Læsetid: 4 min.

Har naturvidenskaben et problem?

Intelligent design må vel være knyttet til en bevidsthed, men hvor er den at finde? I det tomme rum? Det er udtryk for, at kristne har et problem - ikke naturvidenskaben
19. december 2005

Debatten om intelligent design og udviklingen i bibelbæltet i USA har gjort Stanley Kramers fremragende film Inherit the Sun fra 1960 meget aktuel. Den bygger på en autentisk retssag i Dayton, Tennessee i 1925. Sagen blev kendt som the monkey trial. Sagen var anlagt af staten Tenneesee mod John Scopes en ung high school-lærer, som havde undervist i Darwins evolutionslære i stedet for skabelsesberetningen. Selv om fundamentalisterne formelt vandt sagen (Scopes blev idømt en bøde på 100 dollar, men det blev senere underkendt), så bevirkede den enorme mediedækning af sagens spektakulære emne, at den kristne fundamentalisme i USA blev trængt i defensiven i mange år. At retssagen fik den store omtale skyldtes ikke mindst anklageren, W. J. Bryan - tre gange nomineret som demokraternes præsidentkandidat - (eminent spillet af Frederic March i filmen). Bryan havde anført et kristent fundamentalistisk korstog mod udbredelsen af Darwins lære. At han i verdensoffentligheden tabte sin sag, skyldtes ikke mindst den fremragende indsats af advokaten Clarence Darrow (i filmen spillet af Spencer Tracy). Filmens styrke er, at den belyser, hvad det her handler om. Ikke så meget om, hvorvidt vi nedstammer fra aberne eller er skabt i Guds billede, men om kampen mellem religiøs dogmatisme og det 20. århundredes oplyste rationelle fornuft. Om det troende menneske versus det intellektuelle menneske.

80 år senere oplever vi det igen. Intelligent design er bestemt en mere sofistikeret indpakning af kristen fundamentalisme, men når man fjerner indpakningen, er det nøjagtig det samme. Derfor er det vigtigt at huske retssagen fra Tennessee i 1925. Problematikken er stadig den samme, selv om den religiøse fundamentalisme er blevet trængt længere og længere tilbage, lige fra processen mod Gallilei - hvor kirken hævdede, at "dag og nat havde guddommelig årsager" - til nu, hvor det samme hævdes om komplekse biologiske processer.

Kirken er jo angst

Den kristne kirkes angst for at miste sin magt på grund af videnskabens rationelle forklaringer er blevet meget aktuel med forfatteren Dan Browns bestsellere. Men kun i fiktionens verden findes eksempler på videnskabsmænd, der har forfulgt, fængslet, forhørt, torteret og dræbt kristne, fordi de ikke forstod Newtons tyngdekraftslov, Darwins udviklingslære eller Einsteins relativitetsteori. Historien er til gengæld fuld af eksempler på det modsatte. Retssagen i 1925 var allerede en anakronisme, der næppe kunne have fundet sted i Europa på samme tid. På samme måde er intelligent design en anakronisme. Et af fundamentalisternes argumenter er, at Darwins udviklingslære ikke kan forklare alt, men dette kan i hvert fald ikke få en teoretisk fysiker til at løfte et øjenbryn så meget som en kvart millimeter. Teoretiske fysikere har gennem 200 år arbejdet med teorier, der ikke kunne forklare alt, men som har bragt dem videre - så langt, at det faktisk kun er de færreste, der er klar over, hvor store erkendelsesmæssige landvindinger, der er gjort. For en teoretisk fysiker giver intelligent design derimod ingen forklaring på noget som helst.

Til gengæld rejser det en mængde ubesvarede spørgsmål. Er intelligent design knyttet til en bevidsthed? Det må det vel næsten være ifølge betegnelsen. Er det da en bevidsthed uden for en biologisk organisme? Det må det jo også være, for ellers kunne den vel identificeres. Er der overhovedet noget materielt knyttet til denne bevidsthed? Hvis nej, så taler vi om noget, som ikke har nogen materiel form, som eksisterer i det tomme rum, som må have eksisteret før de materielle ting, som den har designet, men på trods af dette, er i stand til at "designe" helt ekstremt komplekse fysiske, kemiske og biologiske processer - processer, som vi ved styres af elektriske impulser.

Her må i hvert fald den teoretiske fysiker stå af. Et fænomen, som ikke har nogen materiel form, som ikke kan observeres, og som betjener sig af kræfter, som ikke har noget at gøre med de fire kendte naturkræfter, (som hidtil har kunnet forklare alt, hvad man ved), kan man som fysiker ikke arbejde videre med.

Jeg betragter religion som et fænomen, der udelukkende er knyttet til den menneskelige bevidsthed, som et spejl af en materiel virkelighed, man ikke forstår, men med en længsel efter en forklaring. Det sidste forstår jeg som fysiker sådan set godt. Men jeg fatter ikke kirkens angst for de rationelle forklaringer, som de på grund af den moderne fysiks abstrakte kompleksitet alligevel aldrig vil forstå. En religion kræver en "mening" eller et "formål" med tilværelsen, livet og universet. Men denne antropomorfisme af naturen, vil naturvidenskaben aldrig kunne levere.

Intelligent design er et udtryk for, at kristendommen har et problem - ikke naturvidenskaben.

Ole Witt-Hansen er cand.scient i fysik, matematik og datalogi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

nogle gør sig måske for ofte bekymringer for at
"religion" for alvor vinder frem,

men også de bekymringer er temmelig grundløse,
for de fleste arbejdere, selv i danmark,
gennemskuer forsøg på at fortie
socialisme og naturhistorie,
så capitalisme holder næppe meget længere nu,
og så er det også forbi med evt. "religion"

Skøn artikel at slutte dagen med...desværre er den rystende relevant i forhold til nogle af de værste "teabaggere" i USA. På sin vis synes jeg, at det er skræmmende at SÅ stor en del af den amerikanske befolkning sætter sin lid til bibelen frem for naturvidenskaben. På den anden side...lad dem bare beholde deres gamle bog, som den "ypperste sandhed", for så er det slut med udvikling i "the land of the free and the home of the brave."....

Hvorfor denne artikel?

Var der ikke noget med at det blev forbudt at undervise i kreationisme i USA. For at omgå dette fandt fundamentalisterne så på begrebet intelligent design. Jeg mener så også at der er ført bevis for at at ID = kreationisme og derfor heller ikke må undervises i.

OWH fatter ikke kirkens angst for det rationelle. Jeg fatter ikke at fysikere kan være religiøse, men det kan åbenbart lade sig gøre.

Jeg ved heller ikke om man skal være religiøs for at studere og undervise/forske på Duke university.

noget undrer, det var, stort set kun, med repressalier eller trusler om repressialier,
at mennesker kom ind i det religiøse;

og hvis det passer at det næppe er sådan mere,
i de socialistiske eller de liberale samfund,
hvorfor udmelder de fleste danskere så ikke lige sig fra den såkaldte folkekirke, med et: tak for sidst

om kampen mellem religiøs dogmatisme og det 20. århundredes oplyste rationelle fornuft. Om det troende menneske versus det intellektuelle menneske.

-----------

pga. for ofte fortien væsentligt og meget, synes
mange videnskabsfolk også at være noget troende,
især hvis videnskabsfolk, virkeligt tror at:

naturvidenskab = videnskab,
og

at
stort set alle s.k. almindelige mennesker før det tyvende århundrede, bare gik rundt og kun troede,
( og at de endog endnu gør )

Det er noget af en tilsnigelse at påstå
at andre kræfter og logikker 'bag',
end de kendte fire natur-sådanne
ikke skulle kunne tænkes.
Det er nemt.
At forske i det kan forskere ikke lade være med,
og at glæde sig over deres resultater
på menneskehedens vegne (violiner her ....)
er en selvfølgelighed.

Tine Sørensen

Begynder godt, men ender .....dogmatisk.
Håbløs deduktion.
Findes kærlighed så som andet end en genetisk nedarvet reproduktionsdrift?
Fanden ta' kreationismen og ID!!!
Men vores virkelighedsbillede i hænderne på den fysiske videnskab .........???

Carsten Hansen

Religion er = tro og tro skal selvfølgelig ikke bevises.

Den tankegang bør religiøse mennesker fremdeles fastholde, fremfor at opdigte teorier som ID og derefter kalde det for videnskab.

Religion dør langsomt ud da videnskaben fylder flere og flere af de huller ud, som tidligere tiders religiøse mennesker fyldte op med guder.
En proces der startede med Gallieo og som ender en skønne dag med stemplingen af religion som aldeles irrationel.

Indtil da, vil troende menneskers eneste modargumenter være gamle bøger, samt påstanden om, at når videnskaben ikke kan forklare alt, så dur videnskaben ikke.

@carsten hansen

altså:
som følger af, og efterhånden,
som videnskaben vinder frem,

så forsvinder årsagerne ( dvs.: classeskellene )
til evt. behov for: folkets trøst "opium"

det er nok "lidt" overdrevet at formode at:

før copernicus, gallilei, hypatia, hegel, marx,
m. curie, engels, hildegard af bingen, osv. troede

nogle mænd og nogle kvinder:
de ikke selv behøvede at avle børn,
fordi de troede: det sørger guderne jo for at gøre.

ja, det følgende må jo nævnes

heller næppe naturvidenskab, gavner meget,
uden tilføjelserne:
( i det mindste ): noget i stil med: teser om feurbach,
eller bedre: kommunisme

ja, en middelklasse
( indenfor
meget faglært håndsarbede, kunst eller videnskab )
som ikke vil communisme,
må jo så indse: at markedet m.m. så udtynder middelklassen.