Læsetid: 3 min.

Nobels fredspris

17. oktober 1998

"De tog de første modige trin på vejen til fred. De gjorde det i menneskehedens og nabovenskabets navn: nogen blev nødt til at starte med at tilgive"

De smukke ord faldt ved uddelingen af Nobels fredspris til Nordirland. Vel at mærke ikke i går, hvor John Hume og David Trimble fik den prestige-fyldte påskønnelse. Men i 1976, da prisen gik til Betty Williams og Mairead Corrigan - to såkaldt almindelige borgere, der startede en fredsorganisation i Nordirland. Deres Peace People findes endnu og er aktiv på græsrodsplan men har ikke den store, politiske gennemslagskraft.
Nordirere har nu igen fået fredsprisen. Valget er nobelt, om man så må sige, og måske også en kende forudsigeligt. Det var oplagt at give prisen til folk, der havde været involveret i den nordirske fredsproces.
For i dag er der en fredsaftale i Nordirland, som så småt er ved at finde sin pinefulde udmøntning i praksis. Det var der ikke i 1976. Dengang var der blot
tusindvis af borgere, der demonstrerede mod vold og mord.
De to Nobel-priser til Nordirland kommer dermed - og formentlig uforvarende - til at udstille folkets kommen til kort over for politiske ambitioner.
Den præciserer med al ønskelig tydelighed, at den folkelige afsky ikke er nok til at skabe fred. Peace Peoples demonstrationer var manifestationer af afmagt. Der må politisk vilje til, før der bliver fred. Og politisk vilje skabes af politisk ledelse.

I DEN sammenhæng kan det undre, at Gerry Adams ikke er med på listen over modtagere.
Som leder af Sinn Fein - den irske undergrundshær IRA's politiske gren - har hans ledelse bidraget stærkt til at gøre fredsaftalen mulig.
Undladelsen kan skyldes, at Nobel-komiteen ikke ville genere den hårfine, nordirske balanceakt ved at give to katolikker (Adams og Hume) og kun én protestant (Trimble) prisen.
Den kan også skyldes, at komiteen ikke har ønsket at "præmiere" en - omend indirekte - repræsentant for en organisation, der nok holder våbenhvile, men som ikke har afhændet et eneste våben.
I stedet går prisen til den mand, John Hume, der mere end nogen anden har fået Gerry Adams hevet ind i den politiske varme. Som leder af det største katolsk-dominerede parti i Nordirland, SDLP, har Hume i årtier stået fast på en urokkelig demokratisk kurs. Ikke noget med våben her. Men det var ham, der hankede op i mandsmodet og fik Adams med på at prøve den politiske vej frem for den voldelige.
Så Hume får prisen for at være vedholdende. David Trimble får den for det modsatte. Da han blev valgt til leder af det største protestantiske parti, UUP, i 1995 var det på baggrund af hans status som hård hund og ubøjelig modstander af at give katolikkerne indrømmelser. For eksempel havde han holdt stejlt på protestanternes ret til at marchere ad gader i katolske boligkvarterer i deres årlige højtideligholdelser af gamle, protestantiske sejre over katolikkerne. Marcherne forårsagede - og gør det stadig - ofte sammenstød af ubehagelig, voldelig karakter, men Trimble lod sig ikke anfægte. Dengang.
I dag mener adskillige af hans egne partifæller, at han har solgt ud af protestantiske interesser dvs. fortsat union med Storbritannien - ved at være med til at indgå fredsaftalen og dermed acceptere at dele magten med katolikkerne - som hellere ser Nordirland slået sammen med Republikken Irland.

HERI ligger vel nok Nobel-prisens største, positive effekt.
Den kan give moralsk opbakning til Trimble i hans evindelige kampe med de elementer i hans eget bagland, der ikke synes, han er barsk nok.
Trimbles modstandere er uforsonlige folk, der end ikke vil bøje sig for den folkelige vilje, der klart kom til udtryk i den folkeafstemning, som nordirerne holdt om fredsaftalen, og som viste en overvældende opbakning - nærmere betegnet 71,1 procent.
Kan Nobels fredspris bidrage til at højne viljen til forsoning og kompromis i Nordirland, vil den være med til at sikre, at folkets stemme denne gang vil blive respekteret og ikke ender som et utryk for afmagt.
Som i 1976.beb

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her