Læsetid: 4 min.

Om natten er byen israelsk

Palæstinenserne fører valgkamp i skyggen af israelske militæroperationer
13. december 2005

KALKILIYA - Ahmed Hazar Shrem har ikke store tanker om den israelske vilje til fred. Den palæstinensiske politiker mener at kende den virkelige indstilling hos modparten og afviser at stole på den relative optimisme, som hidtil har præget udviklingen i konflikten i forbindelse med, at både palæstinensere og israelere går mod valg.

"Har du ikke hørt, hvad Mofaz siger," spørger han, da vi sætter os i hvide havemøbler bag hans hus i byen Kalkiliya. Han refererer til den israelske forsvarsminister, Shaul Mofaz, og dennes erklæring om at slå hårdt ned på navnlig Islamisk Jihad, som har taget ansvaret for det nye selvmordsbombeangreb i Netanya i sidste uge.

"Mofaz vil have krig. Han vil optrappe konflikten og ødelægge de små håb, vi har, men det er på den anden side ingen overraskelse. Så snart vi begyndte at forberede vores valg, vidste vi, at israelerne ville vise deres sande ansigt."

Lukket by

Med afsæt i sin post som generalsekretær for Fatah i Kalkiliya opstiller Ahmed Hazar Shrem til det palæstinensiske parlamentsvalg i slutningen af januar. Han føler sig sikker på at blive valgt, selv om den seneste tids nye vold til en vis grad har spillet udviklingen i hænderne på de militante grupper, hvilket i denne sammenhæng også er Hamas, som selv opstiller for første gang.

Jeg er taget til Kalkiliya, fordi de militante grupper netop aldrig har spillet nogen stor rolle her. Alligevel overraskede Hamas ved at sætte sig totalt på bystyret ved lokalvalget tidligere på året. Og at byen trods sit fredelige omdømme er blevet underlagt de samme lukninger efter Netanya-bomben, regner mange med kun vil svække Fatah yderligere. Da jeg var på vej ind i Kalkiliya tidligere på morgenen, havde israelske soldater oprettet en vejspærring, hvor der ellers plejer at være fri adgang ud og ind.

"Vi er ikke nogen militant by, men alligevel leder de efter noget her," siger han med henvisning til, at de israelske soldater også har opereret inde i byen hver eneste nat i den sidste uge. "Ifølge den seneste forordning skal vores eget politi være borte fra gaderne ved midnat, og så har israelerne byen for sig selv. Om natten er Kalkiliya israelsk, og det kan jeg kun se som et bevidst forsøg på at blande sig i vores demokratiske proces."

For dog at understrege, at han ikke helt har opgivet den fysiske modstand mod besættelsen gentager han flere gange i vores samtale, at han har siddet 22 år i israelsk fængsel.

"Jeg har givet mit nationale bidrag. Jeg var ligesom Marwan Barghouti," siger han med henvisning til en af de kendteste Fatah-kandidater, der fører valgkamp fra sin israelske fængselscelle.

Verdens største fængsel

Hvordan, man stiller sig til Israel, præger også valgdebatten i Kalkiliyas mere ydmyge sidegader, hvor man lokalt får varmen på kolde vintermorgener ved at spise varm humus på en lille restaurant. Den går for at være mødested for Hamas-folk, hvilket også fremgår af de mange islamiske skæg blandt de spisende, der i øvrigt kun tæller mænd.

"Vi er fredelige mennesker med en politisk dagsorden," siger Mustafa, der identificerer sig selv som Hamas-vælger.

"Jeg bryder mig ikke om vold og ville helst nå mine drømme med fredelige midler, men når modparten ikke ønsker freden, er volden somme tider sidste udvej. Vi kan jo se, hvad der sker i Kalkiliya lige nu, og hvis Sharon og Mofaz ikke snart indser, at de må tale med os i stedet for at sende deres soldater, er jeg bange for, at der kommer flere bombeangreb mod israelere. Vi kan ikke se på, at de ødelægger vores valg, uden at vi gør noget."

En anden mand hæver blikket fra sin humustallerken og nikker bifaldende.

"Jeg har tidligere arbejdet mange forskellige steder i Israel, men de vil ikke længere have mig, og nu vil de ikke engang give mig en tilværelse, men blot lukke mig inde i Kalkiliya, som om det var verdens største fængsel," siger han. "Det vil jeg ikke finde mig i."

Nummer to på listen

En anden af valgets kandidater, dr. Abdel Rahim Barhan, der er professor i statistik ved An Najah Universitetet i Nablus og underviser på afdelingen i Kalkiliya, lægger vægt på sin beslutning om at opstille lokalt. Ved valget bliver halvdelen af pladserne besat af kandidater fra nationale lister, mens resten er kredsmandater. Kalkiliya er således sikret to parlamentarikere.

"Jeg er nummer to på Fatah-listen, men er sikker på at blive valgt," siger han til Information.

"Folk kender mig i byen, jeg har visioner, og jeg er sikker på, at vælgerne vil indse deres fejltagelse fra lokalvalget og stemme Fatah denne gang."

Han fortæller, at Fatah ifølge meningsmålingerne står til dobbelt så mange stemmer som Hamas, men at der fortsat er mange vælgere, der ikke har besluttet sig. Hvor de går hen, mener han, afhænger meget af graden af israelsk indblanding.

"Dette valg er på mange måder vores vigtigste nogensinde," siger han.

"Det er første valg efter Arafat. Der bliver talt om demokrati alle vegne i Mellemøsten, og for første gang er der også nogle små håb om, at det kan føre til noget bedre. Jeg ville bare ønske, verdenssamfundet ville overbevise israelerne om, at vi mener det og bede Sharon og Mofaz holde deres soldater væk fra vores byer."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her