Læsetid: 5 min.

'Netovervågning nytteløs mod terror'

Danmark er parat til at gå foran alle andre lande i Europa, når det gælder overvågning af borgerne på nettet. Men ifølge eksperter vil overvågningen være nytteløs
28. august 2006

Justitsminister Lene Espersen er i udmøntningen af anti-terrorloven klar til at indføre en vidtgående, men ifølge eksperter stort set nytteløs overvågning af danskernes adfærd og kommunikation på internettet.

I hvert fald, hvis den såkaldte logningsbekendtgørelse træder i kraft, som den ser ud i det seneste og sidste udkast. Anti-terrorloven blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i 2002, men registreringen af data kommer først nu.

Den endelige bestemmelse ventes udstedt næste måned, og der er lagt op til, at teleselskaberne i et år skal gemme oplysninger om alle danskere, der vil kunne fortælle, hvilke internetsider vi har besøgt, og hvem vi har sendt emails til.

"Den massive overvågning af os allesammen er absurd," siger formand for it-folkenes fagforening, PROSA, Peter Ussing.

"Set fra it-branchens synspunkt - bortset fra at det er fuldstændig gak - bliver der jo solgt en masse udstyr. Men det er virkelig totalt spild af penge, og det har formentlig slet ingen effekt," siger han.

Han bakkes op af en af Danmarks førende eksperter i it-sikkerhed, professor Preben Andersen fra sikkerhedssamarbejdet Computer Emergency Response Team.

"Terrorister kan kommunikere på en måde, så det ikke kan registreres af nogen. Man kan bruge værktøjer, som kan hentes på nettet, så man aldrig bliver fundet. Så der er mange muligheder for folk med skumle hensigter for at slippe godt fra deres hensigter," siger han.

"Istedet bør man uddanne politiet og give dem nogle værktøjer, så de kan mandsopdække personer i mistankezonen. Man skal ikke bringe et helt samfund i mistankezonen," siger professor Preben Andersen.

Strammest i Europa

I USA har man valgt at gøre som Preben Andersen foreslår, mens Europa er gået en anden vej. I januar godkendte EU-parlamentet et direktiv, som påbyder landene at registrere borgernes kommunikation på nettet. Direktivet blev kritiseret af borgerretsorganisationer som European Digital Rights og den britiske organisation Statewatch. Sidstnævnte kaldte direktivet "endnu et søm i demokratiets ligkiste."

De danske regler har været undervejs i fire år som en del af terrorpakken fra 2002, men Danmark har afventet EU-beslutningen for ikke at skulle lave lovarbejdet to gange.

Men EU-direktivet er ikke nok for Danmark, mener justitsministeren. Mens lande som Sverige og Tyskland har iværksat undersøgelser af konsekvenserne af direktivet, før man vil implementere det, er Danmark parat til at gå længere, end direktivet kræver.

Oplysningerne skal gemmes hos teleselskaberne i et helt år og ikke kun et halvt, som direktivet lægger op til.

Endvidere skal det ikke blot registreres, hvem der sender e-mails til hvem, som direktivet kræver. Der er lagt op til, at det i Danmark også skal registreres, hvilke sider borgerne besøger.

Det er i direkte modstrid med bemærkningerne til terrorloven fra 2002, hvor det tydeligt fremgår, at "der vil ikke kunne fastsættes regler om, at internetudbyderne løbende skal foretage registrering af, hvilke hjemmesider, chatrooms mv. kunderne besøger."

Hårde høringssvar

Forslaget har ført til en bunke kritiske høringssvar, og justistsminister Lene Espersen har ikke ønsket at kommentere sagen over for Information, før hun har nærstuderet høringssvarene.

Venstres retsordfører, Birthe Rønn Hornbech, vil imidlertid gerne kommentere sagen.

"Jeg kan ikke sige det groft nok. Det er dybt godnat, og alle Folketingsmedlemmer ved det," siger hun.

Den konservative retsordfører Tom Behnke føler sig derimod overbevist om, at registreringen af borgernes netfærden vil have en effekt.

"Jeg har fået oplysninger, som godtgør, at jeg er tryg ved, at man kan gøre det, man har intentioner om at gøre. På nogle områder skal man forske lidt videre, inden man finder frem til en løsning, men det er kun et spørgsmål om tid," siger han.

"Jo flere it-evner man har, jo nemmere vil man have ved at sløre sine spor, fordi teknologien udvikler sig. Men det betyder ikke, at man skal opgive at fange alle dem, man kan fange."

Blandt forfatterne til de kritiske høringssvar er Telekommunikationsindustrien, Institut for Menneskerettigheder og hotel-brancheforeningen Horesta.

Sidstnævntes indvending går på, at caféer, restauranter og hoteller skal registrere, hvem der bruger deres computere. Det vil for eksempel gælde alle rygsækrejsende, som benytter computeren på et vandrerhjem til at sende mails hjem.

Meningen er, at hoteller og restauranters offentligt tilgængelige computere ikke skal kunne bruges som anonyme adgangspunkter til nettet, hvor terrorister kan kommunikere uden at blive omfattet af overvågningen. Men overvågningenspligten er ikke konsekvent - den gælder for eksempel ikke biblioteker og uddannelsesinstitutioner, hvis offenlige computere altså fortsat vil kunne bruges som anonyme adgange til nettet.

Ligeledes vil man kunne undgå registreringen af sin emailkommunikation ved at benytte udbydere af emailkonti, som ikke også er udbydere af internetforbindelser. Det vækker undren i Telekommunikationsindustrien, som repræsenterer internetudbyderne i Danmark.

"Det er mærkeligt, at man vil have trafikdata vedrørende email, men kun fra udbydere af teletjenester. Det vil sige, at Hotmail, Ofir, Jubii og så videre, som også udbyder disse tjenester, er fritaget. Det er en skævvridning af markedet. Desuden viser det, at der er så gigantisk et hul i registreringen, at man må stille spørgsmålstegn ved, om den overhovedet tjener noget fornuftigt formål," siger formand Jens Ottosen-Støtt.

Symbolpolitik

Hertil kommer en lang række programmer, som kan hentes på nettet og bruges til at anonymisere og skjule kommunikation og trafik på nettet. Selv hvis biblioteker, uddannelsesinstitutioner og emailudbydere var omfattet af overvågningen, ville programmerne gøre det let for en terrorist at undgå politiets vågne øje.

Derfor mener it-fagforeningen PROSA's formand, Peter Ussing, at overvågningen er endt som symbolpolitik uden reel virkning over for terrorister, mens almindelige borgere vil blive ramt.

"Efter 11. september var det magtpåliggende for politikerne at få det til at se ud som om, der blev gjort noget. Masser af mennesker her i kongeriget tror sikkert, at det her er enormt effektivt. Man kan givetvis overbevise dem om, at man agerer hårdt og handekraftigt mod terror," siger han.

"Set fra mit synspunkt er det overordnede problem, at man ikke kan forhindre dem, der vil det, i at kommunikere uaflyttet. Man kan bare køre en tur med sin bærbare computer og se, hvor mange trådløse net, man kan logge sig på. Det er jo håbløst det her. Det kommer aldrig til at fungere."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu