Læsetid: 5 min.

Nationalister er tilbage i Baskerlandet

Lederen af det baskiske nationalistparti, Juan José Ibarretxe, åbner forhand-linger med alle partier om ny regering. Et nyt kommunistparti, der har forbindelser til ETA, blev valgets overraskelse
19. april 2005

"Vi er den centrale hovedstrøm" i Baskerlandet, og "vi er hovednøglen til at åbne en forhandling og sikre, at dette land en gang for alle beslutter sin egen fremtid."

Det sagde lederen af det store baskiske nationalistparti, EAJ-PNV, Juan José Ibarretxe, søndag aften, da det stod klart, at nationalisterne stadig er det største parti i Baskerlandet.

I de sidste 25 år har PNV regeret uafbrudt i Baskerlandet, og selv om partiet ved søndagens regionalvalg gik tilbage med fire procentpoint i forhold til det sidste valg i 2001, er PNV med 38,6 procent af stemmerne og 29 mandater stadig det største parti i Baskerlandet. De entuastiske nationalister, der på valgaftenen var forsamlet i Azucarera-bygningen i Vitoria, råbte taktfast "Independentzia" - uafhængighed - til Ibarretxe, som konstaterede, at PNV stadig "er leder af dette land".

Selv om socialistpartiet, anført af Patxi López, gik frem fra knap 18 procent til 22,6 procent ved valget og vandt 18 mandater, er det ikke nok til at fravriste Ibarretxe regeringstøjlerne. De konservative under ledelse af Maria San Gil gik tilbage fra 23 til 17 procent. Sammen med socialisterne kan de konservative mønstre 33 mandater, og det er mere end den hidtidige nationalistregering under ledelse af Ibarretxe, som sammen med sit rød-grønne støtteparti, Ezker Batua, kan tælle til foreløbig 32 mandater.

Et pacifistisk separatistparti, Aralar, der tager afstand fra terrorgruppen ETA's voldelige metoder, og som ønsker oprettelse af et suverænt Baskerland, ventes at bruge sit ene mandat til at støtte Ibarretxes regering.

Batasunas comeback

Valgets store sejrherre blev et nyt parti, EHAK - kommunistpartiet for de baskiske landområder - der for første gang stillede op til et valg og vandt 12,5 procent af stemmerne og ni mandater. Partiet, der hverken havde partikontor eller hjemmeside på internettet, da valgkampen blev indledt, har som målsætning at oprette en selvstændig baskisk republik, der er uafhængig af Spanien.

Og det har fået massiv støtte fra det illegaliserede separatistparti Batasuna i valgkampen. Batasuna, der blev dømt illegalt for to år siden af den spanske højesteret for at være en integreret del af den baskiske terrororganisation ETA, var forhindret i at stille op til valget, men Batasunas ledere anbefalede baskerne at stemme på EHAK, og aktivister fra Batasunas netværk deltog aktivt i partiets valgkamp.

"Folket har talt," sagde EHAK's spidskandidat, Nekane Erauskin, da stemmerne var talt op. Hun lovede at være de illegaliserede partiers stemme og sagde, at "EHAK vil arbejde for, at alle ideer er til stede i et antidemokratisk parlament".

I går på et pressemøde i San Sebastian kaldte de konservatives leder, Maria San Gil, det for "bedrøveligt", at "repræsentanter fra ETA-Batasuna, der nu kalder sig EHAK", vil sidde med nøglen i det baskiske parlament til at vælge, hvem der skal have regeringsmagten.

De konservative kritiserer Zapatero-regeringen for ikke at have taget initiativ til at rejse en illegaliseringssag imod EHAK, som de konservative betragter som dækorganisation for Batasuna.

Lederen af det katalanske separatistparti, Esquerra Republicana, Josep Carod-Rovira, har dog hilst valget velkommen. Han mener, at det høje stemmetal til EHAK viser, at den spanske partilov, der gjorde det muligt at illegalisere partier, der støtter terrororganisationer, "er slået fejl".

Han opfordrer socialisterne og Zapateros regering til straks 'at begrave partiloven' og at indlede forhandlinger med Batasuna om en fredsaftale for Baskerlandet, så ETA nedlægger våbnene.

"Tiden er kommet for en flernational, føderal stat," siger Carod-Rovira, hvis parti er med til at udarbejde et udkast til en ny, vidtgående selvstyreaftale for Katalonien.

Socialisternes forsoning

Lederen af det baskiske socialistparti, Patxi López, har straks opfordret Juan José Ibarretxe til at erkende, at PNV ved valget ikke fik den ønskede fremgang til at gennemtvinge den såkaldte Ibarretxe-plan for etablering af en baskisk fristat. Ibarretxe-planen "har i lang tid skabt splid mellem os", og den "er afvist klart ved valget," sagde López søndag aften.

Under den netop overståede valgkamp har socialisterne sagt ja til at indlede forhandlinger om en ny selvstyreaftale for Baskerlandet inden for rammerne af den spanske forfatning. Patxi López har fået et løfte fra Zapatero om, at der kan afholdes folkeafstemning i Baskerlandet inden to år, hvis to tredjedele af det baskiske parlament står bag forslaget. Det er endnu uvist, om Ibarretxe vil tage imod dette tilbud, eller om han vil søge at gennemføre sin egen selvstændighedsplan sammen med EHAK, der ikke har noget imod at deltage i en åben konfrontation med den spanske stat.

Ibarretxe inviterede i går morges - som leder af det største parti - alle partiledere til forhandlinger for at få dannet en ny baskisk regering. Den skal være dannet inden 60 dage, ellers skal der udskrives valg. PNV's leder erkender, at det "bliver et vanskeligt spil" at danne regering, men alle regner med, at det vil lykkes. Ibarretxe vil afslutte partilederrunden med en samtale med Zapatero. Talsmand for den socialistiske regering José Blanco bekræftede i går, at Zapatero har accepteret invitationen.

Optimisme

I det baskiske socialistparti er der en vis optimisme at spore. Lederen af socialisternes ungdomsorganisation, Eduardo Madina, der for tre år siden mistede et ben, da ETA sprængte en bombe i hans bil, siger til Information, at det må være muligt at bygge bro mellem nationalisterne og socialisterne. Ligesom det var tilfældet i 1980'erne.

"Det er meget kortsigtet, når man forsøger at spille baskerne ud mod hinanden, så de følelsesmæssigt og politisk ikke kan forsone sig med hinanden. Det gælder om at opbygge et baskisk land, hvor der er plads til alle identiteter, og hvor alle kan leve i fred," siger Madina, der mener, at både de konservative og PNV i de senere år har brugt for meget krudt på at lave konfrontationer med hinanden.

"At være basker, spanier, europæer og verdensborger må være muligt på en og samme tid. Man behøver ikke at vælge mellem enten at være basker eller at være spanier. I Baskerlandet har der i de seneste år været opbygget uforsonlige mure mellem to nationalismer - den baskiske og den spanske - og det er disse latterlige mure, vi socialister ønsker at bryde," siger Eduardo Madina.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her