Læsetid: 3 min.

Negerhollands

Danmarkshistorie. Ville det have nogen mening, erindringspolitisk fx, at erstatte 'danskerne', 'dansk' og 'Danmark' i denne beretning med 'vi', 'os' og 'vores'?
30. marts 2007

Ville det have nogen mening, erindringspolitisk fx, at erstatte 'danskerne', 'dansk' og 'Danmark' i denne beretning med 'vi', 'os' og 'vores'?

I morgen kl 16 er det 90 år siden Danmark ved en højtidelig ceremoni overdrog sin sidste tropekoloni til USA. Prisen for de tre Vestindiske Jomfruøer, Skt Thomas, Skt Croix og Skt Jan, var 25 millioner dollar. 40.000 danske statsborgere fulgte med i handelen. Til sammen er øerne på størrelse med det halve Bornholm. Danmark havde besiddet kolonien i 250 år og én dag.

Danmarks øer

Salget blev besluttet ved en folkeafstemning i 1916. Men kun i Norddanmark, hvor det var første gang kvinder kunne stemme. Befolkningen på øerne blev ikke spurgt.

Der var ingen sammenhæng mellem hvilken europæisk kolonimagt der hævdede overhøjheden på en given ø i Vestindien og hvilken nation øens hvide befolkning kom fra. På Danmarks øer var 'de blanke' først og fremmest hollændere og englændere.

Skt. Thomas blev erklæret dansk i 1666. Da var den oprindelige indianske befolkning forlængst udryddet. I de følgende 130 år, fra 1673-1803, sejlede danskerne i stedet en 85.000 afrikanere over Atlanten til slaveri i sukkerplantagerne. Slaverne talte mange forskellige vestafrikanske sprog. Deres ejere talte især nederlandsk.

Et særligt 'dansk' sprog

Men det er menneskets lod at måtte samtale. Har man ikke noget fælles sprog, må man lave et blandingssprog. Den slags pidginsprog har et begrænset ordforråd, en forenklet grammatik og udtale, et snævert anvendelsesområde og en ret kort levetid.

Pidginsprog opstår igen og igen. Alene fra Europas kolonisering af verden kendes der flere hundrede.

Pidginsprog er normalt ikke nogens modersmål, men det hænder at de blíver det. Så må de til at udvide deres anvendelighed til flere af livets områder, de må forøge ordforrådet og få en mere righoldig grammatik.

Pidginsprog der har udviklet sig til 'rigtige' sprog, kaldes kreolsprog. Dem kendes der også en del af. Netop sådan et sprog var sproget på de danske Jomfruøer i Vestindien. Negerhollands, hed det, og det udtales med hollandsk 'harke'-g.

Når man ser en tekst på negerhollands, kan man nemt få det indtryk at det er en slags radbrækket, uforståeligt nederlandsk: Tilbagestående, lige som slaverne der brugte det. Men i sprogvidenskabens ører er det et fuldgyldigt sprog, talt og skrevet af fuldgyldige mennesker.

Negerhollands var det første sprog betegnelsen 'kreol' blev brugt om. Det var også det første kreolsprog der blev beskrevet grammatisk. Danskvestinderen Joachim Melchior Magens' "Grammatica over det creolske sprog som bruges paa de trende danske Eilande, St Croix, St Thomas og St Jans i Amerika" udkom i København i 1770.

Negerhollands er i helt særlig forstand et sprog der hører Danmark til, en enestående del af dansk kulturarv. Det blev til i det danske rige, og her tilbragte det hele sit 200-årige liv.

Sproget døde i 1987. Alice Stevens var den sidste der kunne det, og allerede længe før hun blev født, var negerhollands stort set skiftet ud med engelsk.

En overgang var Charlotte Amalie i Vestindien Danmarks næststørste by med 11.000 indbyggere i 1830'erne. Det var den gang romantikerne byggede danskhedens selvbilleder op. Dansk Vestindien indgik ikke i deres forestillinger.

Missionærerne

I Danmarks næststørste by talte indbyggerne heller ikke meget dansk. De talte negerhollands og engelsk. Negerhollands var jo også danske kolonisters modersmål. De blev ammet, passet og opvartet af afrikanske kvinder.

I 1733 begyndte hernhutterne at missionere blandt slaverne på Skt. Thomas, og 20 år senere fulgte en lutheransk mission. 1733 var også året hvor der udbrød en voldsom slaveopstand på Skt. Croix. Lederne blev lemlæstet offentligt og derefter brændt levende.

Missionen mødte en del modstand i begyndelsen. De kristne slaveejere frygtede at slaverne skulle misforstå budskabet om menneskenes lighed for Gud. Desuden gik læseskriveundervisning ud over arbejdet.

Men missionærerne ville slet ikke befri afrikanerne. De holdt selv slaver og ville bare frelse deres sjæl. Dét måtte nødvendigvis ske på et sprog de kunne forstå. Altså blev salmebøger, bønnebøger, den Lille Katekismus, det Ny Testamente og dele af det Gamle oversat til negerhollands. Og der blev både fremstillet ABC'er og læsebøger, ordbøger og grammatikker.

Også i dag - hvor over halvdelen af verdens sprog er ved at gå hinsides - fører missionærer an i et lignende arbejde. Det er især amerikanske evangelister der bruger år på at sætte sig seriøst ind i et eller andet lille sprog så de kan bringe kristen kultur ud til folk på deres modersmål inden det dør.

Snesevis af sprog verden over er just nu i færd med at få et skriftsprog på den måde. De fleste af dem sammen med den sidste olie.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her