Læsetid: 5 min.

Nestlé får blod på fingrene igen

En af verdens mest boykottede virksomheder, Nestlé, står under anklage igen. Flere mord på fagforeningsledere forbindes med virksomheden, der nægter alt
19. april 2007

Man kan høre sukket hele vejen fra Filippinerne, da Information fortæller Noel Alemania, at Nestlé Danmark afviser anklagerne fra ham og hans kolleger, der på sjette år strejker for at få bedre arbejdsforhold på Nestlés fabrik. Alemania overtog stillingen som fagforeningsleder, da hans forgænger Diosdado 'Ka Fort' Fortuna blev myrdet i 2005, og han kan formuleringerne udenad.

"Nestlé bruger ikke vold mod nogle af sine medarbejdere," og "Nestlés medarbejdere har 30 procent højere løn sammenlignet med den øvrige industri og omkring 300 procent højere løn end minimumslønnen", står der i en i en pressemeddelelse underskrevet af Nestlés kommunikationsperson Louise Elmgren, udsendt tirsdag som svar på anklagerne om, at Nestlé chikanerer sine filippinske arbejdere.

"I har fået det standardsvar, de bruger over hele verden," siger Alemania. "Men de glemmer at sige, at de har monopol på industrien her i landet, og at arbejdernes dagløn - som i snit er på 12 dollar - kun ligger højere på grund af dels regeringsindgreb, dels den slags overenskomstkampe, som vi betaler for med blod, sved og tårer - præcis som Ka Fort gjorde."

Mord

Anklagerne mod Nestlé fra fagforeningsfolk som Alemania i Filippinerne og Colombia er bloddryppende. Fødevaregiganten - verdens største fødevareproducent - står anklaget for at have adskillige fingre med i mordene på fagforeningsaktivister, der har tilladt sig at protestere over de lokale arbejderes forhold.

Før Ka Fort blev også hans formands-forgænger på den samme Nestlé-fabrik, Meliton Roxas, myrdet i 1988. Og i Columbia døde fagforeningslederen Luciano Enrique Romero af tortur og 40 knivstik i 2005, efter at han havde været med til at afsløre, at Nestlé brugte gammel mælk til deres Milo-produkter.

Det tog ellers ikke mere end et par timer for det filippinske politi at udsende en pressemeddelelse om, at Ka Fort var blevet myrdet af utilfredse medlemmer af hans fagforening, fortæller Noel Alemania.

"Men det var også det eneste, de gjorde. De har aldrig lavet en seriøs efterforskning, og de har aldrig arresteret de to gerningsmænd, der skød Ka Fort fra en motorcykel. Men vi har en række spor om, at gerningsmændene kom fra politiet selv. For eksempel blev han skudt med specialvåben og særligt forstærkede kugler, og lige omkring drabstidspunktet blev vores strejkegruppe infiltreret af en mand, som vi fandt ud af kom fra det filippinske militær."

- Men hvorfor mener I, at Nestlé har haft indflydelse på det?

"Det er der ingen tvivl om. Politiet, militæret og regeringen har støttet Nestlé hele vejen igennem. Den dag i dag er det ikke vores strejkeblokade, der står rundt om fabrikken, men en ring af militærfolk, der lukker blokadebryderne ind. Der har de stået siden 14 dage efter strejken startede, selv om filippinsk lov egentlig påbyder dem at holde sig på 50 meters afstand," siger Alemania.

Amerikanske retssager

Også i Colombia-sagen står Nestlé under anklage i en retssag, der lidt overraskende føres i USA og sponsoreres af International Labor Rights Fund. Her hævdes det, at Romero blev dræbt af medlemmer af paramilitære grupper, som samarbejdede med Nestlé og i dag skjuler sig i militært beskyttede lejre, hvor de muligvis vil være beskyttet af en ny amnestilov. En anden gigantvirksomhed, bananproducenten Chiquita ,tilstod sidste år i en amerikansk retssag, at den havde betalt paramilitære colombianske organisationer op mod ti millioner kroner over en periode på otte år for det, den kaldte "beskyttelse".

