Læsetid: 4 min.

Nazi-navne nam nam

12. april 2000

BOVRUP-KARTOTEKET! Navnet vil hos ældre læsere vække en blanding af gysen og ubehag. Det er en liste over de folk, der i perioden 1930-45 indmeldte sig i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, DNSAP - nazistpartiet.
I forbindelse med dette års 9. april - 60-årsdagen for Tysklands besættelse af Danmark - dukkede Bovrup-kartoteket igen op i avisoverskrifter. Det skyldtes, at en Preben Juul Madsen udsendte en elektronisk pressemeddelelse om, at hans hjemmeside www.kafka.dk "snart udsender hele Bovrup-kartoteket på cd-rom med 28.000 navne".
NAVRA! Og så - ved nærmere eftertanke - hvad skal man egentlig mene om det? Er det godt eller skidt? Før man kan svare på det, må man dykke lidt i danmarkshistorien for at finde ud af, hvad det hele handler om.
Når kartoteket er knyttet til den sønderjyske by Bovrup, skyldes det, at det var dér, Fritz Clausen boede og var læge, når han altså ikke brugte sin tid på at være nazist. Ved stiftelsen af DNSAP i 1930 fik Clausen medlemskort nr. 2; stifteren, ritmester Lemche, sikrede sig selv førstefødselsretten. Den fik Lemche ikke megen gavn af, for allerede i 1933 overtog Clausen førerkaldet ved et kup, støttet af partiets jyske afdeling.
Resten af 30'erne anførte Clausen nazi-uro, med økonomisk og ideologisk støtte fra den øverste fører i Berlin. I 1939 valgtes Clausen som folketingsmedlem, en post han beholdt indtil 1945, hvor hans partiprogram - i hvert fald indtil videre - havde udspillet sin rolle. Han døde af et hjerteslag i Vestre Fængsel 1947, en måned inden straffeprocessen mod ham skulle være begyndt.

EFTER BEFRIELSEN udgik fra modstandsbevægelsen ordre om, at DNSAP-medlemslisten skulle føres fra Bovrup til hovedstaden. På det tidspunkt sagdes listen at indeholde "op mod 50.000 navne".
Allerede i Besættelsens sidste måneder havde modstandsbevægelsen og politifolk, der var gået under jorden, lavet det såkaldte Centralkartotek med navne på folk, der skulle arresteres, når tyskerne var sat fra bestillingen. Det omfattede 40.000 navne, som først modbestandsbevægelsen og siden politiet gik løs på i majdagene 1945. Nogle af Centralkartotekets navne var givetvis de samme som Bovrup-kartotekets, men de var i sagens natur ikke samkørt, og grundlaget for registreringen var forskelligt: Det ene var en liste over folk, der formentes at have begået forbrydelser, det andet var en liste over medlemmer af et lovligt parti.
I marts 1946 gik der ballade i sagen.
En gruppe modstandsfolk, der var utilfreds med forløbet af retsopgøret, udgav i piratudgave Bovrup-kartoteket, i denne version også kendt som Bovrup-Bogen. Her var navnelisten skrumpet til omkring 28.000.

HVORFOR OG hvordan? Var nogle - særligt fine, eller særligt grimme - navne pillet ud? Eller skyldtes det ufuldstændig affotografering/afskrift?
Det spurgte det altid nysgerrige dagblad Information om allerede den 2. april 1946. Bladet fik fra politiadvokat Borum, der var leder af Centralkartoteket, hvortil Bovrup-listerne var overført, indtil flere forklaringer: "Nummer-mangler i original-kartoteket", "lidt sjusk med i spillet, da man tog den første afskrift".
Aha! Dén var bladet skeptisk overfor, også den gang. Navnlig da Borum også kunne oplyse:
"Vi har oplevet et tilfælde, hvor en politimand gik op og tog sit eget kort, men han glemte at regne med, at de stod flere steder, og han er nu afskediget. I øvrigt hænder det så at sige hver dag, at der forsvinder kort og findes andre ..."
Hmm! Sagen blev ikke mindre betændt af, at den daværende socialdemokratiske regering pudsede politi og domstole på udgivelsen af piratudgaven, der dog slap ud i et antal eksemplarer, som siden har været reference-værker for gamle modstandsfamilier. Alle orginaldokumenterne er anbragt på Rigsarkivet, hvor det kræver særlig tilladelse at få lov at kigge i dem.

HER ER SÅ pointerne: Den Bovrup-bog, som er grundlaget for den påtænkte cd-rom, er i hvert fald ikke en fuldstændig liste over alle danske nazister.
Hertil kommer, at nogle måske blev indmeldt af andre end sig selv. Og når man først var indmeldt i partiet, krævede det førerens tilladelse at slippe ud igen. Den var Clausen og hans folk ikke meget for at give. Sletninger skæmmede statistikken over for Berlin. Så også folk, der lynhurtigt blev klogere, blev klistret fast i skammen til dags dato.
Rent historisk er der tale om hvide pletter på danmarkskortet: Blev der pillet ved Bovrup-kartoteket, eller er det bare sjusk og forvirring, når medlemstallet i forskellige kilder opgives vidt forskelligt? Forskning udbedes, tak!
En ubehagelig sammenhæng er der med den lukkethed, som de danske myndigheder opretholder omkring besættelses-arkiverne. Som fornyligt spurgt her på lederplads: Hvem er det, der skal beskyttes: ofre eller gerningsmænd?
Kan det for nutiden være ligemeget, hvem der står i Bovrup-kartotekets forskellige versioner? Nu har én af udgaverne jo været i tætlæst omløb i 54 år og kan stadig kaste navneguf af sig, for eksempel en vis Oluf Nyrup Rasmussen. Så lad os da få luftet ud! Men under kyndig historisk vejledning. dr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu