AWKA, NIGERIA - Afrikas mest folkerige nation, er mest af alt kendt ude i verden for en altomfattende korruption og kriminalitet. Det "problem gøres der nu noget ved," har præsident Olusegun Obasanjo og hans regering meddelt.
De lyssky aktiviteter hindrer nemlig Nigeria i at opnå gældslettelse og en plads i FN's Sikkerhedsråd, er vurderingen. Især korruptionen.
Det vestafrikanske land med de enorme olie- og gasressourcer ligger for tiden på tredjepladsen over verdens mest korrupte stater på Transparency Internationals rangliste fra 2004.
I løbet af blot tre år er midler svarende til knap 37 milliarder dollar forsvundet næsten sporløst fra de offentlige kasser. Beløbet er dermed større end landets samlede udlandsgæld på 36 milliarder. Rapporten peger på, at korruptionen kontinuerligt er "accelereret siden olie-boomet" i starten af 70'erne. Alt sammen på grund af "grådighed", siger Obasanjo. Men nu trækker han i håndbremsen for at stoppe fænomenet.
Sag mod toppolitikere
I løbet af de seneste måneder har staten rejst anklager mod en hel stribe prominente politikere og højtstående embedsmænd for korruption: Senatets formand, Adolphus Wabara, og uddannelsesminister Fabian Osuji er sammen med en håndfuld andre parlamentarikere og embedsmænd for tiden i retten for svindel med offentlige midler.
Dette er usædvanlige skridt i Nigeria, hvor folk tidligere nærmest fik lov til at boltre sig i offentlige midler som det passede dem - uden konsekvens. Obasanjo holdt sågar - for yderligere at vise alvoren i sit udspil - en tale til nationen i slutningen af marts, hvori han opfordrede borgerne til at "rapportere enhver form for korruption" til anti-korruptions myndighederne. Også beskyldninger mod Obasanjo selv og eventuelle medlemmer af hans familie "vil blive taget alvorligt," har han lovet.
Halvhjertet tiltag
Den store dele af befolkningen forbliver skeptisk omkring præsidentens initiativ. Faktisk er ingen menig person, som Information har talt med om emnet, overbevist om, at præsidentens gode vilje vil holde i praksis. Tværtimod.
"Jeg har svært ved at tro på alvoren i statens anti-korruptionsudspil," siger Abiola Ogunsola, en ung studerende.
"Landet er gennemkorrupt, og jeg tvivler på præsidentens reelle motiv," mener Ogunsola.
Et medlem af parlamentet og advokat fra Nigerias advokatforening stiller i denne sammenhæng et kritisk spørgsmål: "Er valgresultatet fra 2003, hvor Obasanjo vandt præsidentposten, ikke en form for korruption?"
Ifølge observatører var der tale om fusk med stemmesedler, men der blev aldrig gjort noget ved det.
Også formanden for antikorruptionsorganet Economic and Financial Crimes Commission, EFCC, Mallam Ribadu, har peget på, at ingen hidtil er blevet dømt i retten for korruption eller andre former for svindel i Nigeria (for eksempel banksvindel), mens nigerianere sidder fængslet verden over for netop svindel. De mange love på området er gode nok, problemet er, at de ikke håndhæves, lyder kritikken.
International indflydelse
Dog har EFCC rost Obasanjo for dennes "politiske vilje" til at bekæmpe korruption og anden form for kriminalitet ved at afsætte midler til arbejdet.
Præsident Obasanjo beskyldes af andre kritikere for med sit påståede anti-korruptions-tiltag at forsøge at sløre billedet af Nigerias "reelle problemer" såsom arbejdsløshed, fattigdom og misrøgt af regeringens projekter.
Lykkes præsidenten med sit initiativ, håber han at opnå international velvilje som specielt skal munde ud i gældslettelse samt lokke udenlandske investorer til, hvilket er nødvendigt hvis Nigeria for alvor skal bekæmpe fattigdommen.
Men spørgsmålet er, om Nigeria med sine enorme indtægter fra landets store olieressourcer, reelt er kvalificeret til gældslettelse (se faktaboks). Den nigerianske regering håber ligeledes, at Nigeria får en plads i FN's Sikkerhedsråd, som for tiden arbejder med en udvidelsesreform, således at alle kontinenter er repræsenteret. Landets håb er mest af alt, at pladsen vil styrke landets position som forebygger og afhjælper af specielt (vest)afrikanske konflikter samt få større indflydelse i den internationale olie-politik.
