Læsetid: 7 min.

No-stress City

Kronikøren er topkandidat til Københavns Borgerrepræsentationen for SF og vil med sin vision om København som No-stress City udfordre de radikale om pladsen som kommunalvalgets 'lækreste' parti
18. oktober 2005

Som ung aktiv SF'er møder jeg mange andre unge, der savner et synligt, tjekket og offensivt SF.

Og det gør jeg sådan set også selv. Ikke mindst i kommunalvalgkampen i København, hvor vi endnu engang kommer til at fremstå som det velmenende 'gamle mænds parti' i sammenligning med de lækre radikale og med Ritts selvsikre overborgmesterkandidatur.

Derfor har jeg formuleret en vision for storbyen, som jeg mener, er valgkampens suverænt mest offensive bud på, hvor vi skal hen med vores fælles København. Mit bud er en fortælling om den storby, jeg gerne selv vil bo i og gerne vil byde andre at bo i; det er et bud på, hvordan man kan skabe sammenhæng mellem det globale og det lokale i storbyen, mellem værdier/ideologi på den ene side og konkrete politiske tiltag på den anden.

Det er en invitation til erhvervslivet om at være med til at skabe en nødvendig storby på forkant med udviklingen. Og sidst, men ikke mindst er det et en udfordring til det Radikale Venstre, som alt for længe uudfordret har indtaget positionen som storbyens lækreste parti.

Min vision er en No-stress city. En No-stress City, NSCity, en necessity. Et ordspil over mit ønske om at bo i en storby uden stress, en nødvendig storby, der identificeres ved sit positive individuelle, kollektive og miljømæssige flow. En No-stress City er en by, der er indrettet med henblik på at komme mental og fysisk stress til livs; det er en by, der er i balance med sine omgivelser både nu og i fremtiden, både lokalt og globalt. Min vision realiseres ved at gøre København til en lækker, kulturel, global og bæredygtig storby - en holistisk No-stress City. Nedenfor giver jeg mine bud på hvilke konkrete tiltag, der skal til for at visionen om en stressfri storby kan bliver til virkelighed.

No-stress Citys fordele

Vi kender alle mentalt stress i byen: travlhed, utryghed, forbrugspres, sociale spændinger, usikkerhed, og afmagt. At trippe i bilkøen eller irriteres over forsinkede busser. At være bange for at gå på en mørk gade om aftenen, eller lade sit barn cykle alene hjem i trafikken. At tænke på alt det man skal købe i Fields for ikke at falde igennem et grovmasket socialt statusnet. At være i tvivl om hvad indvandringen egentlig betyder for velfærden, hvad globaliseringen betyder for arbejdet, om man overhovedet kan få arbejde, om der er nok pædagoger i institutionen til at det er forsvarligt at efterlade sit barn der 37 timer om ugen, eller om folkeskolen er god nok.

Fysisk stress sidder i kroppen: det er luft fyldt med diesel-partikler, mad fyldt med kemi, arbejde med dårlige løfte- eller siddestillinger. Det er ingen steder at spille bold eller løbe en tur, ingen steder at slappe rigtigt af og sove i fred, blive fri for mobilsnak eller spændinger i nakken. Det er søvnløshed, ondt i maven og sygemelding fra arbejdspladsen fordi kroppen siger stop.

Stress af omgivelserne nu og i fremtiden er, når byen forbruger flere ressourcer end er tilgængelige, hvis forbruget skal kunne fortsætte mange, mange år ud i fremtiden. Det er allerede tilfældet for København. Det er også overproduktion af reststoffer (affald, spildevand, CO2 osv.), som byen ikke kan skaffe sig af med uden at belaste sine omgivelser.

Stress af omgivelserne lokalt og globalt er at bidrage til globale spændinger i nærmiljøet, som Dansk Folkeparti og Louise Frevert har gjort det. Lokalt fremmedhad skaber både sociale spændinger i byen og bidrager til den konfrontation mellem muslimer og kristne der foregår på globalt plan. Og som by kan man vælge enten at forstærke det stress, eller gøre hvad man kan for at afstresse verden ved at være en imødekommende, solidariske og venlig by.

Visionen

No-stress City er "Mit København". Den er min vision. Den lækre No-stress City er naturligvis en international metropol, en kreativ storby, en innovativ hovedstad, en mangfoldig verdensby. I København er vi i SF ofte kommet til at fremstå som de sure, dem der siger nej til alt det sjove. Sådan er det ikke i den lækre No-stress City. Her er det os, der siger ja!

Ja til at støtte byens kreative vækstgrundlag med billige erhvervs- og boliglejemål i ét. For at sikre, at byens kreative klasse bidrager til, at vi får en tryg og sikker hovedstad, skal de billige erhvervs- og boliglejemål ligge i Tingbjerg, Mjølnerparken, Akacieparken og Urbanplanen i stedet for på Vesterbro og i de gamle havneområder, hvor det alligevel enten allerede vrimler med kreativ klasse eller den kreative klasse kan få lov til at lukke sig om sig selv.

Ja til en filmfond, der kan støtte op om det københavnske, kreative filmmiljø. Også her skal det kreative filmiske miljø bidrage til at skabe sammenhængskraft i storbyen ved at de film, der støttes, skal tage en praktikant fra teknisk skole for hver produktionsfunktion på filmen.

Ja til reklamefrit byrum, der bruges til kulturelle udtryksformer - gadeteater, vægmalerier, skulpturer, installationer - i stedet for til reklamer.

Kulturel No-stress City

I den kulturelle No-stress City er man menneske frem for forbruger. Kulturlivet i No-stress City skal give børn og voksne et frirum, hvor de kan lege og sanse, udfordres og opleve uden at skulle gå op i hvad der er moderne, hvilken musik skal man høre for at være med på noderne, hvilken film man bare skal, eller hvilket stykke legetøj enhver syvårig med respekt i klassen skal eje.

Derfor er kulturlivet det sted mennesker mødes i No-stress City.

Sådan er det ikke nu. Ifølge Kulturministeriet går en femtedel af voksne danskere aldrig i teatret og 30 procent aldrig på museum. Ikke-vestlige danskere er dem, der bruger kulturlivet allermindst: over en tredjedel går f.eks. aldrig i teater og over halvdelen (60 procent) går aldrig til rytmisk koncert mod 25 procent danskere.

Mit bud på årsagen til denne opsplitning er, at nogle befinder sig vel på museer, til koncerter og i teatre, mens andre ikke forstår, hvorfor man hvisker foran billeder eller ikke må rasle med slikposer i teatret. Som sådan fungerer kulturen som en effektiv eksklusionsmekanisme og deler storbyen op i grupper.

I No-stress City er det en værdi at komme sociale spændinger til livs. Derfor skal alle kulturinstitutioner i No-stress City arbejde aktivt på at nå ud til nye brugergrupper.

Én idé kunne være at sende kulturen på turné: Kulturné. Det københavnske kulturliv ligger geografisk centreret omkring de områder, hvor den kreative klasse bor: Indre By og brokvartererne. Det skal ud i bydelene. Et politisk krav er derfor, at én produktion om året fra de kommunalt støttede kulturinstitutioner, skal være mobil og tage på bydelsturné.

En anden idé er at etablere et kulturambassadørkorps. Hvem har sagt, at det nødvendigvis skal være en kunsthistoriestuderende på 10. år, der viser rundt på byens museer? Hvorfor kan det ikke være Birthe Kjær? Eller Niarn? Eller Abu Laban? Ingen har patent på en 'rigtig' fortolkning af kulturen. Derfor er der mere rockballet på Det Kongelige Teater og skilte og rundvisninger på tyrkisk på Thorvaldsens museum i No-stress City.

Den globale No-stress City sætter en moddagsorden til globalt stress. Derfor siger den nej tak til Louise Frevert som overborgmester og ja tak til at være venskabsby med Ramallah. Fordi Ramallah har stor symbolsk betydning for muslimer verden over. Og fordi det er en fin gestus både i byen og globalt at være venner med palæstinensernes hovedstad.

Borgerne i No-stress City ved også godt, at mangfoldighed er en styrke og at integration ikke er noget 'man laver på kommunen'. Derfor forventer de heller ikke, at det er rådhuset, der skal komme med løsningen på alle spændingerne i byen. De tager selv ansvar for den sociale og etniske opdeling i byen, sender gerne deres børn i folkeskole og stemmer på de partier, der vil sikre tilstrækkelige midler til, at folkeskolen kan fungere efter hensigten. Det modvirker nemlig usikkerhed og utryghed i byen, at vi blander os mere.

Globaliseringen stresser i sig selv. Derfor er det vigtigt, at borgerne i No-stress City har maksimal indflydelse over deres eget liv. Er de uden arbejde skal de ikke aktiveres med noget meningsløst mod deres vilje, men selv have lov til at bestemme, hvem der er bedst til at hjælpe dem ud af ledighed: dem selv, AF, en ven, en kunstner. Kommunen skal gå aktivt ind i at skabe arbejds- og lærepladser og der skal være rige muligheder for fleksible arbejdspladser til ældre, folk med nedsat arbejdsevne og dem som fuldstændig fravælger arbejdsmarkedet, hvis de ikke kan arbejde på nedsat tid.

Bæredygtig No-stress City

Arbejdet i No-stress City skal i videst muligt omfang tilrettelægges af medarbejderne selv. Og når kommunen sender entreprenøropgaver i udbud skal det være et krav, at både leverandører og underleverandører er ansat på danske overenskomstvilkår.

For første gang i historien lever størstedelen af verdens befolkning i byer. Den fortsatte urbanisering betyder, at én million mennesker verden over flytter fra land til by om ugen. Denne udvikling giver både nye muligheder og nye udfordringer for en No-stress City. For hvis det er vores by, der leverer varen, i form af bæredygtige bymiljøer først, er det både til gavn for københavnerne og til inspiration for verden. Derfor skal ambitionerne for No-stress City være helt i top: vindmøller og solceller på byens tage, økologisk mad i alle institutioner, bilfri zoner, flere gratis og komfortable delecykler og betalingsring for bilister om byen. No-stress City skal være dér man kan rejse hen og få inspiration til hvordan man indretter en bæredygtig by.

Holistisk No-stress City

No-stress City er en holistisk by, der samtænker menneskelig og miljømæssig velfærd både nu og i fremtiden, her og globalt. Dét er visionerne for No-stress City. Partiet, der leverer varen, er SF: kommunalvalgets lækreste parti.

Camilla Burgwald er kandidat til Borgerrepræsentationen for SF

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her