"Vi er 400 ombord. Udelukkende mænd fra Kashmir og Afrika. Vi er løbet tør for mad og drikke, og folk er begyndt at blive syge ombord," lød det via radioen fra et nødstedt fragtskib, der i fredags blev spottet 100 sømil nordvest for Mauretaniens kyst og 500 sømil syd for Spaniens Kanariske Øer, der formodes at have været den ønskede destination.
Det var i første omgang et af det spanske kystberedskabs overvågningsfly, der fik kontakt med skibet, hvorefter et redningsfartøj fra Tenerife blev sendt til undsætning. Men til trods for den hurtige spanske rednings-aktion, befinder det nødstedte fragtskib sig nu på syvende døgn på åbent hav i en afstand af ca. 15 kilometer fra havnebyen Nuadibú på den mauretanske kyst.
For som i Europa er illegale immigranter heller ikke i høj kurs på det afrikanske kontinent. Senegal umiddelbart syd for Mauretanien har nægtet, at skibet kan blive trukket mod senegalesiske havne, og samme melding kommer fra myndighederne i Mauretanien.
"Mauretanien har intet at gøre med et skib, der tilfældigvis får motorproblemer, ligesom vi heller ikke har ansvaret for de ombordværende," sagde Mauretaniens udenrigsminister, Dah Ould Abdi.
Juridisk tovtrækkeri
Men det har udenrigsministeren nu ikke ret i. Som de spanske myndigheder korrekt oplyser, skal den nærmeste havn tage imod nødstedte - uanset hvem de end måtte være. Det er international søfartslov.
Problemet er nok heller ikke så meget de 400 nødstedte, men derimod at de kun udgør en meget lille del af det samlede antal flygtninge, der hvert år forsøger at krydse farvandet mellem den vestafrikanske kyst og De Kanariske Øer for at komme inden for den europæiske søgrænse. Sidste år ankom flere end 31.000 illegale immigranter således til De Kanariske Øer efter at have taget turen over Atlanterhavet. En tur, der kan koste dyrt: Alene i 2006 druknede mindst 6.000 i deres forsøg på at nå De Kanariske Øer, oplyser de spanske myndigheder.
Og det samme billede gør sig gældende i den del af Middelhavet, der adskiller Afrika og Europa, hvor den aktuelle konflikt om at placere ansvaret for dem, der kommer i nød, er kendt. Sidste sommer udspillede der sig et lignende drama ud for Maltas kyst.
Her måtte 51 immigranter flyde rundt i en ødelagt træbåd i 10 dage, fordi myndighederne på Malta nægtede at lade dem anløbe havn. De fleste endte dengang i Spanien, eftersom det var en spansk fiskerkutter, der reddede immigranterne i sikkerhed.
Derfor er man fra de spanske myndigheders side mindre villige til at tage ansvaret for de nødstedte denne gang. Det blev slået fast i en udtalelse fra det spanske indenrigsministerium: "Har vi øget kystbevogtningen langs den afrikanske kyst for at undgå, at illegale immigranter kommer til De Kanariske Øer eller for at eskortere dem over til vores øer?"
'De fordømtes båd'
Derfor ligger det strandede fragtskib, Marine I, fortsat uden for Mauretaniens kyst med ødelagte motorer. På molen i Nuadiú venter nødhjælpsorganisationen Røde Halvmåne, der også har sendt et hospitalsskib med forsyninger af vand og mad ud til de 400 papirløse immigranter. Men lige så meget som immigranterne er uønskede i Mauretanien, lige så lidt ønsker de at ankomme dertil. For bliver det Mauretanien og ikke Spanien, der tager imod dem, er deres rejse forgæves. Og de op mod 2.000 euro, som hver passager har måttet betale for den mislykkede tur, er spildt. Derfor er skibet af de spanske medier allerede blevet døbt "de fordømtes båd".
