Læsetid: 5 min.

Nisserne tilbage i vinduerne

Vi behøver ikke iscenesætte julen, for scenen er allerede sat, lige til at træde ind i og være der med det, vi engang har. For det er først, når vi tør være vores ikke perfekte liv og vores afmagt bekendt, og vi giver slip på at tro, vi skal kunne en masse, vi ikke kan - først dér kan underet få plads. Tro på det! Glæden ér her
23. december 2006

En bekendt af mig kom forleden dybt skuffet hjem fra årets julebesøg i København. Hvad var der sket? Var det ikke hyggeligt? Var der ikke smukt, fyldt med lys og juleudstillinger og glade mennesker i voldsom trængsel og alarm?

Jo, trængsel og alarm var der masser af. Og glimmer i vinduerne. Men der manglede noget. Der var ingen nisser?

Tænk, nisserne er væk! Julekrybben har længe været på retur, englene er lidt on and off - men at nisserne nu også er smidt ud af julen og sendt på pension, det er noget nyt.

Ikke fordi der er noget specielt smagfuldt ved nisser. Tværtimod.

Det er ikke særlig elegant med sådan et vat-landskab i tyrolerstil, med bjerge og nisser på ski og et lille tog, der kører gennem en tunnel, når man putter en to-krone i maskinen.

Eller nissefar og nissemor i overstørrelse, der sidder og spiser risengrød med batteridrevet entusiasme. Det er bestemt heller ikke for æstetikkens skyld.

Vi har altid hånet dem. For hvor er de dog grimme. Men kan vi undvære dem? De hører jo ligesom med. Hører med til julens magi.

Hvad er der så sat i stedet for nisserne? Hvad er der i de store vinduer, som vi kan stoppe op og se på med vores børn, når vi skal på den store juletur til hovedstaden?

Kommercielt

Sort undertøj. Masser af sort, frækt undertøj.

Der er så meget undertøj i København, at man skulle tro, julen er en særlig pikant højtid! Lagt an på lidt mere lir end til hverdag - hvad det måske også er.

Men det er bare ikke nok, vel? At sælge underhylere.

Vi siger det også til hinanden år efter år. At julen er blevet for kommerciel, og at det hele ikke handler om andet end at få nogle penge op af lommen på os alle sammen.

Men det er, hvad det er. Det er ikke gaveræset som sådan, der er det værste. Det er det, at der snart ikke er andet.

Eventyret, magien, sansen for den underfulde historie, som vi er fælles om, bliver sværere og sværere at få øje på. Når man ikke engang gider sætte en nisse i vinduet, så er det fordi, vi er blevet for hovmodige til at lade os noget som helst sige.

Men heller ikke det er der egentlig noget nyt i. Enhver tid rummer sine kampe mod åndelig fattigdom.

Når Grundtvig i sin dejlige julesalme "Velkommen igen, Guds engle små", byder Guds engle ind i vores stuer, så advarer han dem samtidig om, at "kun armod er derinde".

Og den armod, mener Grundtvig forskeren Kaj Thanning, er muligvis en henvisning til den åndelige armod, Grundtvig så i sin tids stærke rationalistiske strømninger.

Hele salmen kan ses som en bøn om, at julen må komme, trods det menneskelige hovmod, der ikke vil godtage, at underet kan ske. Og er sket. Og derfor også kan ske for os. Det under, at Gud blev menneske for at bo her hos os i vores lave hytter. For at give os en tro på, at underet findes, også her hos os - og kan vise sig overalt, og måske netop der, hvor man mindst venter det. Sidste vers i salmen "Velkommen igen, Guds engle små" indskærper bønnen for os alle:

O, måtte vi kun den glæde se,

før vore øjne lukkes!

Da skal, som en barnemoders ve,

vor smerte sødt bortvugges.

Vor Fader i himlen, lad det ske!

Lad julesorgen slukkes!

Julesorgen, som ikke kan købes væk. Tværtimod.

Når forretningerne liner op til jul for den unge, købedygtige middelklasse, der mangler noget at bruge sine overskydende penge til - så er der mange, der er stået helt af. Det kommercielle liv sælger drømme og livsstil, og det kan være svært at følge med. Hvis man nu ikke lige har en at købe sort undertøj til, eller ikke ved hvad man skal stille op med en g-strengs trusse.

Eller i det hele taget har svært ved at få det hele til at se ud, som det skal. Der er jo noget med jul, og alle de forestillinger, der hører sig til. Om det gode familieliv. Far, mor og børn. Rare bedsteforældre og overskud til at gøre en masse hyggeligt.

Det største under af alle

Julen sælger drømme. Og hvor er det dog svært for dem, der ikke kan, ikke magter, eller ikke har.

Hvis man er alene. Eller hvis dem, man havde, ikke er der mere. Eller er på vej væk.

Hvis man så gerne vil tænde glæden i sine børns øjne, men bare ikke kan. Gerne vil enes, forsones, have det rart. Men det går hele tiden galt.

Julesorg er der masser af.

Men hvad gør man så, når man fjerner alt det fra julen, som vi kan være fælles om?

Alt det, der ikke handler om at se ud og leve op til noget, hvad enten vi skal købe os til det eller ej?

Når man fjerner nisserne, vi kunne være fælles om at synes er frygtelig grimme, men som hører til. Og som vi er sammen om. De hører til julens magi.

Den magi, der åbner hjertet for julens egentlige centrum. Historien om barnet i krybben. Det største under i den usle stald.

Hvorfor er det vigtigt? Fordi den historie fortæller, at underet kan ske de mærkeligste og mest uventede steder. Glæden kan sagtens være der, også hos dig, selv om omgivelserne ikke indbyder til det.

Ligesom glæden bestemt ikke altid er der, hvor der ellers ingen hindringer synes at skulle være i vejen for den.

Det skete på en nøgen mark uden for Betlehem, for en kriseramt familie fra Nazareth, der bestemt havde tænkt sig det hele helt anderledes.

Som en trøst til alle kriseramte hjem og skrammede familier og de, som også havde tænkt sig livet helt anderledes.

Vi behøver ikke iscenesætte julen, for scenen er allerede sat, lige til at træde ind i og være der med det, vi nu har.

For det er først, når vi tør være vores ikke perfekte liv og vores afmagt bekendt, og vi giver slip på at tro, vi skal kunne en masse, vi ikke kan - først dér kan underet få plads.

Tro på det! Glæden ér her og dukker op, når vi tør tro på det. Lad det komme til dig. Det er det, julen handler om, når den ellers kan komme til for al den trængsel og alarm og fladpandede idyllisering af vores svære liv.

Få så de nisser tilbage i vinduerne!

Og glædelig jul.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her