Læsetid: 4 min.

Nicaragua står til venstre-sejr

Til trods for et markant politisk kursskifte, står sandinisternes legendariske leder, Daniel Ortega, til at genindtage det præsidentembede, han tabte i 1990. Dermed vil USA lide endnu et prestigetab i Latinamerika
4. november 2006

"Befolkningen har nu besluttet at stemme for deres eget bedste og for, at vi sammen kan trække Nicaragua ud af fattigdommen".

Sådan sagde Daniel Ortega i sin sidste valgkampstale med henvisning til forventningen om en sikker sejr i valgets første runde.

Og noget tyder på, at han får ret. I alle bare nogenlunde troværdige meningsmålinger foretaget op til valget har Daniel Ortega fået mellem 32 og 35 procent af stemmerne, mens hans nærmeste rival, Eduardo Montealegre, har ligget mellem 22 og 25 procent.

Men hvorfor står Daniel Ortega, der har tabt de seneste tre præsidentvalg, pludselig til at vinde?

"Det er en blanding af mange faktorer. Men USA's nedadgående indflydelse i regionen er et svar. Deres skræmmekampagner virker ikke længere. Samtidig er det afgørende, at Nicaragua i 16 år er blevet styret efter en økonomisk model, der ikke har favoriseret den brede befolkning. Gabet mellem rig og fattig er kun blevet større," forklarer Ronald Membreño, der er politisk konsulent i Nicaragua.

Men selv om Ronald Memebreño mener, at en valgsejr til sandinisterne vil være til Nicaraguas fordel, så peger han på, at den traditionelle venstrefløj både er under politisk forandring, ligesom den i dag lider af nøjagtig de samme magtsygdomme, som alle andre politiske partier i Nicaragua.

"Sandinisterne har på flere måder forsonet sig med fortiden og bevæget sig væk fra den revolutionære retorik. Men de har også overrasket negativt i deres jagt på vælgere. Blandt andet ved at føje den katolske kirkes uanstændige krav," forklarer Ronald Membreño med henvisning til et politisk forlig, der betyder, at al form for abort i Nicaragua er blevet forbudt.

En lov, der har medført massiv kritik såvel nationalt som internationalt, hvor blandt andre EU har truet med at sanktionere bistanden til Nicaragua.

Korruption

Men det er ikke kun tilnærmelserne til den katolske kirke, der har fået mange kommentatorer til at efterlyse den egentlige venstrefløj. Korruption og tvivlsomme studehandler har gjort sit.

El pacto - en aftale indgået mellem sandinisterne og den daværende liberale regering ledet af Bolaños, som nu afsoner en dom på 20 års fængsel for korruption, har reelt delt en række institutioner som eksempelvis domstolene mellem de to partier.

Det forklarer udviklingskonsulent, Hans Peter Dejgaard, der boede i Nicaragua i netop den periode. Han betegner aftalen som "et taktisk magtspil, der viser, at der i korruption og magtudnyttelse ikke er den store forskel på højre eller venstre fløj".

Chavez i kulissen

Men netop fordi valget i Nicaragua stadig udlægges som et decideret opgør mellem højre og venstrefløj, så er det i mange internationale medier blevet udråbt til en panamerikansk styrkeprøve med den latinamerikanske venstrefløjs førstemand, Hugo Chavez, på den ene side og USA på den anden. Men til trods for at USA har tordnet løs mod den nicaraguanske venstrefløj, har fraværet af den ellers højtråbende Hugo Chavez været bemærkelsesværdigt konstant.

"Sandinisterne har ikke brug for Hugo Chavez i samme omfang, som venstrefløjen har haft det andre steder i Latinamerika. Sandinisterne er Nicaraguas absolut bedst funderede politiske parti. Både organisatorisk og økonomisk," forklarer Hans Peter Dejgaard.

Ronald Membreño er enig. Han forklarer, at selvom Venezuela rent faktisk leverede olie til det energitrængte Nicaragua netop under valgkampen, så blev det af både Hugo Chavez og Sandinisterne nedtonet.

"Sandanisterne har ikke ønsket at skilte med et tæt forhold til Hugo Chavez. De har undgået at lægge sig ud med kapitalens interesser og ikke ønsket at provokere USA," siger han.

Skræmmekampagne

Men USA har ikke holdt sig tilbage af den grund. Præcis som ved 2004-valget i El Salvador, har den nordamerikanske regering haft det sædvanlige arsenal af skræmmekanoner rettet mod Centralamerika og lovet bål og brand, hvis befolkningen skulle stemme venstrefløjen til magten.

Foruden trusler om at bremse for nordamerikansk bistand, så har USA få dage før valget smidt det endelige trumfkort på bordet og ladet den nicaraguanske befolkning vide, at en valgsejr til Ortega kan koste dem den strøm af dollar, som eksil-nicaraguanere sender hjem til deres familier, de såkaldte remesas.

Ifølge de nordamerikanske skattemyndigheder drejer det sig om mellem 700-800 millllioner dollar - et beløb, der overstiger den samlede udenlandske bistandshjælp og udenlandske investeringer i Nicaragua til sammen. Det er en indtægtskilde, der holder flere millioner fra den absolutte fattigdom. I USA forklares deres politik med, at det er nødvendigt at tage afstand fra nationer, der tillader "terrorister".

En forklaring, der ifølge Ronald Membreño er lige så paradoksal, som den er hul.

"Det handler i høj grad om prestige. USA taber i øjeblikket terræn i Latinamerika. Samtidig står sandinisterne som et symbol på USA's nederlag i krigen i Nicaragua - et af deres få, men meget smertefulde nederlag."

- Så USA's trusler handler mere om politik og symboler end om økonomi?

"Afgjort. Et Nicaragua ledet af sandinisterne er et alt for stærkt symbol på USA's nederlag i Latinamerika. Men samtidig er de faktisk også bange for, at det revolutionære parti i El Salvador, FMLN, vil vejre morgenluft, hvis sandinisterne vinder. Og vinder FMLN ved næste valg i El Salvador - så kan det faktisk godt gå hen og blive en økonomisk trussel for USA's frihandelssamarbejde i Centralamerika," siger Ronald Membreño.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu