Læsetid: 3 min.

Neddæmpet Ny-Bournonville

Scenografien fører ballettraditionen op til 2005. Men uskyldskærligheden i 'Kermessen i Brügge' giver næppe tredjegradsforbrændinger
24. maj 2005

Bournonvilles nye farver er både Guldalder og globalisering: Flaskedyb rødlilla, metrostøvet gråblå og glad gul hvirvler rundt om en hvidflæset senorita i 'La Ventana'. Og varm orange, sommernatlig grøn og dæmpet safran klaprer rundt om hos de forelskede i naturhør i 'Kermessen i Brügge'. Men jo, træskoene er væk.

Scenografisk føres Bournonville op til 2005 - sammen med koreografien. Fødderne sidder præcist foran eller bagved anklerne, lige efter Bournonville-manualen.

Væk er kompagniets uhomogene arme fra for tre år siden. Nu danser alle Bournonville efter Frank Andersens team-spirit.

Men spørgsmålet er, om denne Ny-Bournonville fænger. Om charmen i 'La Ventana' kan klare sig uden senoritaens vindue, som tilbederen kaster sin rose ind gennem. Og om forelskelsen i 'Kermessen i Brügge' får lov til at stråle nok, når pigen knap har måttet pynte sig med sit røde hårbånd - og når den kærlighedsgivende religion er reduceret til en hvidhåret statist med sjaskede præstehænder-

Hormoner og hunger

I 'Kermessen i Brügge' er Lloyd Riggins ellers sluppet flot fra sin debutinstruktion - med konsekvens i fortællingen og renhed i dansen.

Historien handler om tre brødre, der får tre lykkegaver - og tre piger. Lloyd Riggins fortalte forleden ved en (hemmelighedsholdt?) matiné på Gamle Scene, at han ønskede at fjerne det karikerede fra ballettens komiske figurer og i stedet lade den enkelte danser tolke sin egen person.

Pointen deles af scenografen Rikke Juellund: Hendes scenografi er lutter mur-silhouetter, og hun har barberet kostumerne ned til lutter antydninger, så danserne selv kan fylde rollerne.

Denne iscenesættelsestaktik lykkes selvfølgelig bedst for de dansere, der i forvejen er talentfulde mimikere. Når Thomas Lunds Geert får smæk af Jette Buchwalds rasende svigermor, ja, så kan ingen lade være med at klukke. Og når Peter Bo Bendixens Adrian bare har lyst til at strunte i sin sippede forlovede, ja, så deler de fleste tilskuere hans distance til Bournonvilles ærbare historie. For slet ikke at tale om, når Poul-Erik Hesselkildes hushovmester dejser fordugget rundt efter Christina Olssons score-smilende Fru van Everdingen - og Maria Bernholdts hormon-hungrende rødhårs-contessa.

Disse dansere var sjove ved premieren i lørdags - og de bliver garanteret endnu morsommere med tiden.

Problemet er snarere de to unge, hvis forelskelse sætter hele historien i gang. Her er Susanne Grinder en fuglelet Bournonville-danserinde - yndig og glædestrålende og næsten flyvsk i sin krop. Og Dawid Kupinski har en charmerende drengeudstråling og en redelighed i alle trin. Men tredjegradsforbrændinger giver denne uskyldskærlighed næppe.

Hingste og skørter

I 'La Ventana' har Eva Kloborg og Frank Andersen lagt størstedelen af nyfortolkningen over på scenografen Christian Friedländer. Han har så valgt at præsentere senoritaen op mod en kæmpemæssig guldramme, hvis billede skifter fra et Castellano-maleri af gadens brunstige hingste til boudoirets intime kvindelighed, udsat for spansk malerkunsts kvindemodeller.

Men jo. Gitte Lindstrøm sejrer med indbydende stolthed i flamencoskørterne. Hun er den mest moderne skønhed blandt Bournonville-danserinderne lige nu - og med lige så præcise fødder som den épaulement-virtuose Gudrun Bojesen og den balance-udfordrende Caroline Cavallo. Og Jean-Lucien Massot danser senoren med erfaren tyngde i bevægelserne.

Overalt renskraber Jesper Kongshaugs teaterlys selve dansen og skaber intimitet om den - stor tak for det. Alligevel synes der at være særligt lys på den nyengagerede solist Tim Matiakis, der står på spring som næste lovende Bournonville-danser under den kommende festival 3-11. juni. Den svensk-græske Matiakis (f. 1978) har den ubesværede koordination af kroppen og den naturlige ro i armene, som de bedste Bournonville-dansere besidder. Han er slank uden at være spinkel, og med sit bleg-noble ansigt og sit gode humør ligner han faktisk lidt Lloyd Riggins, hvilket har fået publikum til at kunne lide ham fra første syn.

Matiakis danser Geert i 'Kermessen i Brügge' i aften. God fornøjelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu