Læsetid: 12 min.

Netværk - option på et muligt venskab

Spindoktoren og chefredaktøren har det. Konsulenten, innovationsdirektøren og professoren har det. Mænd og kvinder har det. Et netværk. I dag skaber man værdi ved at kende nogen, de rigtige, de kreative, og inspirerende, dem med mange kontakter. Men hvad gør det ved samfundet og vores personlige karakter, når relationer bliver en del af køb og smid væk kulturen?
2. september 2005

Det ultimative netværk. Sådan et skulle Anders Fogh Rasmussens spindoktor Michael Kristiansen have. Så forgrenet, at Ekstra Bladets bagside-journalist Michael Jeppesen, der som en flue på væggen kravlede rundt efter de to statsministerkandidater Lykketoft og Fogh under valgkampen, undervejs begyndte at spekulere på, hvor meget Kristiansen hørte af alt det, bagside-manden gik og sagde.

"Hvor Rud, (Lykketofts kommunikationsrådgiver, red.) ikke kender én journalist i Danmark, siges det, at der skal bruges mere end én computer til at rumme Michael Kristiansens mange tusinde numre," lyder Jeppesens beskrivelse i bogen, Før ørerne falder af - Sandheden om valgkampen 2005.

Journalister, spindoktorer og politikere har vist det længe. Det afgørende i dag er personlige relationer. Selv om netværk er en ældgammel organisationsform, er den blevet mere synlig. Både fordi den er vokset i skala som følge af informations- og kommunikationsteknologi, men også fordi relationskompetencer, evnen til at skabe sociale relationer, er nutidens succeskriterium.

Michael Kristiansen har ikke ønsket at fortælle om sit netværk i denne artikel, fordi han - trods et just annonceret jobskifte - stadig fungerer som pressechef for Anders Fogh Rasmussen, men han siger om beskrivelsen af de tusinde numre, "at den er meget sjov."

De andre kilder til denne artikel har også en eller anden form for netværk. En professor opgør det som 1.840 personlige e-mail i sit register. En anden har været med til at starte et kvindenetværk. En kilde havde et netværk på 20-30 stykker blandt politikere og spindoktorer, da han var chefredaktør. Og så er der en kilde, der ikke har noget netværk.

Mængden af litteratur og selvhjælpsbøger om networking tyder på, at netværk er i fokus, og bliver italesat langt mere end tidligere. Netværk ses af mange som en uundværlig måde at organisere deres professionelle og private kontakter på, hvis de vil hente viden, inspiration, faglig udveksling eller anbefalere til et nyt job. Netværkene kan have forskellig karakter: Der er hemmelighedsfulde, lukkede og loge-lignende netværk. Nogle netværk kræver anbefaling, mens andre er åbne for alle interesserede. Så er der de netværk, der består af gamle kolleger og professionelle kontakter, man altid kan aktivere, hvis man skal have hjælp til en opgave eller have et jobskifte. Og mændenes old boys network er blevet udfordret af nyfeministerne, der har skiftet møderne i basisgruppen ud med formaliserede kvindenetværk med hjemmesider på nettet.

Slå op på New York Times' navnesider om søndagen, og brug de mennesker, der her beskriver deres uddannelse, kunstinteresser og karriere som et spejl af, hvad der giver succes for tiden, opfordrer direktør i innovationsvirksomheden ReD Associates, Christian Madsbjerg.

"Mens det i 1970'erne var arvede penge, der gav succes; i 80'erne evnen til at tjene mange penge, er det i dag evnen til at skabe sociale relationer, markedet vil have. Det er det, man kan tjene penge på. I erhvervslivet kalder man det peoples skills. I dag kan du ikke bare bo i Jylland og lave højttalere. Metaloverfladebehandlingen skal laves i Tyskland, noget andet i USA, og de skal produceres i Kina. For at man kan minimere det tab, der vil være, er man nødt til at have tillid til sine kontakter, der kommer netværket ind i billedet," siger Christian Madsbjerg.

Nye arbejdskulturer og nedbrud af barrierer på den gamle hierarkiske arbejdsplads baner vejen for networking. Man kan ikke sidde på sin viden. Gode samarbejdspartnere og kontakter er en af kilderne til innovation. Også den amerikanske professor Richard Florida, ophavsmanden til påstanden om, at den kreative klasse er kilde til fremtidens vækst, pointerer, at de kreative mennesketyper organiserer sig i netværk.

Men netværk har sine skyggesider, mener lektor i kommunikation ved Københavns Universitet, Klaus Kjøller, der underviser i netværksteknikker og har skrevet selvhjælpsbogen Netværk på godt og ondt - Magtmisbrug for begyndere. Bogen blev af anmelderne både kaldt kynisk og korrumperende. F.eks. er der i bogen råd om, hvordan man bedst skaber og udnytter hemmeligheder, og hvordan man bedst networker ved at holde en privat middag eller gå til reception. Men Kjøllers pointe er netop, at man skal have de negative aspekter af netværk på bordet, før f.eks. hans studerende og andre kan lægge en personlig moralsk og etisk strategi i forhold til brug af netværk.

"Der har altid være nogle, der har skyldt noget. Men der er kommet langt mere fokus på netværk, og nogle har skullet sælge varen. Derfor er de negative sider underbelyste," siger Klaus Kjøller, der samtidig understreger, at han anser det som en absolut nødvendighed, at have et netværk. Selv er Klaus Kjøller dog ikke særlig god til at networke, "så ville jeg være nået meget længere end til lektor på universitetet," som han siger.

Netværk kan fremme de kyniske, egoistiske og beregnende sider af et menneske, mener Klaus Kjøller.

"Nogle mennesker, der bruger netværk i deres professionelle liv, bruger det også privat. Hvis man bevidst vælger venner efter, hvem der vil være gode i et netværk, kan det føre til stor kynisme, især selvfølgelig når der er store ting på spil som penge og magt," siger han. En meget moralsk person vil f.eks. ikke ringe til nogen for at få dem til at anbefale én til et job, mener lektoren:

"Det er nok meget individuelt, hvor meget man som person vil bruge fortielser og hemmeligheder i sit liv, og i hvor høj grad man er villig til at lave om på eller undertrykke sider af sig selv for at opnå noget. I jo højere grad, man underkaster sig netværkets krav, jo mere fremmes kynismen. Det pragmatiske bliver en del af hverdagen, og der lægges stor afstand til det idealistiske."

Christian Madsbjerg bruger termer fra finansverdenen, når han skal beskrive de to former for netværkskulturer, han oplever i henholdsvis Europa og USA.

Man kan købe en aktie. Dermed har man retten til den, og man kan miste den igen. Man kan også købe en option på en aktie, dvs. retten til at købe den engang. Overført til sociale relationer betyder det, at købe en option på menneske, at man har købt retten til at blive venner med det menneske på et tidspunkt. Mens man, når man har købt en aktie, står med noget dybere, som der også er højere barrierer for at opnå og smide væk igen.

"Jeg har oplevet i USA, at folk sjældnere køber en aktie end i Europa. I Los Angeles eller New York er det meget nemt at komme til at tale med folk, du får hurtigt en masse visitkort... du køber optioner. Hvis du aftaler med dine venner i Danmark, at I skal mødes, så er du ret sikker på, at de møder op. Sådan er det ikke USA, for man har kun købt optioner. Nogle gange er det sikkert kynisk og overfladisk, men der er også mange gode sider ved det. Man kommer til at møde mange gange flere mennesker, end man ellers ville have mødt, som eksponerer dig for flere muligheder, end du ellers ville have haft. Man taler om erhvervslivets datingscene, hvor man bliver eksponeret for mange flere mennesker. Jeg kan godt lide det, derfor passer det godt til mig," siger Christian Madsbjerg, der også har observeret, at amerikanere udmåler regningerne fra f.eks. et restaurantbesøg med et barberplads pression. Har man spist sammen med 16 forskellige mennesker på en uge, har man naturligvis ikke råd til at betale for dem alle sammen.

Hvis man vil være konsulent i dag, er evnen til at opretholde relationer til folk uden at føle noget for dem, central, påpeger Madsbjerg.

"Dem der virkelig klarer sig godt i erhvervslivet, er dem der er gode til det med partnerskaber. Men man kan ikke levere hele tiden, hvis man kun opretholder partnerskaber med dem, man godt kan lide. De sociale relationer professionaliseres, og de meget sociale væsner klare sig rigtig godt. En god journalist er jo heller ikke bedre end sine kilder. Den amerikanske journalist og kommentator Thomas Friedman, er så god, fordi han i mange år har opdyrket et stort kilde netværk i amerikansk politik. Til gengæld giver han så sin støtte til Irak-krigen," siger Christian Madsbjerg.

Han mener, at europæerne i dag er ved at vende sig til optionskulturen, hvor man får langt flere kontakter:

"Men jeg ved ikke, om det betyder, at der blive færre bonkammerater... færre der kommer med til ens 40 års fødselsdag."

Mens Klaus Kjøller anfører, at netværk kan sætte idealisme under pres, mener Madsbjerg, at netværk også kan skubbe på, så dets medlemmer bliver mere idealistiske:

"Man kan blive presset til at blive mere blød. Det går jo ikke længere med den hårde attitude fra 1980'erne. Det er de bløde personlighedstræk, man lægger vægt på i dag."

Professor i organisations- og ledelsesteori Steen Hildebrandt, Handelshøjskolen i Århus, har selv 1.840 personer i sit netværk, hvis man opregner det på, hvor mange e-mail, han har i sit register. Han ser også kynisme som en negativ effekt af networking.

"Hvis man er tilbøjelig til at ville sælge eller udnytte i økonomisk forstand, kan det fremme kynisme og blive betænkeligt. Men det er svært at måle, hvorvidt der en sådan tendens. Store netværk må jo være overfladiske, man kan jo ikke have dybe relationer til 1.840 mennesker. Men det er ikke overfladisk i betydningen useriøst. Jeg kan jo oplive en kontakt, jeg har, som jeg måske ikke har talt med i flere måneder, og så er den udveksling, vi har, seriøs og saglig. Jeg benytter selv netværk, fordi jeg synes, det beriger mit liv. Man får menneskelige relationer, der giver nyt liv, oplevelser, viden og humor f.eks.," siger Steen Hildebrandt.

Charlotte Mannsteadt er proceskonsulent med et firma, der har speciale i iværksætteri. Hun er desuden medstifter af kvindenetværket Morgendagens Heltinder. Hun mener ikke, at et godt netværk kan fungere som kynisk køb og smid væk-kultur.

Et netværk kan ikke være lukket. Det fungerer kun ved hjælp af åbenhed. Hvis man går ind i det med rene toner for at skabe kontakter og se nye muligheder hos sig selv og andre, siger hun: "Jeg indgår kun selv i det, jeg kalder reelle netværk, som kan bidrage til fællesskabet, hvis jeg ikke føler, der er noget beregnende bag. Det er måske en meget kvindelig måde at have netværk på, men jeg ser mange flere unge mænd gå den vej også," siger hun. En anden af kvindenetværkenes pionerer, web-redaktør hos Socialdemokraterne, Mette Bom, mener, at kvinder er nødt til at lære at networke, fordi ansættelseskulturen i Danmark i høj grad fungere ved, at man anbefaler hinanden.

Men mentalitetshistorier Henrik Jensen, Roskilde Universitetscenter mener ikke, kan man ikke se netværk som et traditionelt fællesskab. Som sociologisk disciplin har man studeret netværk de sidste 50 år, forklarer han. Men hvor man tidligere studerede netværket i sin helhed, er vægten nu lagt på den personlige tilgang. Det er den enkelte, der har et netværk. Der er overlappende netværk, men det afgørende mentalt og psykologisk er at, jeg har et netværk: Jeg bruger det, holder det ved lige og forholder mig til det.

"Det sidste er interessant, fordi man kan spørge om, hvorvidt det så er et fællesskab. Det tror jeg ikke, det er. Et fællesskab er ikke organiseret på ens egne personlige præmisser, men der er nogle regler og normer, man skal underkaste sig. Mens personlige netværk kun findes på mine præmisser, også selv om man giver noget til andre. Man er jo kun med, fordi man får noget igen."

Der er heller ikke nogen moral forbundet med netværk, påpeger Henrik Jensen. Det er den enkelte, der afgør netværkets skæbne. Det er lige så nemt, at skille sig af med en person i et netværk, som det er at slette en email-addresse. Så er den person væk, eller bliver erstattet med en anden. Dvs. at man er mere eller mindre suveræn. Man er ikke forpligtet på sit netværk.

"Selvfølgelig fungerer et netværk på den måde, at man ikke får noget ud af det, hvis man ikke giver noget igen. Men det er jo ikke moral, men sådan en mere noget for noget-tilgang," siger Henrik Jensen, der tilføjer, at der er mange former for netværk, og at han specielt tænker på dem, man opbygger professionelt og i forbindelse med en karriere.

"Man kan også forstille sig netværk, der handler om fritidsliv, privatliv eller kultur. Det får ikke autoritet over den enkelte, fordi det ikke har så stor betydning, og dermed er mere åbent og uproblematisk. Men når det er vigtigt for én, f.eks. i forhold til at komme frem i verden, tror jeg, man forholder sig relativt kynisk til, hvad der er brug for. På den måde kan netværket jo også fordufte fra den ene dag til den anden. Jeg vil tro, at den tidligere Farum-borgmester Peter Brixtoftes netværk led noget, da han blev afsløret. Men til gengæld var det sandsynligvis meget effektivt indtil da," siger Henrik Jensen.

Henrik Jensen kæder brugen af netværk sammen med en tendens, han ser til, at psykopati er blevet mere synligt i samfundet. Nogle af de menneskelige kvaliteter, man har brug for inden for netværk, kan være afstumpethed; at kunne spille spillet, være åben, varm og interesseret. Psykopater er charmerende, energiske, kreative og uden moralske bindinger. Det gør dem velegnede til at networke.

Henrik Jensen ser desuden de personlige netværk som et træk, der kendetegner det individualiserede samfund. Forskellige typer relationer mellem mennesker eroderer. Først og fremmest familien, men også de lokale fællesskaber, foreninger og lignende mister autoritet over for den enkelte. Tilbage står så den enkelte person, som i varierende grad har brug for hjælp fra andre, og organiserer den hjælp som et netværk.

Henrik Jensen har ikke selv noget netværk - eller noget han betegner som et netværk.

"Jeg har venner og bekendte - som i Peter Plys. Jeg har ikke brug for det, fordi jeg er ikke karriereorienteret, og derfor ikke er afhængig af den type åbninger. Meget af det jeg laver, foregår jo med mig selv. Jeg tror heller ikke, jeg vil være særlig god til det. Det kan jo også være, at der sker en selektion. I løbet af sit liv finder ud af, om man er god til at networke, og så finder man ud af at bruge det til noget, og det fører i en bestemt retning. Og så er det jo nemmere at være historielærer på et universitet end politisk journalist. Så jeg kommer nemt op på den hvide moralske hest her," siger han.

Lektor Klaus Kjøller mener, at demokratiet, lighedsidealerne og retfærdigheden bliver udfordret af de mere uigennemskuelige og hemmelige netværk, hvilket stiller større krav til de formelle strukturer om at begrænse netværkenes hærgen: "Jo dårligere de officielle kanaler bliver, jo dårligere stillede er de ressourcesvage, der kun har de officielle kanaler," siger Klaus Kjøller.

Tidligere chefredaktør ved Dagbladet Information, David Trads, var i sin tid som chef med til at sætte gang i en journalistisk serie, der skulle belyse netværk på den politiske højrefløj i Danmark. Han er enig med Klaus Kjøller, at der ligger en vigtig opgave i at gøre netværk mere synlige.

"Netværk er en fordel, fordi det betyder, at man taler kvalificeret med andre og udvider sin horisont. Ulempen er, hvis de kommer til at træffe for store beslutninger i det skjulte. Det ser vi hele tiden. Derfor er det vigtigt at belyse. Og man skal ikke underkende, hvor stærke netværk kan være. Der findes f.eks. et utrolig stærkt højrenetværk, og det er er lykkedes dette netværl at undertrykke al debat om dets eksistens. Man skal heller ikke underkende det, når kulturminister Brian Mikkelsen udnæver en ung advokat, som han har været ung-konservativ sammen med, til en bestyrelse. Det betyder, at man langsomt påvirker alle led af beslutningsprocessen. Socialdemokraterne og de radikale gjorde det også, da de havde regeringsmagten. Men der mangler gennemsigtighed omkring den type netværk. Vi er for vattede i Danmark. Man siger, vi er sådan et lille land, og at det er i orden, at folk er venner," siger David Trads, der selv som chefredaktør havde et netværk på 20-30 spindoktorer og politikere, han mødtes med cirka en gang om måneden.

Den etiske grænse trækker David Trads på den måde, at han ikke sås privat med sit netværk af politikere og spindoktorer, selv om han f.eks. kender både indenrigs-, justits- og finansministerens spindoktor fra sin tid som chef for dem på Jyllands-Postens Christiansborg-redaktion.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu