Læsetid: 2 min.

Nervøsitet før forhandlinger

Tidligere fjender fra borgerkrigen i Libanon genoptager i dag forhandlingerne om fremtiden for præsident Lahoud
13. marts 2006

Det er med nerverne uden på tøjet, at 14 af Libanons politiske ledere i dag atter sætter sig ved et historisk forhandlingsbord. Efter at Hizbollah-lederen sheik Hassan Nasrallah i torsdags stormede ud af mødet, har forhandlingerne om bl.a. præsident Emile Lahouds fremtid været midlertidigt afbrudt, og der ligger nu et stort pres på deltagerne for at få løst problemerne.

"Det libanesiske folk, både her og i udlandet, vores arabiske venner og hele verden var fokuserede på vores nationale forhandlinger. Derfor skal vi alle gøre vores bedste for at nå en enighed, der kan løse alle spørgsmål," sagde ministerpræsident Fouad Siniora til libanesiske medier.

Det største konfliktpunkt er, hvem der skal efterfølge den Lahoud, som et flertal af libaneserne ønsker afsat pga. hans nære bånd til Syrien, der menes at stå bag mordet på tidligere ministerpræsident Rafik Hariri. Ifølge lokale medier er forhandlerne delt i to lejre. Den ene insisterer på at få fjernet Lahoud senest den 14. marts uden på forhånd at nævne en efterfølger, mens den anden vil have fremskyndet et valg eller på forhånd udpege en ny præsident. Lahoud selv nægter at gå af, før hans embedsperiode udløber i 2007.

Provokation af Hizbollah

Det andet store emne er status af det israelsk besatte område Shebaa Farms på grænsen mellem Libanon, Syrien og Israel. Ved at insistere på, at Shebaa Farms er libanesisk, kan Hizbollah bevare status som modstandsbevægelse og dermed beholde sine våben. Ifølge FN er Shebaa Farms del af de syriske Golan-højder, og dermed er Israel helt ude af Libanon i internationale øjne.

For Hizbollah var det derfor en stor provokation, da den drusiske leder af socialistpartiet Walid Jumblat i mandags ved en konference i USA sagde, at Shebaa Farms ikke er libanesisk. Sammen med en opfordring fra Jumblat til Hizbollah om at aflevere alle våben, som krævet i FN-resolution 1559, var det dråben, der fik Nasrallahs bæger til at flyde over. Han forlod mødet i tordags med beskeden om, at han "ikke forhandler med folk, for hvem det er umuligt at lave en aftale og overholde den". Siden har forhandlingerne været afbrudt.

Gamle fjender mødes

Det var parlamentsformand Nabih Berri fra den shia-muslimske Amal-gruppe, der inviterede de 14 mænd til forhandlingerne, som begyndte torsdag den 2. marts. Ud over Nasrallah sidder bl.a. majoritetslederen Saad Hariri, ministerpræsident Siniora og tidligere præsident Samir Geagea med ved forhandlingsbordet. For flere af grupperne, der kæmpede mod hinanden under borgerkrigen, er det første gang siden afslutningen af den 15-år lange krig, at de mødes. Det er ligeledes første gang, at nationale forhandlinger har kunnet finde sted uden indblanding fra andre lande.

Inden forhandlingerne brød sammen, var grupperne blevet enige om fortsat at presse på for en opklaring af mordet på tidligere ministerpræsident Rafik Hariri samt arbejde hen mod en international domstol, når de mistænkte skal for retten. Ifølge nogle medier er parterne desuden tæt på hinanden i spørgsmålet om at forbyde palæstinensiske våben uden for flygtningelejrene og at begrænse våbnene indenfor.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her