Læsetid: 4 min.

NATO's farlige vaklen

26. oktober 1998

"Vi kan herved meddele, at vi har givet dig en frist på yderligere ti dage til at trække dine tropper ud af Kosovo, idet vi godt kan se, at du vil få svært ved at udrydde samtlige albanere i området inden for den tidligere angivne tidsfrist. Samtidig skal vi på det kraftigste advare dig om, at såfremt du ikke overholder fristen, vil vi ikke tøve med at give dig en ny".
(brev fra NATO til 'Slubbertdan Galochevits', fra Politikens At Tænke Sig, 23. okt.)

VI HOLDER NATURLIGVIS ikke af her på avisen at måtte citere konkurrenten, men må krybe til korset: Ovennævnte citat formår i satirens form at komprimere Kosovo-problemstillingen bedre end nogen detaljeret analyse.
Selv om det først er i morgen, at NATO's ultimatum til Slobodan Milosevic udløber, er det desværre allerede muligt at fastslå, at den serbiske diktator ikke lever op til den aftale om Kosovo, som den amerikanske lyn-diplomat Richard Holbrooke tvang igennem for to uger siden.
Mens Beograd i nogen grad har rettet sig efter to af aftalens krav - internationale observatører har fået lov at vende tilbage til Kosovo og nødhjælpsorganisationer har genoptaget deres stærkt påkrævede virksomhed - står det klart, at det vigtigste krav: tilbagetrækning af en del af de serbiske styrker, ikke vil blive opfyldt inden fristens udløb.
Det er også muligt at fastslå, at de serbiske styrkers terror mod den kosovo-albanske civilbefolkning fortsætter. En 11-årig dreng fra landsbyen Krajkovo blev således dræbt af skud fra serbiske politisoldater lørdag, mens han sankede brænde nær sit hjem. Begravelsen i går måtte standses, da hele begravelsesfølget kom under beskydning. Torsdag blev en albansk flygtning, Ramiz Sylametaj, hans to sønner og en niece dræbt, da han og hans følge på 16 familiemedlemmer besluttede sig til at vende hjem fra bjergene. En halv km fra deres landsby blev følget beskudt af serbiske styrker, der lå i baghold.
Ovenstående eksempler - som formentlig langtfra er enestående, men er de, der har kunnet registreres af vestlige journalister - er naturligvis gift for Kosovo-aftalens bestemmelser om, at den kvarte mio. flygtninge og internt fordrevne kosovo-albanere skal kunne vende hjem til (ruinerne af) deres landsbyer. Alternativet - at blive i bjergene - er umuligt, fordi den kolde Balkan-vinter kun er en uge eller to væk. De kosovo-albanske flygtninges situation er så desperat som nogensinde.
For fuldstændighedens skyld skal tilføjes, at heller ikke den kosovo-albanske separatist-bevægelse, UCK, har indstillet dens væbnede aktioner mod serbiske styrker, hvilket har givet Milosevic den undskyldning, han har ledt efter til at udsætte tilbagetrækningen.
Så her står det internationale samfund, få timer før ultimatummet udløber. Drager man den logiske konsekvens af truslen og iværksætter bombardementer mod serbiske militære mål, sætter man fredsaftalen, udstationeringen af 2000 OSCE-observatører og nødhjælpsindsatsen på spil - ialtfald for en tid. Men giver NATO nok engang efter for Milosevic' bevidste obstruktionspolitik, gør man enhver fremtidig trussel om militærindsats utroværdig. Hvilket igen vil gøre det sværere overhovedet at opnå indrømmelser fra Beograd.

MEGET TYDER PÅ, at NATO-alliancen har valgt det sidste. I vævende diplo-speak fra NATO-hovedkvarteret i Bruxelles har de sædvanlige unavngivne, men højt placerede NATO-kilder ladet forstå, at Beograds "indfrielse af fredsaftalen ikke er nogen absolut ting", og at NATO vil tage "adskillige faktorer, herunder politiske" i betragtning. Andre, lige så velplacerede kilder taler om fire muligheder, hvoraf den sandsynligste vil være en opretholdelse af bombetruslen - men uden angivelse af nogen tidsfrist.
Helt i overensstemmelse med denne holdning havde NATO i weekenden sendt to topfolk, den amerikanske øverstkommanderende, general Wesley Clark, og formanden for NATO's militære komité, tyskeren Klaus Naumann, til Beograd til forhandlinger med Milosevic. Forhandlingerne lørdag varede i 12 timer indtil kl. fem søndag morgen og blev genoptaget søndag efter få timers søvn. Der var meget at forhandle om, kan man forstå.
Og mens NATO forhandlede, vedtog FN's Sikkerhedsråd en resolution, der nok gav grønt lys til NATO-overflyvning af Kosovo for at "overvåge" fredsaftalen, men igen - på krav fra Kina og Rusland - undlod at give bemyndigelse til egentlig militær intervention.

DET ER FORSTÅELIGT, hvis ordren om at sende fly på vingerne og bombe serbiske militære mål ikke er nogen let beslutning. Det er muligvis ikke engang den militært mest effektive.
"Når først truslen om brug af luftangreb er imødekommet med mindre indrømmelser, er det både politisk og teknisk vanskeligt at bygge truslen op igen", som John Chipmann, direktør for det London-baserede Internationale Institut for Strategiske Studier, bemærker det. Chipmann mener, at Vesten i stedet burde have vist vilje til at indsætte landstyrker.
Men når nu NATO-alliancen har valgt at lade bombetruslen være garant for en aftale om Kosovo, vil det være altødelæggende både for freden i Kosovo og
Vestens muligheder for overhovedet at øve indflydelse på Balkan, hvis NATO vakler, når truslen bør udløses.
Som en mand, der normalt lyttes til, den tjekkiske præsident Vaclav Havel, udtrykker det: "Det vil være ekstremt farligt, hvis Europa gentager de samme fejl, som blev gjort før Anden Verdenskrig. Lav ikke flere München-aftaler!"
Det kan tilføjes, at München-aftalen - aftalen fra 1938, hvor London og Paris gav Hitler grønt lys til at annektere det tjekkiske Sudeterland i håb om, at freden var sikret - ikke blot var moralsk afstumpet. Den stillede ikke aggressorens appetit og hindrede ikke en storkrig i Europa. on

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu