Læsetid: 3 min.

Nicolas Sarkozy i EU-topform

Jacques Chiracs unge rival til præsidentposten, Nicolas Sarkozy, får masserne på tæerne, når han taler om EU. For hans stil er et brud med den normale tone fra regeringen: Frankrig skal stemme ja, også fordi den franske samfundsmodel sagtens kan lære noget af resten af EU, siger han
14. maj 2005

PARIS - Den karismatiske skikkelse på podiet taler med store armbevægelser, og tonen er engagerende:

"Min europæiske drøm handler først og fremmest om to fantastiske ideer: om et fredeligt Europa, der giver den enkelte mulighed for at få succes," lyder det fra den velfriserede, mørkhårede og attraktive mand i koksgråt jakkesæt og diskret stribet skjorte, mens han vandrer energisk rundt på den store scene, der er formet som en ottekantet boksering og som ydermere huser et latino-orkester og en gruppe sparsomt klædte dansere med blå og gul EU-baggrund.

Klapsalverne slår op om ham i adskillige omgange. Som valgmøde betragtet er der dømt show fra starten. Stemningen er høj, og der var indbudt talrige berømtheder, da formand for regeringspartiet UMP Nicolas Sarkozy torsdag aften talte til et publikum på over 4.000 - mestendels unge - mennesker ved et stort anlagt møde i Palais des Sports i Paris.

Liberal på fransk

Og Sarkozy, der som en af de eneste politikere i Frankrig ikke bare slipper godt fra, men også har ubetinget succes med at fremhæve traditionelle liberale ideer om iværksætterånd og individualisme, var på hjemmebane blandt det tilsyneladende stort set enstemmige EU-positive publikum. Den ambitiøse partiformand, der åbent har sagt, at han agter at gå efter præsidentposten ved valget om to år, er borgerlig og markedsorienteret, men ikke på den britiske måde.

Han ved godt, hvordan liberalisme ser ud i Frankrig og dermed, hvordan man serverer et ja-budskab for moderne unge, som nok er reformivrige, men som fortsat på ordentlig fransk maner kerer sig om social sikkerhed og ordnede forhold på arbejdsmarkedet:

"I det politiske Europa, vi vil bygge, må konkurrencen være ærlig og fair. Urimelige skattefordele og social dumping er ikke det, et civiliseret Europa har brug for," sagde han, men tilføjede straks, at "det Europa, vi ønsker, indebærer også, at Frankrig forandrer sig. At vælge Europa giver ikke Frankrig en undtagelse fra den nødvendige moderniseringsvej," sagde han, og veg ikke tilbage fra eksplicit at nævne behovet for ændringer (læs: liberaliseringer) af blandt andet den 35-timers arbejdsuge, på trods af at regeringen senest i marts måned blev mødt med store strejker og protestdemonstrationer netop rettet mod planerne om at deregulere arbejdsmarkedet og give virksomhederne ret til at tilbyde de ansatte at arbejde flere timer ugentligt.

Stjerner på stribe

Men Sarkozy var ikke alene om at levere ja-budskabet torsdag aften. Til stede var også en perlerække af stjerner fra den franske industri, forskningsverden, erhvervsliv og medier; ja selv den populære afdøde pave John Paul II var til stede på storskærmen i billeder.

Fra Simone Veil - der sidder i det franske forfatningsråd, som hun godt nok har orlov fra for netop at kunne føre kampagne for ja'et, og som også er tidligere formand for Europa-Parlamentet - lød en stærk appel til det ungdommelige publikum om ikke at tage den fred, der nu hersker i Europa, for givet.

"Fred er ikke bare noget, som er der, og som ikke kan være anderledes. Det hørte man også i 1918," sagde hun appellerende, og gav Sarkozy en varm omfavnelse og sågar et kys.

Før Veil havde publikummet kunne se den tidligere fagforeningsmand og polske præsident Lech Walesa optræde på storskærm med sit ja-budskab til publikum. Walesas budskab var, at Unionen uden forfatningen, som blandt andet reformerer EU's beslutningsproces - stemmereglerne og EU-institutionerne - ville være som en "motorvej uden færdselsregler".

En vinderstrategi

Sarkozy, der muligvis også er populær hos mange franskmænd, fordi han i modsætning til præsident Chirac talrige gange har slået fast, at han er modstander af tyrkisk EU-medlemskab - det spørgsmål, der ifølge meningsmålingerne får flest franskmænd til at sige nej til EU-forfatningen, uanset at spørgsmålet ikke er relateret til den nye traktat - sagde ved et andet valgmøde sidste weekend, at "Tyrkiet skal associeres til Europa, fordi landet er vor nabo, men ikke integreres, fordi landet ikke befinder sig i Europa".

I en leder fredag skrev dagbladet Le Figaro, at Sarkozy ikke kan sætte sig i spidsen for forfatnings-kampagnen, for befolkningen opfatter fortsat præsidenten som nummer et blandt ja-sigerne, men at han "ved at gøre sig til den første i rækken af ja-generaler" kan "dele sejrens laurbær" med præsidenten, hvis ja-siden ender med at vinde den 29. maj. I Sarkozys strategi er det sikkert også den bedste position, for ender det med et nej, er Chiracs karriere under alle omstændigheder slut, og så er vejen ligeledes banet for den ambitiøse Gillette-mand og enfant terrible i fransk politik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu