Læsetid: 3 min.

Nej til fixerum skyldes frygt for det, vi ikke kan kontrollere

Hvorfor siger politikerne nej til et fixerum for narkomaner. Fordi vi er bange for narkomanerne, vi frygter dem, fordi vi ikke kan kontrollere dem
8. februar 2007

Ord som heroin og kanyle sætter så stærke billeder i gang, at myndighederne allerede kvier sig blot ved tanken om fixerum.

Modstanden mod at etablere såkaldte fixerum i Danmark til gadens narkomaner handler ifølge den norske kriminolog Nils Christie om dansk uvilje mod svage borgere.

Han mener, at Danmark er blevet forvandlet i de sidste 10-12 år, hvad angår forholdet til narkokriminalitet. Mens vi tidligere var et liberalt land, og Norge og Sverige havde streng lovgivning, har Danmark nu passeret Norge og Sverige med hensyn til straf og kontrol. Han mener, at der i Danmark er opstået en uvilje mod dem, der ikke har klaret sig så godt. Han kalder det "en slags uro."

Hvad gør vi ved dem, der ikke har klaret sig godt.

Filosoffen Arno Victor Nielsen ser netop modstanden mod fixerum og narkomaner som et udtryk for en frygt for det, vi ikke kan kontrollere:

"Det minder om de spedalske i gamle dage. Vi er nødt til at have grænser mellem det rene og det urene. Vi vil ikke have den verden, narkoen repræsenterer blandet ind i vores rene, hvide verden. Narkomanerne er urene, og sprøjterne er et ubehageligt symbol på noget, vi ikke vil have ind i vores liv."

Han tilføjer, at vi lever i et forbrugersamfund, hvor det drejer sig om at konsumere. Følgelig bliver folk også bange for, at nogle skal blive afhængige og blive forbrugere af narko. Narkomanerne kommer til at bære alt det, som vi selv er usikre på:

"Vi er afhængige af vores drifter, men de fleste af os kan kontrollere dem. Men narkomanerne har givet slip. De spejler ubehagelige muligheder. Sprøjterne er meget mere end sprøjter, de er udtryk for det radikalt onde, noget, som vi absolut ikke vil røre ved."

Gadejuristen Nanna W. Gotfredsen bevæger sig i samme retning. Også hun peger på, at fornuften og argumenterne kan forsvinde, så der kun er følelser tilbage, når man diskuterer fixerum og andre narkotikaproblemer:

"Bare vi hører ordet heroin, får det os til at holde op med at tænke. Der findes ikke nogen saglige argumenter imod fixerum. Der findes kun følelser."

Hun mener også, at idéen med sundhedsrum er typisk dansk:

"Midt imellem to stole, ingen radikale ændringer her."

Pragmatiske løsninger

Professor i filosofi Hans Jørgen Schanz fra Aarhus Universitet taler ikke om følelser, men genfinder i debatten om fixerum en klassisk konflikt:

"Det er konflikten mellem moral og jura på den ene side og pragmatik på den anden. Det er noget, der sker gang på gang, at de to fronter støder sammen." Når man er klar over det, kan man også tage stilling ud fra almindelig medmenneskelighed:

"I dette tilfælde mener jeg, at man skal følge pragmatikken. Man kan ikke hjælpe de stakkels narkomaner med lov og jura, men man kan kun hjælpe dem med at oprette fixerum."

Socialoverlæge i Københavns Kommune, Peter Ege, der før har afvist fixerummene, ser nu positivt på idéen. Også han peger på hensynet til narkomanerne:

"Jo mere, man stresser og jager narkomanerne, desto dårligere får de det. Det siger al sund fornuft. De hollandske forsøg viser, at narkomanerne fik det bedre. Og man skal ikke afvise solid viden."

Fixerummene vil kræve en lovændring, siger Peter Ege:

"Det nytter jo ikke noget, at man opretter et fixerum, og så bliver narkomanerne stoppet på vej derhen af politiet på grund af deres stoffer."

Derfor mener Peter Ege, at det eneste, vi kan gøre nu, er at indrette de nye såkaldte sundhedsrum:

"Når der så kommer en lovændring, og det gør der, kan vi bruge dem også til fixerum."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her