Læsetid: 2 min.

Nedrig bagvaskelse eller vitterligt vås

9. marts 2006

Fredag den 24.februar var der en forespørgselsdebat i Folketinget om den nye indfødsretsaftale, der blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti 8. december 2005. Jeg er indfødsretsordfører for Dansk Folkeparti og kom derfor kraftigt i skudlinien. Venstrefløjen med Det radikale Venstre i spidsen, der havde rejst debatten, var stærkt fortørnet over denne fortræffelige indfødsretsaftale og var jo klar over, at Dansk Folkeparti og jeg havde en vis andel i den.

Derfor var salverne eller de kritiske spørgsmål mange og lange, selv om de med tugt at melde ikke virkede imponerende, og jeg forlod først talerstolen og siden salen med fornemmelsen af, at tingene var sat på plads. Kun et enkelt punkt har ærgret mig. Det hang sammen med, at jeg ikke længere hører så godt, som jeg har gjort, og derfor overhørte en nedrighed, jeg burde have aflivet øjeblikkeligt.

Det var til ingens overraskelse SF's ordfører Kemal Quereshi. Han affyrede en propagandasalve mod mig og Dansk Folkeparti, og som sædvanligt var det hans misforståelser vedrørende min kritik af menneskerettighederne, der blev trukket af stalden. Han nævnte også et eller andet om homoseksuelle, hørte jeg, men jeg var ikke i stand til at opfange de samlede sætninger og måtte nøjes med at sætte spørgsmålet om menneskerettighederne på plads.

Tilladt at lyve?

Først bagefter, da jeg talte med tilhørere til debatten og især fik lejlighed til at læse referatet i Folketingstidende, forstod jeg, at Kemal Quereshi havde sagt, at jeg var jo "modstander af, at homoseksuelle får rettigheder i samfundet". En nedrig bagvaskelse. En grov og infam forfalskning af mine ord og min mening. Nej, dette har jeg aldrig sagt eller ment, og jeg spørger mig selv, om det virkelig kan være tilladt at lyve og bagvaske så groft, som Kemal Quereshi gør her og også ellers i folketingssalen.

I den efterfølgende debat om integrationslovgivningen - som jeg ikke kunne deltage i - havde Jesper Langballe lejlighed til at påtale et andet eksempel på Quereshis nedrige bagvaskelse. Det var i forbindelse med udtrykket "hvid hjemmehjælp", som Quereshi angreb Dansk Folkepartis socialordfører Pia Kristensen for at have brugt og ment. Igen en grov løgn. Pia Kristensen har talt for, at gamle mennesker skal have lov til at bede kommunen om hjemmehjælpere, som de er trygge ved. Men hun har aldrig brugt dette udtryk - hvilket naturligvis ikke afholdt Kemal Quereshi fra at påstå det.

For hans nedrighed findes tilsyneladende ingen grænse.

Kristent Danmark

Når jeg føler trang til at sige dette så udtrykkeligt, er det fordi han i Information den 7. marts fremturer med bagvaskelserne i nogle udtalelser om Dansk Folkeparti og kristendommen, hvor denne teologiske ignorant hævder, at Dansk Folkeparti vil "et Danmark, hvor alle skal være kristne, og alle skal have en kristen indgang. Alle dem, der ikke indordner sig under det, skal enten smides ud eller indrette sig som andenrangsborgere".

Det vitterlige vås. Eller den bevidste nedrighed. Jeg vil selvsagt ikke modsige noget, der i den grad er blottet for sandhed og mening, men blot gøre det klart for de læsere, der måtte være så naive at tro på, hvad denne pryd for SF siger, at også dette er nedrig bagvaskelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her