Læsetid: 4 min.

Om natten graver de i bjergene

Øjenvidner fortæller om udplyndringen af Afghanistans kunstskatte, der startede i borgerkrigens kaos, men har udviklet sig til systematisk mafiavirksomhed
23. juni 2006

"Jeg kommer lige fra Mashar ash-Sharif i det nordlige Afghanistan og der er alle fuldstændig ligeglade med de historiske værdier." Afghansk-fødte Malek Mohammed Sitez er projektleder ved Institut for Menneskerettigheder i København.

I dag sidder han på et solbeskinnet kontor på Christianshavn og fortæller, men det er kun ganske få dage siden han vendte hjem fra Afghanistan.

"Om natten kan man se lysene oppe i Hindukush-bjergene uden for byen, hvor de graver," fortæller han. "Om aftenen kommer de med store lastbiler, folk og masser af udstyr for at grave efter arkæologiske skatte. Alle ved de er der, og hvad de laver, men der er ingen, der gør noget for at stoppe plyndringerne", fortæller han. Området omkring Mashar ash-Sharif er specielt rigt på arkæologiske udgravninger, fordi det har været centrum for flere af Afghanistans tidligste kulturer.

"Når man kører i bil fra hovedstaden Kabul og nordpå til Mashar ash-Sharif rejser man gennem den ene kultur efter den anden. Det er ikke bare en del af afghanernes historie, der ligger gemt her, det er en del af verdenshistorien," fortæller Malek.

Mens Sitez lige er kommet hjem fra Afghanistan, var en anden danskboende afghaner for 14 år siden øjenvidne til startskuddet for Afghanistans udplyndring.

Det var ganske vist først, da de buddhistiske skulpturer og aleksandrinske mønter fra Kabuls nationalmuseum begyndte at rulle ind i antikvitetsgaden Chicken Street i mujahedinernes biler, at Abdul Qudus så med sine egne øjne, at rygterne talte sandt: Plyndringen af museet var gået igang. Den vestlige del af Kabul, som museet ligger i, var dengang i 1992 under den shiamuslimske gruppe Hizb e-Wahadats kontrol, så den 18-årige dreng kunne ikke selv komme ind i kvarteret omkring museet.

Men i Chicken Street, hvor hans far havde haft en forretning med tæpper og kunst indtil borgerkrigens start året før, stod Abdul og så dem rulle ind.

"De tilbødte også mig at købe nogle af de små statuer fra den præ-islamiske tid," fortæller Abdul Qudus, der flygtede til Danmark i 1999 og i dag arbejder som computerprogrammør uddannet fra Københavns Universitet. "Jeg ville ikke have dem, men jeg så andre i gaden begynde at købe dem."

Abdul og hans familie var så uheldige at bo midt i byen mellem to kvarterer, der tilhørte de to etniske grupper hazarierne og pansheerierne.

"Noget af tiden var vores kvarter bare et mellemrum, hvor det ikke skete så meget, men andre af gangene begyndte de to grupper at skyde efter os også. Så måtte vi blive inde i vores huse flere uger ad gangen, indtil vi blev nødt til at gå ud, fordi vi ikke havde mere mad."

Startskuddet

Hvad Abdul Qudus overværede var det, der med tiden har fået status som startskuddet på plyndringen af Afghanistans kulturarv. Mens landets udgravningssteder og kulturelle skatte havde været temmelig godt beskyttet under den sovjetiske besættelse frem til 1989, blev kampene i Kabul og plyndringen af byens museum i 1993 starten på en illegal eksport af kunstskatte, der i dag har ladt det meste af landets arkæologiske skatkamre ødelagt tilbage.

Som dreng var Abdul Qudus ellers tit på besøg i Nationalmuseet med sine venner. Så kiggede de på de gamle mønter, på buddhistiske statuer og mest af alt på de flotte uniformer fra krigen mod englænderne.

I dag arbejder flere internationale NGO'er for at opstøve museets kunstskatte, der blev spredt for alle vinde på det internationale kunstmarked. Blandt andet japanerne og amerikanerne har doneret penge til genopbygningen af museumsbygningen, og i Genève har kunsteksperten Paul Bucheret-Dietschi startet et eksilmuseum, hvis samling skal leveres tilbage til museet, så snart det bliver muligt. "Vi har allerede indsamlet 1290 genstande med generøs hjælp fra folk fra Tyskland og Schweiz til Hongkong og Pakistan," fortæller Bucheret-Dietschi.

Men i Kabul fortsætter kunsthandlerne med at købe ind.

"Vi kan altid se, hvem der sælger kulturarvstingene i Chicken Street," fortæller Qudus, der ofte er tilbage i Afghanistan. "Det er dem, der pludselig får råd til at købe nye butikker eller huse for flere millioner, mens de gamle kunsthandlere bliver fattigere og fattigere. De nye handlende sælger til vesterlændinge, der kommer flyvende til byen udelukkende for at gøre deres handler, og forlader Afghanistan straks igen."

I dag er det mest nyopgravede, arkæologiske genstande, der bliver solgt i Chicken Street, fortæller Qudus - de 'uofficielle ting'. For nationalmuseets indhold forsvandt på ingen tid i de dage i 1993. "Efter, at den shiamuslimske gruppe havde plyndret museet, begyndte nogle af de andre mujahedin-grupper at rykke ind, og der kom kampe mellem de forskellige fraktioner rundt om museet, som endte med, at det hele blev brændt af," fortæller han. Røgen kunne ses over hele Kabul.

Kulturmafia

Malek Sitez understreger, at det ikke er den almindelige afghaner, der plyndrer landet. Det er tværtimod meget velorganiseret.

"Det er kriminelle bander, der arbejder systematisk og illegalt på at tømme landet for kulturelle værdier", siger han. "Det er en slags mafia, de er meget velorganiserede netværk, som består af både afghanere og pakistanere med forbindelser til Europa," siger han og fortæller, at kulturmafiaen har forbindelser til meget indflydelsesrige personer.

For nogle måneder siden krævede Afghasistan for eksempel, at Pakistans tidligere indenrigsminister, Nasrullah Babur, leverede en 200 år gammel pistol tilbage, som har tilhørt den afghanske nationalhelt Amir Sheikh Ali Khan. Ifølge Malek Sitez er det ikke spor svært at få kulturskatte ud af landet. Tværtimod.

"Grænsen er i praksis åben hele vejen rundt, og de få steder, hvor der er kontrol, klarer lidt bestikkelse problemet," siger han og mener, at indtægterne for den kulturelle plyndring af Afghanistans bruges til at finansiere såvel kriminelle aktiviteter som al-Qaeda og Taliban.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer