Læsetid: 4 min.

Naturrodet

18. februar 1998

NÅR DET HANDLER om at sikre menneskenes trivsel, naturens beståen og miljøets bæreevne er gode råd dyre.
Også selv om megen mediespalteplads i de seneste uger er blevet brugt på at formidle den påstand, at problemerne knap nok er der.
For når CO2-udledningerne fortsat stiger, regnskovene brænder, grundvandsforureningen tiltager, og landskabet ensrettes under landbrugets vedvarende strukturudvikling, så er der brug for nye og bedre råd.
Til supplement af dem, som ikke til dato har leveret løsninger i tilstrækkelig fart og med tilstrækkelig effektivitet.
Svend Auken har nu - ved starten af sit femte år som miljøminister - fundet et nyt råd. Dvs. han har selv lavet det. Med Folketingets økonomiske velsignelse. Rådet - Naturrådet hedder det - blev annonceret tirsdag og får professor Peder Agger, RUC, som formand samt professor Ole Hamann, Botanisk Have, Københavns Universitet, professor Jørgen Primdahl, Landbohøjskolen samt cand.scient. og direktør Jette Baagøe, Jagt- og Skovbrugsmuseet, som øvrige medlemmer.
Naturrådets medlemmer skal - med ministerens ord - fungere som "fire højt kvalificerede naturvismænd", dvs. optræde som økologisk korrektiv eller modspil til de tre økonomiske vismænd, formelt kaldet Det økonomiske Råds formandsskab.
"De vil få en helt uafhængig stilling. Det vil sikre deres troværdighed og højne debatten," siger Svend Auken om de grønne vismænd.

FOR EN REGERING, der ved sin tiltræden i januar 1993 sagde, at "det grønne skal være den røde tråd i regeringens politik", er det ikke et øjeblik for tidligt at etablere et modspil til de vismænd på økonomiens område, som - også via det prætentiøse navn - er blevet tillagt nærmest orakelagtige evner og indsigt gennem mere end 35 år.
Når vismændene og deres computermodel SMEC havde talt, kunne alle andre - herunder grønne vækstskeptikere - godt pakke sammen.
Det har ikke nødvendigvis været vismændenes skyld, men derimod den guddommelige autoritet som det omgivende samfund oftest har udstyret sine økonomiske eksperter med.
Derfor er det godt nu også at få finansudvalgets, dvs. Folketingets, anerkendelse af, at økologi og økonomi er to ligeværdige sider af det projekt, der handler om at holde hus med værdierne.

SPØRGSMÅLET ER imidlertid, om det nu også er dét, man får med det ny råd? Spørgsmålet er, hvor meget modspil til den økonomiske tænknings dominans Svend Auken har formået at skabe med det nye råd? Lige så mangle muskler som Det økonomiske Råd får Naturrådet i alt fald ikke.
Hvor de økonomiske vismænd har 33,8 millioner kr. at trække på fra Finanslov 1998, tildeles de økologiske omkring fem.
Og hvor de økonomiske vismænd kan nyde godt af et sekretariat på 25-30 medarbejdere, skal naturvismændene indtil videre ikke gøre sig håb om mere end en lille håndfuld.
Selv om man kan komme langt med faglig dygtighed, flid og engagement, så er det altså ikke helt en ligeværdig økologisk vismandsinstitution, man har skabt.
Måske kan rådets tilblivelseshistorie også komme til at spille en - indsnævrende - rolle for, hvad naturvismændene kommer til at beskæftige sig med. Naturrådet er nemlig den praktiske løsning på det problem i miljøadministrationen, der har handlet om, hvad pokker man skulle stille op med det hidtidige Naturbeskyttelsesråd.
Dette råd, der har bestået af et antal fagfolk fra de højere læreanstalter og fungeret som rådgiver for myndighederne i naturbeskyttelsesager, har med årene fået mindre og mindre at lave i takt med, at bl.a. Miljøministeriet har udvidet sin egen faglige og forskningsmæssige ekspertise.
I et stykke tid har Naturbeskyttelsesrådet ligget helt i dvale og faktisk anbefalet sin egen aflivning. Det ny Naturråd er blevet løsningen på problemet, og det har dermed en oprindelse klart knyttet til spørgsmålet om naturbeskyttelse og naturforvaltning.
Hvad det angår, er der såmænd rigeligt at tage fat på, og det ny råds formand er gudskelov en person med både stor kyndighed og skarpe synspunkter, når det drejer sig om naturen omkring os.
Peder Agger er således en mangeårig kritiker af den måde, det industrielle storlandbrug har været med til at monotonisere og lukke landskabet i en sådan grad, at danskerne - som han siger det - flygter om på den anden side af Jorden, når de vil opleve ordentlig natur.

MEN MAN laver kun en folketingsstøttet økologisk vismandsinstitution én gang, og det ville være for fattigt, hvis det ny råd ikke demonstrerer både sin - af ministeren erklærede - uafhængighed og sin langsigtede berettigelse ved at kaste sig over både flere og mere sprængfarlige emner.
Den dag treenigheden bestående af Transportrådet, Energimiljørådet og det ny Naturråd kunne finde sammen om f.eks. at kritisere regeringens skizofrene trafikpolitik, måtte der kunne ske noget.
Ligesom der må ske noget, hvis Naturrådet vover sig ud i en diskussion med de økonomiske vismænd om indholdet af en ny, grøn økonomi.
Hvis de økologiske vismænd imidlertid foretrækker at starte med at give sig til kende dér, hvor det sner lige i øjeblikket - i krydspunktet mellem naturrodet og landbrugsrodet, sådan som både vandmiljøforhandlinger og strukturdebat illustrerer - så er det såmænd fint nok med os.
For der er i sig selv rigeligt at rode op i, jævnfør f.eks. artiklen om vandmiljøforligets mangler andetsteds på denne side. jsn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her