*Nepals kong Gyanendra bør sættes på anklagebænken, efter at sikkerhedsstyrkerne i april i år brutalt nedkæmpede demonstrationer for demokrati i Nepal.
Sådan lyder anbefalingen fra en officiel undersøgelseskommission, fordi kongen gav ordren til indgrebet. Over 200 politikere og sikkerhedsfolk udpeges som medskyldige
Ifølge kommissionens rapport, der blev offentliggjort i går blev mindst 22 mennesker dræbt, mens 9000 andre blev såret.
Premierminister Girija Prasad Koirala lover at følge anbefalingerne. Men analytikere tvivler på, at der bliver en strafferetssag mod kongen. Reuters