Læsetid: 4 min.

Nøl

1. november 1999

TRE MÅNEDERS nøl var ikke nok til, at EU's embedsmænd m/k i fredags kunne træffe en klar beslutning om de gensplejsede planter (en dansk udviklet roe og to tysk udviklede rapsplanter). Embedsmændene i de 15 regeringer har haft god tid til at tænke sig om og spørge sig for, men de valgte at udsætte deres beslutning et års tid.
"Nu skal ansøgerne sende informationerne til deres nationale myndigheder, der så sender dem videre til de relevante myndigheder i de øvrige EU-lande, som så skal give deres svar til EU-Kommissionen, og det kan der godt gå lang tid med," sagde miljøkommissær Margot Wallströms talskvinde, Pia Ahrenkilde-Hansen, efter mødet til Ritzaus Bureau.
Det mærkelig er, at denne mangel på handlekraft vækker almindelig tilfredshed. Den danske kontorchef, Søren Kjær, var godt tilfreds: "Danmark ville have udsættelse, og det fik vi," sagde han. Miljøminister Svend Auken var godt tilfreds. Ansøgerne Monsanto og AgrEvo var også tilfredse, eller prøvede i hvert fald at lyde sådan, selv om de har milliarder på spil.

ÆNGSTELSEN blandt Europas forbrugere er baggrunden for den demonstrative mangel på beslutsomhed. Mange har modvilje mod de gensplejsede planter. De frygter, hvad der kan ske, når man slipper dem ud i naturen og propper mad, der er lavet af dem, i munden. Derfor er der krav om et moratorium.
Ordet betyder tøven eller forhaling. På dansk har man talt om en tænkepause. Men nye tanker er det småt med. Hvis man da ikke bare mener, at forbrugerne skal have tid til at vænne sig til tanken om gensplejset mad.
Det ville klæde de europæiske politikere, hvis de prøvede at skabe klarhed og større viden i deres befolkninger. For eksempel ved at beslutte en pause på tre år og sætte en masse forskning og oplysning og debat i gang, så man til sidst kan spørge befolkningerne, hvad de egentlig vil - på et mere oplyst grundlag.
I stedet har har man hengivet sig til den gamle leg: Hvem har aben? For eksempel har de danske myndigheder forlængst godkendt den gensplejsede roe. Det vil være lidt pinligt at stemme imod en tilladelse, man selv har anbefalet. Det er betænkeligt at sætte retssikkerheden ud af kraft. Man risikerer erstatningskrav fra de firmaer, der forhindres i at tjene deres investeringer hjem. Og Verdenshandelsorganisationen, WTO, har en rigtig god sag, hvis EU siger nej til fri handel med produkter, som de samme lande på videnskabeligt grundlag har erklæret sunde og sikre.

NEJ, SÅ ER det mere bekvemt at udskyde beslutningen "indtil nye EU-regler er på plads". Det er ganske vist ikke særlig sagligt. Det svarer lidt til, at en almindelig borger består køreprøven - men får at vide, at hun alligevel ikke kan få et kørekort, fordi der kommer en ny færdselslov om et par år.
Alligevel er både Monsanto og AgrEvo og det danske konsortium gået med på spillet om aben. I stedet for at pukke på deres ret har de erklæret sig villige til at ændre deres ansøgninger, så de lever op til EU's kommende krav. Det gav komiteen et påskud for at trække sagen i langdrag - og firmaerne en chance for at forbedre deres image.
I stedet for en tænksom debat om fordele og ulemper, risiko og forsigtighed, har vi fået en uigennemskuelig forhaling - og en benhård kamp om markedet og forbrugernes tillid. En global pr-krig er i gang, med skrækvisioner og myter, stærke slagord og kostbare kampagner som det tunge skyts.

KLARHEDEN og eftertænksomheden vinder ikke ved dette spil. Parterne er i fuld gang med at bygge fjendebilleder op. For 14 dage siden mødtes 22 miljøfolk og forskere fra hele verden for at diskutere sagerne i en hytte ved en skovsø nord for New York. Selv siger de, at de blot udvekslede viden og dannede et løst netværk. I Wall Street Journal blev mødet udlagt som en global sammensværgelse.
En gruppe amerikanske og britiske sagførerfirmaer udlægger til gengæld de store internationale firmaers handlinger som et forsøg på at monopolisere magten over hele verdens fødevareforsyning. De vil lægge milliardsager an mod Monsanto, Du Pont, AstraZeneca, Novartis og AgrEvo, som beskyldes for at have vildført landmænd til at dyrke afgrøder, der ikke kan sælges, og markedsført fødevarer, som de burde vide, at det ikke er sikkert at spise.
Firmaerne er ikke uden skyld i dette image. De har forivret sig i konkurrencen om at komme først og tjene mest på det, Monsanto-chefen Robert Shapiro kalder "den mest succesfulde lancering af en ny teknologi i landbrugets historie".
Men de slagkraftige påstande og slagord om 'monster-mad' og 'terminator-gener' fremmer ikke forståelsen. De skygger for en saglig debat om mere velbegrundede bekymringer. For eksempel bekymringen for resistens hos planter, dyr og mennesker, voksende genetisk ensretning i det globale landbrug og spredning af uønskede gener i naturen.es

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her