Læsetid: 2 min.

Noget for noget

Fornøjeligt er det i Grønnegårdsteatret, når Lars Mikkelsen tackler Shakespeare bagfra
29. juni 2005

Lars Mikkelsen oser af sex på scenen, men denne sæson bliver det hovedsagelig ved snakken. Mikkelsen taler og taler om den sex, han alligevel ikke får - mens alle andre omkring ham horer på livet løs. Her er ikke noget med 'Lige for lige'.

Mikkelsens stemme pibler og kurrer på den tyndeste tone mellem løgn og foragt, mens hans ensomme fingre afslører en længsel efter den krop og den kærlighed, der aldrig kommer inden for rækkevidde. Hans øjne kører helt ud i krogene for hele tiden at være et træk foran sine intetanende skakbrikjomfruer - og så har han det dér ubetalelige grin mod publikum, som gør tilskuerne til medsammensvorne.

I vinter var det Lars Mikkelsens dobbeltrolle som nørdet musikhistoriker og komponist i Nikoline Werdelins Martas tema, der fik tilskuerne til at sukke på Aveny-T. Og nu er det altså dobbeltrollen som hertug og munk i Shakespeares Lige for lige, der får både kvinder og mænd til at hvine på Grønnegårdsteatret.

Forkælet af Alexa

Jovist, Lars Mikkelsen er forkælet med gode instruktører. Mellem Kunstindustrimuseets stynede trækroner har instruktøren Alexa Ther bragt Mikkelsens og kollegernes komik frem med udendørs-effektivitet: Én gestik pr. replik - der i øvrigt handler om p...

Desuden har scenografen Rikke Juellund været i muntert lune med sine kostumer: Den dydiges højhalsede bluse med perlekors kan på et sekund rives væk og afsløre en barmsvulmende udskæring indenunder. Og nonnerne har selvfølgelig malet kors på gulvspandene. Det er skønt, og det er gak. Desuden lever scenografien op til Grønnegårdsteatrets forkærlighed for bordelverdenens pikanterier: Her er alt fra dildostok til tranvestit-balletsko og ballonskørter-

Indpakningen svarer altså fint til Niels Brunses nyoversættelse af denne komedie om dyd og hævn. Brunse rammer de shakespeareske G-punkter med sekretord om 'Mutter Læsk, der gi'r is - sy-fil-is-' - drengekådt og overtydeligt: I denne verden rimer 'mord' på 'hor' - og al villighed anskues bagfra.

Træt af William

Grønnegårdsnavnene spiller så uimodståeligt sommeraftensikkert: En skarptandet Lene Maria Christensen og en gammeljomfrunalsk Helle Dolleris over for horden af brunstige mænd: Niels Anders Thorn, Peder Holm Johansen, Finn Nielsen, Morten Staugaard, Jesper Hyldegaard og Peter Oliver Hansen. Og så Grønnegårdsteatrets nye, unge elskende, den solbrændte Thomas Levin og den smækkertblege Beate Bille i fandenivoldsk kropsleg.

Som tilskuer sidder man altså og har det ret så fornøjeligt med Lige for lige. I hvert fald indtil Lars Mikkelsens herskerfigur bliver ulidelig i sin psykopatiske trang til at manipulere med andre menneskers følelser. Så bliver man ærligt talt lidt træt af Williams spermbefængte mandehørm.

Det er Niels Brunse og Alexa Ther måske også blevet. De har i hvert fald bedrevet et og andet mod både overtekst og undertekst ved stykkets slutning. En bagfra-tolkning, så at sige.

Ved premieren sås visse Shakespeare-eksperter da også med rynkede øjenbryn. Men vi andre klassiker-plebejere havde det faktisk fint med denne afklapsende nytolkning af Shakespeares kvindefornedrelser.

Lige for lige? Næ. Bare noget for noget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu