Læsetid: 4 min.

Nazister i nord

18. april 1997

OPSIGT VAKTE DET, da fire unge højreekstremistiske nordmænd i weekenden blev anholdt og mandag af retten i Oslo varetægtsfængslet for fire uger. De er sigtet for "planlagt samfundsskadelig virksomhed" - de fire unge har muligvis haft planer om attentater mod politikere og andre spidser i det norske samfund. I hvert fald fandt politiet under ransagningen lister over både politikere, biskopper og andre samfundsspidser. Samtidig beslaglagde politiet store mængder militært udstyr hos nogle af de sigtede - blandt andet skudsikre veste, hjelme og feltudstyr hos nogle af de sigtede. Man fandt også to oversavede jagtgeværer og et betydeligt pengebeløb. En 49-årig kvinde blev i Bergen anholdt, mistænkt for at finansiere det, Politiets Overvåkningstjeneste (POT) regner med er en voldelig nynazistisk gruppe.
Sagen vækker ikke opsigt, fordi norske nynazister i reglen betegnes som mere aggressive end i mange andre lande i Nordeuropa. Nej, sagen vækker opsigt, fordi det er ganske sjældent, at POT aktionerer på den måde.

I NORDEN HERSKER der nemlig en udbredt opfattelse af, at ytringsfrihed er ganske værdifuldt. I Danmark, for eksempel, kan selv formanden for Danmarks National Socialistiske Bevægelse, Jonni Hansen fra Greve, og den nu afdøde Thies Christophersen fra Kollund udgive nazistisk propaganda. De kan også putte det i postkassen og sende materialet til udlandet. Filosofien bag dansk lovgivning er også (udover ytringsfriheden), at hvis man begynder at forbyde ekstremistiske organisationer i at udsprede deres afskyelige propaganda, er der større sandsynlighed for, at man mister kontrollen med dem og de bliver voldelige.
Ikke alle steder ser man på det på samme måde. De tyske myndigheder har således længe været trætte af de danske regler, fordi nazister her til lands sender brochurer og andet propaganda-materiale til Tyskland, hvor den slags er forbudt. I udenlandske nyhedsbureauers telegrammer, nævnes det af og til, at det liberale syn på ytringsfrihed her i landet har gjort Danmark til lidt af et nazi-tilflugtssted.
Samme ry - måske endda værre - har Norge, hvor den Stavanger-baserede bevægelse Einsatz og andre højreekstremistiske bevægelser fra tid til anden gør opmærksom på sig selv. Tilsyneladende tager Norge så lemfældigt på nynazistiske grupper, racisme og intolerance, at den bliver kritiseret for det af den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), der er en ekspertgruppe under Europarådet.

I EN FORELØBIG rapport, som ECRI har sendt til den norske regering, hedder det bl.a. at regeringen ikke har gjort nok for at tage ny-nazistiske grupperinger i opløbet. Den har heller ikke gjort nok for at sikre, at racistiske, fremmedfjendtlige og antisemittiske handlinger bliver retsforfulgt. Særligt kritiseres rigsadvokaten for ikke at følge op på de sager, der bliver rapporteret. Over 90 procent af de rapporterede sager bliver henlagt på grund af manglende bevis, anfører ECRI i sin bredside mod de norske myndigheders måde at gribe problemet an på.
Rapporten illustrerer, at et gennemsnitssyn blandt repræsentanter for hvert af Europarådets 40 medlemslande ikke harmonerer med, den måde de norske myndigheder mener, nynazismen skal tackles og bekæmpes på.

DA REGERINGEN fik den foreløbige rapport i hånden, besluttede den at holde den hemmelig. Men efter at avisen Aftenposten afslørede rapportens eksistens, blev den offentliggjort. Formelt er der intet galt i hemmeligholdelsen, for Europarådet ønsker ikke offentlighed på dette tidlige stadie. Ifølge ECRI's retningslinjer skal rapporten ikke offentliggøres, før den er færdig og forelagt rådets ministerkomité i juni. Disse retningslinjer var da også den norske regerings argument for at holde den hemmelig.
Man kan dog gisne om, at der måske ligger andet bag hemmeligholdelsen. Rapporten bekræfter jo netop fordomme i udlandet om, at Norge er for tolerant over disse højreekstremistiske grupper.
Om faren for endnu engang at blive stemplet som et land, der ikke bekæmper racisme, også har været en af årsagerne til, at POT slog til mod nynazisterne netop nu, kan vi af gode grunde ikke vide.
Måske er timingen blot tilfældig?

MIDT I DENNE offensiv mod nynazistiske elementer i det norske samfund, er det - uanset svaret på ovennævnte spørgsmål - underligt, at Norge ifølge Aftenposten samtidig er imod det egyptiske forslag om, at FN i år 2000 holder en verdenskonference om racediskrimination. Man får for lidt ud af de mange penge disse konferencer koster, siger Norge.
Norge!!!
Norge, der jo ellers plejer at være en varm tilhænger af verdenskonferencer i FN-regi, for eksempel kvindekonferencen i Beijing, det sociale topmøde i København og miljøkonferencen i Rio. På alle disse konferencer er Norge mødt frem med store delegationer. Norge har aldrig før udtalt, at sådanne konferencer skulle være spild af penge.
Ikke før forslaget om en FN-konference om racedis-krimination kom op fornylig.
Hvorfor?
Har den norske regering skiftet holdning at diskutere racisme, højreekstremisme og intolerance på internationalt plan, siden tidligere statsminister Gro Harlem Brundtland i 1993 fik nedsat ECRI som led i en fælleseuropæisk indsats mod racisme, højreekstremisme og intolerance?
Eller er timingen tilfældig?

brun (Henrik Brun)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu