Læsetid: 4 min.

I nationalpopulismens vold

Kaczynski-brødrenes Lov- og Retfærdighedsparti har lovet at beskytte polakkerne mod globaliseringens negative virkninger
26. oktober 2005

Venstrefløjen i Polen tabte valget, men blev dog ikke udraderet som frygtet. Og nok gik det liberale Borgerplatformen (PO) frem, men det blev mindre end rivalen og alliancepartneren Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS), som det også tabte præsidentposten til. Borgerplatformen og dets to ledere Donald Tusk og Jan Rokita fremstår derfor reelt som tabere, og over de næste fire år må polakkerne - og Europa - indstille sig på at leve med 'kaczynski'isme'.

Hvad er det for et parti, der nu skal lede Polen? Kaczynski-brødrenes Lov og Retfærdighedsparti kom i parlamentet i 2001 på en profilering på krav om lov og orden, mindre korruption og beskyttelse af borgerne imod 'udartning' af den postkommunistiske æras politiske omstillingsprocesser. Partiet har markeret sig som udtalt euroskeptisk og har nærmest forsikret polakkerne om, at det vil beskytte dem mod globaliseringens negative virkninger. Ved folkeafstemningen i 2002 anbefalede partiet et nej til polsk EU-medlemskab - en holdning det ændrede på en særlig indkaldt partikongres i januar 2003.

Til gengæld krævede PiS en folkeafstemning om den nye EU-forfatningstraktat, som det var en skarp kritiker af. Derudover har det også krævet ændringer i grundloven med bl. a. færre begrænsninger i præsidentens magt og forlangt retsforfølgelse af præsident Aleksander Kwasniewski.

Det korrupte Polen

Afgørende for PiS har desuden været at styrke de statslige institutioner og sikre orden og disciplin. Også de lokale myndigheder skulle gives bedre muligheder for bedre at bekæmpe kriminalitet. Partiet har i den forbindelse også krævet indførelse af dødsstraf - et krav det dog næppe vil opretholde nu efter valget.

Den statslige administration skal efter partiets mening reduceres og renses for korruption, og statsansatte skal redegøre nøje for deres formuers herkomst.

Polen under den 'postkommunistiske' III. Republik har PiS konsekvent betegnet som svagt, demoraliseret, korrupt og med for stor indflydelse til ekskommunister og agenter med forbindelser til Rusland.

Partiet har således ført gentagne kampagner mod påståede 'postkommunistiske sammensværgelser' mod staten med forbindelser til mafiakredse og efterretningsagenter fra den kommunistiske periode. Efter valget skulle der derfor etableres en særlig antikorruptionsafdeling og en 'sandhedskommission' med det formål at rense staten for postkommunistisk indflydelse.

Kaczynski har aldrig lagt skjul på sin beundring for marskal Józef Pilsudski og hans 'renselse' af staten i mellemkrigsperioden. Fra partiet er der da også stillet krav om en ny forfatning, der skulle sikre de kristelige og patriotiske værdier og styrke præsidentembedet, f. eks. give præsidenten ret til at styre gennem dekreter.

Efter pave Johannes Paul II's død blev linjen også mere katolsk og patriotisk som bl.a. manifesteret i Warszwa-borgmester Jan Kaczynski's forbud mod et homofilt optog gennem Warszawa i sommeren 2005.

'Ikke kun for de rige'

Uenighederne om den økonomiske politik kom også op til overfladen under valgkampen.

Ret og Retfærdighedspartiet (PiS) vendte sig således imod Borgerplatformens forslag om en 15 procents 'flad skat'. I stedet skulle gives flere penge til boligbyggeri og sundhedsvæsenet, alt sammen under sloganet: "Et Polen ikke blot for de rige".

En af partiets ledere Ludwik Dorn har ligefrem kaldt Borgerplatformens (PO) liberale vision for "skadelig" for Polen. De liberale var måske nødvendige i en ny regering, men kun som 'lillebror' til et stærkere PiS.

En del skiller også de to partier i udenrigspolitikken. I udenrigspolitikken støttede PiS under valgkampen fortsat tætte strategiske relationer til USA, så Polens forhold til Tyskland, Rusland og Frankrig bliver næppe bedre under Kaczynski.

Både PiS og Borgerplatformen betingede sig at være det dominerende parti i en ny regering. At Lov og Retfærdighedspartiet blev 'storebroderen' behager ikke det liberale Borgerplatformen.

De velkendte uenigheder mellem de to partier er da også hurtigt kommet frem under forhandlingerne efter valget, især i spørgsmål om formen for opgøret med fortiden, skattepolitikken, offentlige besparelser, socialpolitik og PO's ønske om privatisering inden for sundhedsområdet. Hertil kommer så politikken over for EU, Tyskland og Rusland.

Til overraskelse for mange blev en politiker fra 'tredje geled', Kazimierz Marcinkiewicz, udpeget som PiS's kandidat til ministerpræsidentposten. Motivet var uden tvivl at fremme Lech Kaczynsky's valg til præsident, idet udsigten til, at de to Kaczynski-brødre skulle beklæde både posten som præsident og ministerpræsident kunne skræmme vælgere væk.

Sharon på polsk

Strategien lykkedes. Ved præsidentvalget sejrede Lech Kaczynski med uventet bred margin - 55 procent over for Donald Tusks 45 procent.

I de første interviews efter præsidentvalget har Lech Kaczynski sammenlignet sig med Israels Sharon, der er politisk 'høg', men ikke desto mindre har skabt 'fred', hvilket også han angiveligt selv vil bestræbe sig for i sin præsidentperiode.

Lech Kaczynski lægger op til at få dannet en ny regering hurtigst muligt, afslutte opgøret med det gamle system definitivt og få vedtaget en ny finanslov. Her er det for Kaczynski ikke så afgørende at få bragt budgetunderskuddet ned som at få reformeret de offentlige finanser. Kaczynski varsler også, at han vil bruge præsidentembedet mere aktivt end sin forgænger.

Uventet fik Borgerplatformen og Lov og Retfærdighedspartiet ikke tilstrækkeligt stort flertal til at kunne ændre på grundloven - og det er for mange måske det mest positive ved de to valg.

Søren Riishøj er lektor i Statskundskab, Syddansk Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu