Læsetid: 3 min.

Noget for alle

Men hvor smalt og hvor småt kan DR blive uden at miste sin folkelige forankring? I dag er det cirka fem procent af danskerne, som slet ikke bruger DR i løbet af en uge. Hvad nu hvis tallet steg til 10 procent? Eller til 20? Det er ikke til at sige præcist, hvor grænsen går, men svaret er: Så ville licenssystemet komme under pres. Hvor mange mennesker vil i længden acceptere at betale 2.150 kroner om året for at tilfredsstille Bjørn Nørgaards medieforbrug? De udenlandske erfaringer peger desværre entydigt i en retning: Et smalt DR vil ikke ende som DR2. Et smalt DR ender som DK4.
25. april 2007

Der er ikke meget overladt til fantasien i DR - hverken når der skal spenderes, eller når der skal spares. Generaldirektør Kenneth Plummer og de to Lars'er, mediedirektør Grarup og programdirektør Vesterløkke, er ikke herrer i eget hus. Med den såkaldte 'public service-kontrakt' har de danske mediepolitikere låst DR på hænder og fødder. Der er knap plads til at rokke med ørene i den nye og alt for dyre DR Byen i Ørestaden. Der skal spares 300 millioner - de 200 på grund af byggeriet, de 100 for at finansiere de nye tiltag, som DR er blevet pålagt: en børnekanal, en nyhedskanal, mere drama.

Når politikere skriver kontrakter, skriver de skåltaler til valgkredsen. Og derfor skal DR ifølge politikerne:- styrke borgernes handleevne i et demokratisk samfund- spejle Danmark og danskerne- stimulere kreativitet og kultur- fremme viden og forståelse

Der står ikke et ord om VM i fodbold eller lørdagsunderholdning i public service-kontrakten. Man har taget det som en selvfølge, at DR ville lave det 'brede', hvorfor man kun har pålagt dem at gøre det 'smalle'. Det har politikerne til gengæld gjort med en bemærkelsesværdig detaljerigdom: der skal sendes 560 timers nyheder om året "mellem klokken 17 og 24," der skal formidles på urdu og på sydslavisk, og DR skal sende både "traditionel og ny dansk musik, herunder kompositionsmusik".

DET ER, SOM OM medieordførerne på Christiansborg hellere vil give den som mediedirektører end som politikere. Og det er udtryk for en imponerende ansvarsforflygtigelse, når de i dag vil stille sig kritisk an overfor den spareplan, der i går eftermiddags blev lanceret. For ganske vist var det Plummer, der fremlagde planen, men i det store og hele var den givet på forhånd. Politikerne har ikke blot sat scenen. De har også skrevet replikkerne.

Derfor var det egentlig ikke en overraskelse, at det måtte gå ud over sporten og underholdningen i DR. Der var ganske enkelt ikke andre steder, hvor politikerne tillod, at kniven blev sat ind. Besparelserne på sporten er nærmest kalkeret efter public service-kontrakten: mindre elitesport, mere breddeidræt.

Mediepolitikerne bør anerkende deres medansvar for besparelserne: Det er deres Ørestad, og det er deres public service-kontrakt. Det ville være klædeligt, hvis de hele dagen i dag ville bakke op om Plummers spareplan i stilhed. "Det gør ondt, det her," sagde Plummer på gårsdagens pressemøde, men talte ikke om egne følelser. Han talte om institutionen DR. Besparelserne er så massive, at de vil få afgørende betydning for DRs fremtidige udvikling: DR vil blive lidt mindre, få en del færre seere og en mindre dækning. DR bliver næppe helt så irrelevant som den amerikanske public service-station PBS, men heller ikke helt så prægnant som forbilledet, britiske BBC.

MEN DET ER alligevel en bemærkelsesværdig god spareplan, direktionen har lagt. Det værste, der kunne ske for DR, ville være, at alle nye tiltag blev sat i stå, og at man satte sig til at administrere det forhåndenværende. Eller at der blev skåret tankeløst hen over hele fladen. Man kan gætte på, at DR i de kommende år under alle omstændigheder måtte melde sig ud af kampen om de stadigt dyrere sportsrettigheder. Og selvom det er trist med fyringer, er DR jo ikke sat i verden for at opretholde journalistiske arbejdspladser, men for at tilbyde den danske offentlighed et væsentligt alternativ til de kommercielle og annoncefinansierede medier.

Man kunne argumentere for, at DR har fundet frem til sine egentlige kompetencer og har overladt den dyre sport og den lette underholdning til sine kommercielle konkurrenter, der gør lige præcis den slags glimrende. Det vil mange formentligt mene. DR's tidligere generaldirektør, Christian S. Nissen, talte ofte om den sære alliance mellem kultureliten og de kommercielle medier. De er uenige om det meste, skrev Nissen om de kulturelle og de kommercielle, men enige om denne ene ting: DR skal være smal. "DR skal være DR2," lyder det ofte fra direktør Martin Ågerup fra den borgerlige tænketank CEPOS. "Sælg P3," foreslår formanden for det nye public service-råd, billedkunstneren Bjørn Nørgaard, i dagens avis.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her