Læsetid: 2 min.

Nørbys bombe

16. juli 2005

Støtteordninger er ikke noget evigt," lyder den muntre sommermelding fra partiet Venstres nyslåede 25-årige kulturpolitiker Ellen Trane Nørby. Hun kom ind i Folketinget i februar.

Med nogle raske pennestrøg agter hun at reducere statsstøtten til dansk film med ca. 150 millioner - det vil sige med betydeligt over halvdelen af det hidtidige beløb. Begrundelsen lyder bestikkende:

"Dansk film er succesfuld og er nået til et punkt, hvor man kan stå på egne ben. Man har fået sit navn og brand slået fast i Danmark og i udlandet. Derfor bør man kunne stå på egne ben."

Altså: Hvorfor støtte, hvad der allerede kan gå?

Svaret - at det skal man - er egentlig ligetil. Fremgang er ikke noget evigt. En generel succes på et kulturområde som film er ikke garanteret vedvarende, når den først én gang er etableret. Svækker man vækstbetingelserne for den til enhver tid nødvendige fornyelse, kan det lynhurtigt gå den anden vej.

Sagen er jo, at film er en af de kunstarter, der er mest sensitiv, når det drejer sig om økonomiske omskiftelser. Det er dyrt at lave film - og meget sjældent særlig økonomisk givtigt. Heller ikke når man relativt ofte har succes.

Derfor er det højst tvivlsomt, om der - som Nørby foreslår - "kan findes muligheder for at tilføre mere privat kapital." I hvert fald i større målestok. Det forsøgtes i 1990'erne, på et tidspunkt tilmed med en velmenende Asger Aamund i spidsen, men uden resultat. Kort sagt er risikoen for stor og forrentningen for lille til, at filmproduktion er attraktiv for storkapitalen.

Nørby, der i øvrigt har udtrykt sin interesse for øget støtte til sport og amatørteater, opererer med en naiv forestilling om, at dansk films succes kan forsætte uformindsket, selv om man bortskærer over halvdelen af det økonomiske eksistensgrundlag. Hun ved åbenbart ikke, at kvalitet kommer af kvantitet, og at man ikke med en kvik beslutning kan beholde succeserne og sløjfe fiaskoerne. Økonomi og kunst hænger intimt sammen, kontinuitet er alt-afgørende.

Det vil ikke bare være trist, men også kulturpolitisk tåbeligt, hvis man lod dansk film sejre sig ihjel. Her har vi en kunstart, der under truslen fra Hollywood skaber dansk identitet og er med til at levendegøre vores sprog og hele selvopfattelse. Selvfølgelig bør det projekt videreudvikles, så vi ikke endnu engang ender som en næsten hvid plet på det filmiske verdenskort.

Beskæmmende at Venstres kulturordfører taler så sort om emnet. Men opmuntrende, at samme partis Eyvind Vesselbo, som også sidder i Kulturudvalget, vender sig utvetydigt mod Nørbys nedskæringsplaner:

"Det her er ikke Venstres politik, men udtryk for Ellen Trane Nørbys personlige opfattelse," udtaler han ifølge dagbladet Politiken.

Forhåbentlig har han ret. Nørbys bombe bør højst blive en sommerballon.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her