Læsetid: 4 min.

Nattens ridder er tilbage

Christopher Nolans 'Batman Begins' er en noget nær fuldendt superheltefilm med humor, hjerte og velkoreograferet action
22. juli 2005

Som film- og tegneseriefan er det umuligt ikke at være begejstret over de film, der for tiden kommer ud af de hyppige møder mellem de to medier.

Om det så er intelligente superheltefilm - Sam Raimis Spider-Man, Bryan Singers X-Men, Guillermo Del Toros Hellboy, Ang Lees Hulk - eller mere stilfærdige, men ikke mindre spændende dramaer om helt almindelige mennesker - Terry Zwigoffs Ghostworld og Shari Springer Berman og Robert Pulcinis American Splendor - har de det tilfælles, at de er lavet af dygtige instruktører, tegneseriefans, der tager forlæggene alvorligt og forsøger at smelte de to medier sammen på en opfindsom, tilfredsstillende måde.

Det seneste tilbud er Christopher Nolans Batman Begins, der med respekt for den velkendte myte om den kappeklædte, forbryderbetvingende skikkelse får tilført den noget nyt. Personligt er jeg stor fan af Tim Burtons to Batman-film, Batman (1989) og Batman Returns (1992), der begge er underholdende, kulørte udflugter til Burton-land. Nolans film er dog mere tro over for den Batman, som Bob Kane skabte for snart 70 år siden, og som selv har gennemgået en mærkbar udvikling i de mange og forskellige tegneserier, der er lavet om ham siden.

Forhistorien

Batman Begins er tænkt som første del af en såkaldt franchise, hvor Warner Bros., der ejer filmrettighederne til figuren, kan tjene penge på flere film om Batman. Og at dømme efter denne første films succes ved billetlugerne i USA - den har i skrivende stund omsat for 183 mio. dollars - så kommer vi ikke til at vente længe på nummer to. Batman Begins Again, eller hvad den nu kommer til at hedde.

Lad os blot håbe på, at det også er Christopher Nolan (Memento og Insomnia), som skal instruere den. Sammen med manuskriptforfatter David S. Goyer - der skrev de tre film om vampyrdræberen Blade - begynder Nolan forfra og udfylder nogle af de huller, der er i Batman-universet, og som har at gøre med milliardærsønnen Bruce Waynes forvandling til kriminalitetsbekæmpende flagermus i Gotham City.

Allerede Bob Kane fortalte os, at Bruces forældre blev dræbt af en simpel tyv, og at Bruce derfor voksede op med et behov for hævn. Men Kane bekymrede sig ikke om mellemregningerne, og det er her, som en studie i en vordende superhelts arrede psyke, at Batman Begins virkelig skiller sig ud.

Første halvdel af den barske og mere end to timer lange film handler om, hvordan en ung, fortvivlet Bruce Wayne (Christian Bale) kæmper med sin hævntørst, søger at sætte sig ind i den kriminelles tankegang og rejser til den anden side af verden for at konfrontere sig med og overvinde sin egen frygt - for flagermus - og skyldfølelse over forældrenes død.

I Asien lærer Bruce også de kampsportsteknikker, han senere kommer til at gøre god brug af i sin kamp mod mægtige modstandere som Ra's Al Ghul (Liam Neeson), Fugleskræmslet (Cillian Murphy) og gangsterbossen Falcone (Tom Wilkinson)

Realisme

Det er i den forbindelse vigtigt at forstå, at Bruce Wayne er en helt almindelig mand uden superkræfter. Han er drevet af en veludviklet retfærdighedssans og erkendelsen af, at politiet ofte er magtesløse, når det kommer til de store, virkelig skruppelløse forbrydere. Nolan er meget bevidst om, at Bruce er nødt til at benytte sig af lige dele tryllekunster, afledningsmanøvrer og god fysik, når han forvandler sig til Batman.

Han er nødt til at spille på sine modstanderes frygt for det ukendte og opbygge en myte omkring Batman, skabe tvivl om hans dødelighed, og hvor han kommer fra - en myte, som alene kan jage forbryderne en skræk i livet. Hvad er i den forbindelse bedre at bruge som symbol end flagermusen!?

Det er en smule misforstået at tale om realisme i forbindelse med en superheltefilm, men både visuelt og handlingsmæssigt skaber Nolan et på mange måder realistisk og troværdigt univers omkring Bruce Wayne og Batman, hvorfor det heller ikke kræver så meget af publikum at fordybe sig i. I højere grad end hos Tim Burton er Nolans Gotham City en rigtig, levende og beskidt storby, ikke et gotisk mareridt, og skuespillerne griber deres roller an, som er de med i et karakterdrevet drama, ikke et selvbevidst fetich-show. Resultatet er bemærkelsesværdigt og helt uden den kitsch og camp, som især den gamle Batman-tv-serie fra 60'erne lider under.

Et almindeligt menneske

Christian Bale er en respektindgydende Batman. Som den unge, hævngerrige Bruce Wayne udstråler han både sårbarhed og styrke; som sit ældre, mere fornuftige og afbalancerede alter ego har han fået et glimt i øjet og er fuld af selvsikkerhed og kraft; og da han midtvejs endelig ifører sig Batman-dragten og suser ud i natten, tænker man ved sig selv, at nu har verden endelig fået den Batman, den fortjener.

I det hele taget er rollerne i Batman Begins overordentligt fint besat. Bruce Waynes trofaste væbner, butleren Alfred, spilles af Michael Caine, og scenerne mellem de to er både nogle af filmens morsomste og mest rørende. Katie Holmes har fået rollen som barndomsvennen Rachel, der nu er offentlig anklager og genstand for Bruces varme følelser. Gary Oldman spiller solide kommissær Gordon, Gotham Citys eneste ærlige politimand og Batmans allierede. Morgan Freeman byder på humor og nærvær som manden, der leverer alt det high tech-isenkram, Batman har brug for, ikke mindst den seje Batmobil. Liam Neesons Ra's Al Ghul er en formidabel fjende. Og Tom Wilkinson synes at have det sjovt i rollen som den ækle Falcone, der i hvert fald for en tid holder Gotham City i sin hule hånd.

I det hele taget har jeg ikke meget at udsætte på Batman Begins, der tilsyneladende ubesværet lever op til mine forestillinger om en noget nær fuldendt superheltefilm, den bedste Batman nogensinde, med humor, hjerte og velkoreograferet action.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu