesom i Danmark finder man i Østrig en udpræget selvmedlidenhed, det er altid nogle andres skyld."

Som svensker beundrede Richard Swartz, da han boede i Sverige og ofte tog over Sundet, på mange måder Danmark, siger han. Danskere blev opfattet som mere komplekse, København som mere moderne end Stockholm, mere europæisk, og danskerne som stærkere personligheder med tydeligere konturer.

"Men hvad man ikke så, var, at det at være dansk også var en slags organisk fællesskab, en slags stammefællesskab, som ikke tillader megen individualisme. Det, man umiddelbart opfatter som individualisme, er måske blot en aparte ytring af gemyt, på samfundsplan er danskere meget forudsigelige. Heri ligner danskere og østrigere hinanden."

Det er muligvis noget, der er fælles for mange små lande, siger Richard Swartz, og derfor er tendensen i Sverige også anderledes. Der overvurderer man sin egen storhed og betydning, men det har dog den gode side, at man føler sig ansvarlig, tilføjer han.

"Er der et problem, må vi løse det. Det tvinger til en vis seriøsitet. I Østrig findes der ingen alvor, kun gemyt. Som svensker kan man hverken tage en østriger eller en dansker alvorligt. Han kan være sofistikeret, udvise savoir faire, være gemytlig, men han kan ikke tages alvorligt."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu