Læsetid: 4 min.

Nøgne iranere har lært at spinde

Sanktionerne mod Iran har både lært flymekanikerne at klare sig og iranerne at være tålmodige
21. september 2006

TEHERAN - Det lyder som en lækkerbisken for Iran at få tilbudt fabriksnye flyreservedele, når iranske mekanikere i årtier har været nødt til at bruge hjemmelavede kopier eller reparere og lappe de gamle i en uendelighed. Sanktionerne mod Iran forbyder i dag eksport af fly og flyreservedele til præste-styret, men ophævelse af det forbud er del af den pakke, Iran har fået tilbudt for at opgive sit atomprogram. For Mohammed Reza Hadji, pensioneret oberst i det iranske flyvevåben, er det bare ikke fristende nok.

"Selvfølgelig er flyreservedele vigtige, men vi har også vores stolthed, og jeg synes ikke, vi uden videre skal bukke os. Jeg foretrækker at leve med sanktioner frem for en pakke, som vi ikke kan overskue konsekvenserne af. De skal ikke have mulighed for at sætte en masse klausuler og udnytte os," siger han.

I Teherans basar, der ud over at være en turistattraktion også er et økonomisk knudepunkt, betyder den nationale stolthed også meget, og tålmodigheden er stor.

"Jeg er stolt over, at Iran står fast. Vi når måske ikke at se de fremskridt, der kommer ud af det, men det gør dem, der kommer efter os. Iranerne kan godt være uenige med (præsident, red.) Ahmadinejad, men vi er alle stolte over atomprogrammet, som vi selv har udviklet uden andres hjælp," siger Amir, der er i 30'erne, og som arbejder i en tæppebutik.

"Man er nødt til at betale for, hvad man gerne vil have. Det er ligesom i forretninger: Vi investerer, men der kommer måske ikke noget udbytte før om tre-fire år."

Hos en fattig lærerfamilie fra provinsbyen Zabol er atom-spørgsmålet for kompliceret at tage stilling til.

"Vi følger præsidenten. Han ved bedre end os," siger Narges, der er engelsklærer i en grundskole, men hun tilføjer:

"Et land, der har olie, behøver det egentlig ikke, men fremskridt er vigtige, og olien er begrænset, så vi er nødt til at finde andre energikilder."

Vil selv, kan selv

Under den igangværende FN-generalforsamling i New York summer diskussionerne om nye sanktioner mod Iran på gangene, men det er usandsynligt, at der træffes beslutninger lige nu, hvor både Frankrig, Rusland og Kina er imod. Selv USA's præsident Bush sagde i sin tale tirsdag, at han stadig håber på en politisk løsning. I Iran afventes beslutningerne med blandede følelser. For selv om iranerne ikke vil straffes yderligere, klarer landet sig på mange måder fint trods de nuværende sanktioner. De iranske forbrugere har adgang til alle de nyeste mobiltelefoner, trådløse bluetooth headset kigger frem under kvindernes tørklæder, politiet kører blandt andet i nye Mercedes'er og fotograferer fartsyndere, og iranerne kan få alle internationale mærkevarer, hvis de har råd.

Et stort problem er dog manglen på flyreservedele, men her har de nuværende sanktioner i den grad lært de nøgne iranere at spinde. De er ikke holdt med at flyve, så i stedet har teknikerne lært sig selv at bygge de dele, der ikke kan importeres. Og dele, der kan repareres, bliver brugt igen og igen. Pudsigt nok er mange af de iranske teknikere uddannet på baser i USA og Sovjet, før præsterne tog magten.

"De ville ikke lade os vide alt, så vi blev i klasselokalerne efter timerne og skilte og samlede de enkelte dele, til vi lærte det. Vi begik fejl, men efter nogle forsøg kunne vi. Hvis man falder, og ingen hjælper én op, lærer man selv at komme på benene," siger oberst Mohammed Reza Hadji.

Den iranske hær gennemfører i øjeblikket en indtil videre månedlang militær-øvelse, hvor ikke bare styrkerne, men også en række nye iransk-fremstillede våben bliver afprøvet. Ifølge iranske medier er der ingen ende på, hvor avancerede og succesfulde de nye torpedoer og laserstyrede missiler er. For udenforstående er det lidt sværere at bedømme, men hvis der bare er noget om snakken, er Iran nået langt.

"(Den iranske våbenindustri) har opnået meget, men der mangler stadig meget. De er ikke sofistikerede nok. Der mangler for eksempel aerodynamik, men hvis man gerne vil, så kan man," siger obersten.

Han kører selv i en 30 år gammel BMW 2002, som han hellere vil bruge dage på at reparere end at skifte ud med en nyere model.

Håber på visdom

Selv om obersten holder på Irans ret til at have et atom-program, er der grænser. Han husker kun alt for tydeligt krigen mod Irak, og han vil ikke gå det igennem én gang til for at forsvare retten til et atomprogram.

"Atomprogrammet er vores ret. Gud skabte alle lige, så hvorfor skulle vi ikke have ret til fredelig energi? Jeg synes ikke, vi skal bruge det til at bygge og bruge bomber. I stedet skal vi hellere bygge gode passagerfly."

Også Amir understreger, at atomprogrammet kun skal have fredelige formål. Mohammed Reza Hadji er heller ikke klar til at insistere på Irans ret, hvis det fører til nye sanktioner mod landet.

"Sanktioner vil ryge videre og ramme folket, for toppen går altid fri. Det er heller ikke deres sønner, der skal i krig, men vores. Jeg har lidt under de nuværende sanktioner og vil ikke have flere. Jeg er bekymret for mine børn og håber, at vores ledere vil være kloge nok til at finde en løsning. Jeg håber, de passer på ikke at miste næste generation."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her