Læsetid: 4 min.

Nichefirmaer tjener penge

Energy Service Company (ESCO) er et nyt virksomhedskoncept. ESCO-firmaer tilbyder tekniske løsninger, så kunderne kan spare energi. Kunderne betaler ESCO'erne med det, de sparer. Konceptet bruges allerede i blandt andet Sverige og USA. Nu er det også på vej ind på det danske marked
13. juni 2006

Hvad har Kalundborg Kommune og Carlsberg til fælles? Umiddelbart ikke meget. Og dog.

Carlsberg har hyret en såkaldt ESCO, en energiservice virksomhed til at spare på energi. Kalundborg Kommune planlægger at gøre det samme. De venter kun på politikernes accept.

"Normalt siger politikerne altid nej. De vil have sikkerhed og garantier, der rækker ud over afleveringsdatoen. I ESCO-konceptet gør entrepenørens garanti om, at vi sparer energi, at entrepenøren er med hele vejen og selv har en interesse i, at projektet bliver en succes på længere sigt," siger afdelingsleder i ejendomsadministrationen i Kalundborg Kommune, Johan Ib Hansen. Han mener, at der skulle være udsigt til grønt lys for projektet.

Store besparelser

Kalundborg Kommune har lavet et pilotprojekt i samarbejde med en udenlandsk energiservice-virksomhed, TAC, om energiforbrug og indeklima i ni ejendomme i kommunen. De vil spare energi og forbedre indeklimaet på skoler, i børnehaver, administrationsbygninger og en idrætshal.

Med en investering på 21 millioner kr., hvoraf over halvdelen af investeringen er til akut vedligeholdelse, regner kommunen med at kunne spare omkring en million om året.

Carlsberg hyrede den eneste danske ESCO; Danfoss Solutions til at spare energi.

"Vi optimerede en produktionslinje hos Carlsberg Bryggerier i Fredericia. Det sparede Carlsberg fem millioner kroner på," siger Johnnie Rask Jensen, administrerende direktør i Danfoss Solutions, Danmarks eneste ESCO.

Han tilføjer, at Danfoss Solutions kun har fem til syv projekter kørende i Danmark. Størstedelen af deres projekter ligger i udlandet.

"Vi henvender os til virksomheder, der bruger minimum 20 millioner kroner på utilities, altså el, varme, vand, spildevand, gasser og CO2."

Hvad koster det?

Danfoss Solutions sparer energi ved at tilbyde tekniske opgraderinger, kurser for at ændre medarbejderes adfærd og softwareløsninger til at måle indsatsen og besparelserne. Der, hvor den største besparelse kan realiseres, er ifølge Johnnie Rask Jensen ikke med teknik, men ved at få medarbejderne til at ændre adfærd.

Nemmest er det at ændre adfærd, når man kan sætte kroner og ører på besparelsen:

"Det er først, når der kommer en tosse og spørger: Hvad koster det egentligt, for at der kommer til at ske noget. Ofte er der ingen, der kan svare på, hvad det for eksempel koster at have en maskine til at stå og køre mens medarbejderne holder pause. Men det kan vi regne ud."

"Hvis det koster 700 kroner for den pause, så betyder det ret meget, at man slukker for den inden, man går til pause," siger Johnnie Rask Jensen og tilføjer, at nogen gange kan der gå helt sport i at spare energi.

"På den måde sparede vi en halv million i en virksomhed ved at gå på jagt efter trykluftlækager," siger han.

Nye muligheder

Både Dansk Industri og Kasper Damm Mikkelsen, som netop har afleveret et speciale på RUC om ESCO'er ser nye muligheder i konceptet.

"Konceptet passer godt ind i et moderne samfund, hvor alle gør, hvad de er bedst til. Som almindelig forbruger, har jeg ikke tid til at bekymre mig om mit energiforbrug. De stigende lønninger gør, at en besparelse på et par hundrede kroner om året på el-regningen ved selv at gøre noget, ikke er en attraktiv besparelse. De betyder ikke noget for økonomien," siger Kasper Damm Mikkelsen.

Hos Dansk Industri mener man, at EU's krav til, at Danmark mindsker energiforbruget skaber mere plads til ESCO'er. "Danmarks målsætning om at spare 1,7 procent af energiforbruget i den kommende årrække giver nye perspektiver for ESCO'erne," siger Jens Holst-Nielsen, der er chefrådgiver i Dansk industri.

Han forklarer, at lige nu ligger ansvaret for at spare energi hos energiudbyderne.

"De har metodefrihed. Det betyder, de for eksempel kan købe en energibesparelse af en ESCO."

Det giver plads til nye energi-sparende aktører på markedet: "Det er svært at sige nej til at få installeret udstyr og på den måde spare energi, når man ved, at investeringen er sikker," siger Jens Holst-Nielsen.

Selv om der er blevet mere plads til ESCO'erne, er der ganske få aktører på markedet. En af grundene til at der ikke er flere her skyldes, at det koster penge at have et troværdigt image, når ESCO'en skal stå som garant for en investering.

Energibesparelser koster

"Danfoss Solutions har succes som ESCO, fordi de har økonomisk garanti. Hvis det ikke lykkes for dem, kommer Per Mads Clausen og giver dem en pose penge," siger Kasper Damm Mikkelsen, som netop har afsluttet sit speciale om ESCO'er fra Roskilde Universitetscenter.

Johnnie Rask Jensen giver Kasper Damm Mikkelsen ret i, at Danfoss Solutions har "penge i ryggen." Men for ham, har det også handlet om at turde at satse.

"På grund af den stigende konkurrence på både Danfoss' produkter og kvalitet blev vi presset på vores indtjening. Vi kunne vælge at flytte til Kina eller bruge den viden, Danfoss har om energibesparelser og gøre noget nyt. Vi tror på energi og miljø, derfor var det naturligt for os at kaste os over energibesparelser," siger Johnnie Rask Jensen og forklarer, at det var en satsning, som flere virksomheder er tilbageholdende med at gøre.

"Virksomhederne mangler generelt mod til at starte".

Ud over finansiering tilbyder ESCO'en tekniske løsninger inden for flere felter.

"En ESCO er en kompleks forretningsform, der involverer flere aktører med en bredere viden inden for flere områder. I Danmark er der ingen, der ved alt muligt. Vi bliver uddannet til at være specialister og ikke generalister. Vi har brug for personer med en bredere viden. Derfor må Danfoss Solutions tage til England for at finde eksperter," siger Johnnie Rask Jensen.

Kasper Damm Mikkelsen kunne godt forestille sig at starte sin egen ESCO, men netop usikkerheden omkring troværdighed og finansiering stiller forhindringer i vejen for projektet.

"Jeg har været på SU i flere år og har ingen ejerlejlighed, så det er svært at gå ned i banken og låne penge til at finansiere energibesparelser på mit glatte ansigt," siger han og fortsætter:

"Hvis man fra lovgivernes side ikke vil bruge penge på at starte ESCO-konceptet op, kommer det ikke i gang."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu