Læsetid: 6 min.

New York-agtig stemning i Valby

Der var høj sol og masser af rødvin i Valby torsdag, da galleri LARM og Erik Steffensens udstillings-sted Fung-Sway åbnede på Carl Jacobsens Vej, mens de tre andre holdt fernisering. Brian Mikkelsen var der også - men hvor undergrund og avantgarde kan det egentlig være, når landets kulturminister er med?
19. september 2006

Stå af S-toget på Sjælør station. Gå ned ad trappen, forbi DSB-kiosken, drej til venstre ved Carl Jacobsens vej, forbi villaerne, hvor kanttrimmeren brøler en sidste gang inden den pakkes væk for efteråret. Du stopper op ved nummer 16, en stor rød murstensbygning. Det er Københavns nyeste gallerimekka, hvor den københavnske undergrund, det nye, smarte, avantgardistiske, unge og eksperimenterende bliver hængt til skue.

Denne torsdag er der fernisering og mennesker en masse. Jazzen trænger ud gennem den åbne dør hos LARMgalleri, der netop er flyttet ind fra Oehlenschlægergade på Vesterbro.

Og så har professor ved Kunstakademiet Erik Steffensen netop åbnet sit udstillingsrum Fung Sway oppe på 3. sal. De tre kendinge, Mogadishni, Helene Nyborg Contemporary og Bendixen Contemporary ferniserer også - og i den anledning kommer Brian Mikkelsen, landets kulturminister på visit for at tale om, hvor godt det hele går.

Vi tager elevatoren til 4. sal i nummer 20 til Bendixen Contemporary. Olufar rocks står der skrevet med tusch. Sucks, står der lige efter kradset ind i lakken med kuglepen. Rocks eller sucks. Uanset hvad, var Kim Bendixen, galleriets indehaver med til at opdage Olafur dengang. Elevatoren stopper, en lang, hvid gang med blottede lysstofrør i loftet guider os hen til Kim Bendixens lokaler.

- Hvilken forskel er der på gallerierne på Carl Jacobsens og dem inde på Bredgade?

"Vi prøver at fange kunsterne på et tidligt tidspunkt. Det sjove er jo avantgarden, og her har vi et stort ansvar i forhold til de etablerede gallerier. Vi leder efter de nye, unge kunstnere som vi hiver op til at blive kendte. Man må heller ikke glemme synergieffekten. Hvis du kommer til mit galleri vil du formentlig også kigge forbi hos de andre," siger Kim Bendixen, der netop skal til at slæbe en masse vin op i anledning af ferniseringen. Bendixen Contemporary har ligget i Valby siden foråret, og inden da drev han Stalke galleri på Vesterbro. Med kunst har han arbejdet siden '93.

- Men er Valby ikke ved at blive etableret, nu hvor en så etableret person som selveste Brian Mikkelsen kommer og åbner?

"Etableret, sikke noget fis. Det gør ingen forskel, men det er da godt, der kommer noget fokus. Det er da gået rigtig, rigtig stærkt. Siden jeg åbnede har jeg haft 4.000 besøgende. Der er kommet en god synergi i Danmark mellem samlerne, gallerierne og museerne. Og der er generelt stor interesse for samtidskunst. Jeg tror, danskerne har fået et lidt andet syn på kunsten, og vi har holdninger nok til at bruge pengene på noget, der giver en værdi for os. Jeg tror ikke en skid på, at nu vil folk bruge alle pengene på samtalekøkkener."

New York i Valby

Ned ad trapperne igen. Brian Mikkelsen er en time forsinket. Nede i gården er der snart fyldt op med kunstinteresserede, kunstnere, kunststuderende og alt muligt andet godt folk. Men især kunststuderende.

"Jeg kommer tit herud. Det er fantastiske lokaler, jeg kan lide den New York-agtige stemning. Den rå beton, de hvide vægge og så er det fantastisk, at gallerierne er samlet, så man kan gå rundt fra det ene til det andet. Det er min fornemmelse, at gallerierne her vælger at satse på lidt yngre kunstnere, end de etablerede inde i byen," mener Morten Ernland Jørgensen, der er femte års studerende på Kunstakademiet og som i øvrigt synes, det er spøjst, at rygtet om Valby har spredt sig så hurtigt, at man kalder de nye spæde galleriskud på Amager for det nye Valby.

Men at det går så hurtigt, mener kunststuderende Line Kallmayer er resultatet af en helt naturlig udvikling. København og Danmark er simpelthen for småt, så når alle kender alle, taler med de samme mennesker, må de interessante steder nødvendigvis relativt hurtigt blive kendt for en større kreds.

"Men jeg kan nu ret godt lide det herude. Selv om det er positivt at se, at man tør eksperimentere lidt i Danmark, kunne jeg godt tænke mig at se endnu flere overraskelser og lidt mere sats."

Kunst som i Bredgade

Midt på gårdspladsen er der stillet to rå træpaller op. Det er her kulturministeren, Arkens direktør Christian Gether og kunsthistoriker og kritiker Bente Scavenius skal op at stå. Men ingen af dem er endnu dukket op på det interimistiske podium.

Derfor kan vi lige så vel fortsætte vores lille rundspørge hos endnu en rødvinsdrikkende kunststuderende fra Kunstakademiets fjerde år.

"Jeg mener ikke det her er undergrund. Overhovedet ikke. Det er lige så etableret som Njalsgade og alle andre steder i byen. Det københavnske kulturscenter er simpelthen for småt til det, det er de samme kunstnere, gallerierne udstiller, og det er de samme kunstnere, køberne køber. Du vil kunne se det samme på Bredgade. Men det hele skal se lidt avantgarde ud. Ligesom de der paller, der er lidt low-fi," mener Christian Danielewitz.

Hans ven og kunststuderende kollega Rolf Munck Petersen bryder ind:

"Undergrund eksisterer vel kun, fordi der ikke er ret mange, der interesserer sig for det. Eller at der kun er få, der beskæftiger sig med noget. Det er vel ikke noget, man vælger at være."

Hm. Men her i Valby er der tilsyneladende ret mange, der interesserer sig for gallerierne og deres kunst.

Flere og flere strømmer til, og stimler omsider sammen i en rundkreds omkring pallerne.

Og straks efter står da også Christian Gether ovenpå og taler om det blomstrende engagement i kunstlivet i Danmark. Om den bevægelse, der er sket siden 70'erne og 80'erne og at man er blevet mere eksperimenterende og internationalt orienteret. At kunstscenen er rykket fra centrum til periferi, fra indre by til Islands Brygge og nu Valby. Ligesom i byer som Berlin og London.

Landets kulturminister Brian Mikkelsen står i sit lyse sommersæt og lytter indtil det bliver hans tur til at tale om vision og innovation. Om talentfulde kunstnere og top-professionelle gallerister. Han kender dem, han har jo selv flere gange været i Valby som samler, men mente også, at det var en god idé, at virksomheder nu kunne trække kunst fra i skat.

Bente Scavenius talte mere om kunsten i 70'erne, hvor ferniseringerne ikke foregik ved højlys dag, uden for i solskin, men i indre bys kældre, der lugtede af sure sokker, våde cigarer og ølsjatter. "Det er godt at se, at der er højt til loftet," siger hun og kigger op i skyerne.

I udstillingsrummet Fung-Sway på 3. er der da også flere rødvinssjatter i plastikglas end ølsjatter i flasker.

Her står udstillingsrummets initiativtager professor Erik Steffensen i en lind talestrøm. Hvorfor han også har slået sig ned i Valby?

"Fordi jeg kommer fra Valby," siger han med et grin, der lyser lige så meget op som hans knaldpinke t-shirt.

"Aj, det er fordi min gode ven Otto Clemmesen havde de her lokaler, som jeg får lov til at bruge gratis. Så tænkte jeg, at jeg gerne ville bruge det sidste år som professor ved Kunstakademiet til at vise, hvad kunst er og hvad det også kan dreje sig om. Det har ikke noget med penge at gøre, hvis det er det, du tænker på," siger han og peger ud i rummet, hvor hans studerende Emil Westman Hertz' fantasifulde tegninger hænger.

Igen ude på trappen. En mand på vej ned siger til en bekendt på vej op:

"Nå, du er også i Valby. Ja, vi var jo nogle, der gødede jorden dengang." Og så griner de begge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer