Læsetid: 3 min.

Det skal nok gå

22. januar 2004

Nok engang strømmede de færøske vælgere til afstemningsstederne i stort tal. Deres engagement i det nationale folkestyre blev på den vis bekræftet. De fastholdt deres tradition for at levere en af de højeste stemmeprocenter i Europa, selv om det kun er halvandet år siden, de sidst skulle stemme til Lagtinget – og på trods af mange uklarheder om, hvad deres stemme kan blive brugt til.
Den uklarhed blev ikke fjernet af valgresultatet, snarere tværtimod. Var det faldet ud, som meningsmålingerne tydede på, ville vejen have været banet for et markant politisk skifte. Sambandspartiet og Socialdemokratiet kunne afløse Folkeflokken og Republikanerne som de to store og toneangivende regeringspartier. Men i stedet blev resultatet af vælgernes kollektive afgørelse, at der kun skete en enkelt forskydning i mandattallet. Sambandspartiet – der på forhånd var den store favorit – har i den nye valgperiode kun syv i stedet for otte mandater, mens Centerpartiet (der kan minde om Kristendemokraterne i Danmark) gik frem fra én til to pladser. Resten er status quo.
Under denne overflade af næsten uforandrede tilstande ligger der imidlertid nogle forskydninger, som kan få afgørende betydning for både den kommende regeringsdannelse og den færøske strategi for forholdet til Danmark. Den tidligere regeringskoalition brød sammen, fordi Republikanernes leder, Høgni Hoydal, proklamerede, at hans parti ikke længere kunne samarbejde med lagmand Anfinn Kallsberg, efter at dennes temmelig fjerne fortid som en alt for kreativ bogholder på ny var trukket frem i offentligheden. Men Kallsberg blev faktisk en af valgets vindere. Folkeflokken gik blot to promille tilbage, det bevarede sine syv mandater, og Kallsberg selv blev valgets store sejrherre med omkring 800 personlige stemmer i den lokale valgkreds.

Det betyder ikke, at hans chancer for at bevare posten som regeringschef er blevet styrket. Intet andet parti ønsker en sådan udgang på de forhandlinger, der nu er gået i gang. Men både han og Folkeflokken står i dag betydelig stærkere, end det var forudset inden valget. Republikanerne er derimod svækket, selv om de i kraft af valglovens bestemmelser kunne fastholde deres otte mandater. I vælgertilslutning tabte de to procentpoint og gled ned som det tredjestørste parti – efter Sambandspartiet og Socialdemokratiet.
Begge disse partier, der har siddet i opposition de sidste seks år, råder fortsat over syv mandater hver. Det betyder, at mange konstellationer er mulige, når det gælder regeringsdannelsen – men også at den kan blive overmåde svær. Inden for Folkeflokken har Kallsberg styrket sin position i kraft af det personlige valgresultat. Omvendt står Sambandspartiets leder, Lisbeth L. Petersen, som den store taber, da hun mistede over halvdelen af de personlige stemmer i forhold til sidste valg.
Høgni Hoydals parti var det, der vælgermæssigt gik mest tilbage, og alene den kendsgerning taler imod hans kandidatur som regeringsleder. Dertil kommer, at Republikanernes selvstændighedspolitik er betydeligt mere radikal end den linje, der føres af andre partier, som også er tilhængere af at trække Færøerne ud af det danske rigsfællesskab.
Tilbage er der blandt de store partier så den socialdemokratiske leder, Johannes Eidesgaard. Han skulle have gode chancer for at blive den næste færøske regeringschef. Men også Sambandspartiet nærer forståelige ambitioner om at overtage denne post.

Men uanset om det bliver den ene eller den anden, står det stadig tilbage som et spørgsmål, hvilken koalition den næste lagmand skal være leder af. Det kunne være et bredt samarbejde mellem tre af de fire store partier, der placerer Republikanerne i opposition. Men det kunne også være en konstellation mellem to af de store partier og de to små, hvad der lige præcis ville være nok til at sikre et flertal i Lagtinget med dets 32 pladser.
Set fra denne del af rigsfællesskabet har det naturligt nok særlig interesse, hvordan valgresultatet og regeringsdannelsen vil påvirke forholdet mellem Færøerne og Danmark. Her er vurderingerne næsten entydige. De færøske bestræbelser på at skabe et grundlag for fuld selvstændighed vil blive svækket markant. Nok klarede de to store partier, der har stået for denne linje, valget langt bedre end forudset. Men de har igennem deres egne beslutninger fraskrevet sig muligheden for at videreføre samarbejdet på regeringsniveau.
De regeringsforhandlinger, der nu forestår, kan blive både langvarige og besværlige. Men som Færøernes førende samfundsforsker, Jógvan Mørkøre, siger på basis af både sin politiske viden og almene erfaring med de politiske forhold, så skal det såmænd nok gå.

tok

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her