Den paramilitære organisation AUC, som Chiquita betalte, står på EU's terror-liste, og retssagen mod Nestlé sammen med en lignende sag mod minegiganten Drummond, som begge også føres i USA, betragtes som opfølgninger og starten på en ny metode til at bekæmpe multinationale virksomheders samarbejde med undertrykkende organisationer.

Der er amerikansk jurisdiktion, fordi Nestlé importerer produkter gennem Miami, og amerikansk lov tillader udlændinge at føre retssag ved amerikanske domstole i sager, der gælder overgreb mod de internationalt anerkendte menneskerettigheder.

Endnu mere overraskende er det måske, at Nestlé igen er i færd med at spolere sit gode navn og rygte. Virksomheden, der betragtes som en af verdens mest boykottede, har i over 20 år været kritiseret og boykottet for at presse sin modermælkserstatning igennem i Den Tredje Verden, hvor modermælkserstatning ofte er decideret dødelig (ifølge WHO er manglende amning med moderens egen mælk skyld i over en million årlige børnedødsfald).

Siden da kunne man godt synes, at Nestlé, der også i sin PR har været usædvanligt tilbageholdende med at bekende sig til den ellers så moderne sociale ansvarlighed, har dummet sig igen og igen. Et af de mere utroligt uheldige eksempler er det million-erstatningskrav (i dollar), som virksomheden krævede af den etiopiske regering midt under en ekstrem tørke og hungersnød i 2002. Kravet, som stammede fra 1970'erne, svarede til omkring en times indtjening for Nestlé.

Så stor som et land

Nestlés danske afdeling besvarede ikke Informations telefonopkald. Derimod ville Enhedslisten, der har lagt sig i spidsen for en kampagne mod fødevaregiganten med overskriften "Der er blod i din kaffe", gerne tale.

- Hvorfor blander I jer i, hvad en virksomhed går og laver i et andet land?

"Fordi det er os, der er dens marked," siger Frank Aaen. "Og fordi en virksomhed som Nestlé er af en størrelse, der er på niveau med hele den filippinske økonomi. Den er en enorm økonomisk magt at være oppe imod."

Enhedslisten vil have lovgivning om, at Danmark kun skal importere varer fra lande og firmaer, der overholder de basale rettigheder. I det allermindste skal det offentlige tvinges til at købe etisk korrekt ind. "Det er der ikke rigtigt nogen, der tør være imod," siger Aaen, som derfor er optimistisk.

Det er Noel Alemania på sin vis også:

"Vores strejke handler om, at vi vil have ret til at forhandle pension med i vores overenskomst. Og det har højesteret givet os ret i, at vi har, og de bekræftede for anden gang i 2006, at Nestlé skal vende tilbage til forhandlingsbordet med os og tale pensioner, som de har nægtet. Nu har Nestlé begæret en uddybning om, hvem de skal forhandle med, men det betragter vi bare som et forsøg på at trække tiden ud. Jeg var i retten her til morgen, og jeg tror på, der kommer noget snart."

Imens er Alemania flyttet væk fra sin familie. "De blev for bange af de motorcykler, der hele tiden cirklede rundt om vores hus. Jeg modtager også dødstrusler løbende på min telefon."

For vores land

De sidste fem år har været hårde for de 600 strejkende arbejdere. Nestlés rolle er så stor på Fillipinerne, at hverken de eller deres børn kan få job andre steder, siger de. De klarer sig ved, at kvinderne får job som tjenestepiger rundt omkring, og arbejderne har oprettet små grupper, hvor de arbejder sammen og finder små tjanser for at tjene penge. Men de holder fast, og de tror på, at det nok skal lykkes.

"Vi er glade for, at der er nogle ude i verden, der følger med. For os handler det også om, at det er meget let for kapitalisterne at underminere Filippinernes lov, og med Gloria Macapagal Arroyos regering er det blevet endnu lettere. Men det gør, at befolkningen også støtter os, for de ved, at kampen også handler om vores nationale selvbestemmelse," siger Noel Alemania.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu