Læsetid: 3 min.

Nedtur i USA

1. februar 2001

I Washington var alles opmærksomhed i går rettet mod den bygning, hvor centralbanken The Federal Reserve Board har til huse. Vil bankens bestyrelse sænke den amerikansk rente og med hvor meget? Et halvt eller trekvart procentpoint? Hvis man skulle være kynisk og realistisk, så er svaret: Det er faktisk irrelevant for en vurdering af, om USA’s økonomi skrider i svinget og træder ind i en recession på kort sigt. Sagen er nemlig, at centralbankens sænkning af renten 3. januar med en halv procent og gårsdagens yderligere reduktion først vil få en positiv indflydelse på erhvervslivets investeringer og ejendomsmarkedet en gang til sommer. På det tidspunkt ved vi allerede, om den længe ventede recession er indtrådt, og med økonomisk historie som ledetråd hersker der ikke megen tvivl: Væksten i amerikansk økonomi er aftagende. I sidste måned voksede bruttonationalproduktet med 1,6 pct. på årsbasis og i sidste uge vurderede centralbankens bestyrelsesformand Alan Greenspan, at resultatet fra januar måned bliver nær nul. Ifølge gængs definition indtræder en recession, når den økonomiske vækstrate falder tre måneder i træk. Kun blinde optimister vil påstå, at USA kan undgå en recession. Det eneste relevante spørgsmål er derfor, hvor alvorlig krisen bliver og hvor lang tid den vil vare.

Modsat en udbredt opfattelse i Europa er dette spørgsmål betydningsfuldt for hele verdensøkonomien, ikke kun for amerikanerne. Der er ingen grund til at gnide sig i hænderne og fryde sig over, at de arrogante amerikanere med deres succesrige nye økonomi nu endelig får en lærestreg. Et lavere forbrug i USA vil nemlig i løbet af kort tid beskære den amerikanske import fra Japan (der selv oplever nulvækst), Kina, Sydøstasien, Latinamerika og Afrika. Under den internationale finanskrise i 1997-98 var det fremfor alt amerikansk økonomis enorme kapacitet til at absorbere forbrugsvarer fra disse lande og kontinenter, der reddede verdensøkonomien fra en alvorlig recession. Europæisk økonomi var for svag til at bære byrden. Nu går det bedre, men vil EU-landene være i stand til – endsige ønske – at overtage ansvaret fra USA og åbne sluserne for billige importvarer? Og det i en periode, hvor den fælles mønt skal introduceres i 12 af 15 medlemsstater... Man kan have sin tvivl.
En lavere vækst i den Tredje Verden og i overgangslande kan blive forværret af den omstændighed, at bestræbelserne på at få sænket handelsbarrierer i industrilandene – ja, blot at få Vesten til at overholde forpligtelser til at nedsætte told og afskaffe kvoter på f.eks. tekstiler i de næste par år – er blevet udskudt efter fiaskoen på WTO’s ministermøde i Seattle i 1999. Det problem vil først blive taget op på WTO’s næste planlagte møde i Quatar til efteråret.
Set i det lys kan en langvarig økonomisk recession i USA få alvorlige følger langt ud over supermagtens grænser. Det er derfor værd at tage nøjere bestik af situationen. Hvorfor snubler Amerika pludselig efter ti års uafbrudt økonomisk vækst, høj produktivitet, teknologiske fremskridt o.s.v.? Den populære version peger på en række sammenfaldende faktorer. Det har været elendigt vintervejr, detailsalget faldt omkring juletid, energipriserne er tårnhøje efter amerikansk målestok og manglende tilllid til fremtiden blandt forbrugere har bidraget til et fald i industriproduktionen og et lavere væksttempo. Hertil skal lægges politik og massepsykologi. Det langvarige præsidentvalg i overtid skabte usikkerhed om den næste regerings økonomiske politik - virksomhederne udsatte vigtige beslutninger. Samtidig begyndte George W. Bush og hans makker Richard Cheney i november at tale nedsættende om den økonomiske udsigt for at legitimere deres forslag om omfattende skattelettelser. Deres pessimisme blev sammen med alle de andre faktorer til en selvopfyldende profeti.

Men denne udlægning af begivenhedernes gang ser bort fra dybereliggende årsager til en recession. Hvad amerikansk økonomi gennemgår lige nu er en typisk konjunkturkrise i den ’gamle’ industrisektor koblet sammen med en investeringsboble i den såkaldte nye økonomi, hvor teknologiske nyskabelser ikke tiltrækker så megen risikovillig kapital som tidligere. Det hele startede med en forudseelig nedtur på Nasdaq-børsen sidste april. Smitten ramte børsen i Wall Street. Husstande, der havde levet over evne motiveret af fiktive værdipapirer, blev mere tilbageholdende med forbruget. Kort forinden havde centralbanken hævet renten for at komme inflation – næret af overforbrug – til livs. Som følge af lavere efterspørgsel faldt produktionen, og det udmønter sig nu
i en recession. Normalt overvinder amerikansk økonomi lavkonjunktur på kort tid. Men en mulig forvikling er den nye økonomi. Hvor alvorlig en rensningsproces skal den igennem? En lavere rente og en massiv indkomstoverførsel til de velhavende i kraft af præsident Bush’ skattelettelser vil kun være lappeløsninger. USA bør nok forberede sig på det værste scenarie.

burch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu