Læsetid: 2 min.

Ni skyldige

Men dommen er først og fremmest sensationel, fordi det er lykkedes politiet gennem opklaringsarbejdet og dernæst anklagemyndigheden at løfte den omfattende bevisbyrde. Det har gjort det muligt at dokumentere, at samtlige tiltalte burde og kunne dømmes for hver deres del af det kyniske komplot. Opgaven er løst inden for dansk ret. Og hvis der er et signal i det - og det må man da håbe - så må det være, at dommen får effekt, at man tænker sig grundigt om i de miljøer og samfund, hvor ære og skam har så stor plads, at det kan føre til drab. Men selvransagelsen bør også føre til, at myndighedernes beredskab og opmærksomhed skærpes. Hvis syge patriarkalske mønstre skal ændres er hårde domme ikke nok i sig selv. Læren må være, at samfundet skal bliver bedre til at hjælpe de kvinder, som betaler så høje priser for at følge hjertet, og som i øjeblikket fra deres skjul kan se dommen som et lys i mørket og retsstatens signal om, at den vil hjælpe. Men det skal den også kunne, inden det er for sent og ender i retten
29. juni 2006

DA DEN 18-ÅRIGE Ghazala Khan den 23. september sidste år blev myrdet med seks skud af sin egen bror foran stationsbygningen i Slagelse, havde hun flere gange forinden henvendt sig til det danske politi. Hun følte sig - med god grund viste det sig - i fare. Myndighederne kunne ikke hjælpe hende. Det kostede hende livet.

Det er derfor en ringe trøst for Ghazala Khan, at der tirsdag blev skrevet international retshistorie, da Østre Landsret i København kendte samtlige ni tiltalte i æresdrabsagen fra Slagelse skyldige i mordet på hende og mordforsøget på hendes mand, Emal Khan. Det er første gang i Vesteuropa, at ikke kun gerningsmanden, men også en stor del af familien også dømmes for at have deltaget i et æresdrab.

DETERUMULIGT at forstå, at en far og med ham resten af familien er i stand til at udtænke, planlægge og ned i mindste detalje udføre en menneskejagt på sin egen datter og den mand, hun mod familiens vilje har valgt at gifte sig med. For at slutte af med at lade sin søn dræbe hende med koldt blod på åben gade, fordi faderen sætter sin egen og familiens ære højere end sin datters mulighed for at vælge frit og søge sin egen lykke.

Det er umuligt at forstå, selv om blandt andre kulturforskere har gjort meget for intellektuelt at udlægge og skabe forståelse for traditionsstyrede kulturer, hvor begreber som 'ære' og 'skam' gør en helt anden fyldest end her.

Men det skal ikke accepteres, og det er ikke domstolens opgave at forstå. Den skal forholde sig nøgternt og analytisk til sagen. Det har den gjort, selv om kendelsen og gårsdagens domsafsigelse af mange sikkert vil blive tolket som et politisk signal.

MENDOMMENER først og fremmest retsstatens markering af, at den ikke acceptere selvjustits af nogen art, heller ikke for ærens skyld. Den norske antropolog og professor, Unni Wikan har kaldt dommen sensationel, fordi den omfatter samtlige involverede fra hjernen bag, som trak i trådene, over tanter, onkler, sønner til taxachaufføren, der lokkede parret i baghold.

Men dommen er først og fremmest sensationel, fordi det er lykkedes politiet gennem opklaringsarbejdet og dernæst anklagemyndigheden at løfte den omfattende bevisbyrde. Det har gjort det muligt at dokumentere, at samtlige tiltalte burde og kunne dømmes for hver deres del af det kyniske komplot. Opgaven er løst inden for dansk ret. Og hvis der er et signal i det - og det må man da håbe - så må det være, at dommen får effekt, at man tænker sig grundigt om i de miljøer og samfund, hvor ære og skam har så stor plads, at det kan føre til drab.

Men selvransagelsen bør også føre til, at myndighedernes beredskab og opmærksomhed skærpes. Hvis syge patriarkalske mønstre skal ændres er hårde domme ikke nok i sig selv. Læren må være, at samfundet skal bliver bedre til at hjælpe de kvinder, som betaler så høje priser for at følge hjertet, og som i øjeblikket fra deres skjul kan se dommen som et lys i mørket og retsstatens signal om, at den vil hjælpe. Men det skal den også kunne, inden det er for sent og ender i retten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her