Læsetid: 4 min.

Nordisk kulturfornyelse

Faste kulturudvalg bliver afløst af korte projekter. Sådan bliver fremtiden i Nordisk Ministerråds Kultursamarbejde. Kritikere frygter mindre mangfoldighed, dårligere sammenhæng i samarbejdet og øget politisk styring
27. oktober 2005

Musik og bøger skal fremover ikke have deres eget faste udvalg i det Nordiske Ministerråds Kultursamarbejde. Det var der enighed om blandt de nordiske kulturministre, som i går mødtes ved Nordisk Råds 57. session i gejsernes land, Island. Fremover skal det grænseoverskridende kultursamarbejde i de nordiske lande nemlig bestå af kortere projekter og tidsbestemte satsninger, som er relevante for Norden som helhed. Det betyder, at ni ud af de 20 permanente udvalg og institutioner, som eksempelvis litteraturudvalget Nordbok og musikkomiteen NIFCA, bliver nedlagt fra 2007. Mere fleksibilitet på tværs af kunstformerne og flere penge til kunst i stedet for administration lyder argumenterne for reformen. Men professor Jørn Langsted er skeptisk. Armslængdeprincippet kan nemlig gå tabt, når ministrene bestemmer, hvilke satsningsområder, der kommer på dagsordenen.

"Som jeg læser det, bliver det ministrene - i realiteten deres embedsmænd - som beslutter hvilke områder, der skal satses på. Det betyder, at kulturen i langt højere grad bliver politikerstyret. Resultatet bliver altså en eventgørelse af kultursamarbejdet i modsætning til det langsigtede samarbejde, hvor man kommer ind på livet af hinanden," siger Jørn Langsted, leder af Kulturpolitisk Forskningscenter ved Århus Universitet.

Selv om ekspertgrupper står for den konkrete udførelse af kultursamarbejdets satsninger, er Jørn Langsted skeptisk over for, om den nye samarbejdsform kan fungere.

"Kunstscenen er så mangfoldig, at man ikke bare kan indstille en enkelt instans, som har overblik over det hele. Kulturen vil være fuldstændig afhængig af de ad-hoc-eksperter og deres overblik over, hvad der foregår i Norden. Jeg tror, at det ikke længere bliver kunst, der får støtten, men flotte events som kan glorificere de siddende ministre," siger han.

Tilsandet system

Jørn Langsted mener, at en reform af kultursamarbejdet, som i 2006 får 155 millioner kroner til rådighed, længe har været nødvendig. Men fornyelsen skal ikke ske ved at nedlægge de faste udvalg, reformen lægger op til. Det kan resultere i, at kontinuiteten i samarbejdet forsvinder.

"Den kontinuerlige fagkyndige kompetence forsvinder og bliver erstattet af ad-hoc-kompetencer. De kan stå og love, at der selvfølgelig vil være armslængde til projekterne, men som det er formuleret, er det ikke noget, man skal, men noget man kan," siger Jørn Langsted, som mener, at en kontinuitet i samarbejdet er afgørende for at få et nordisk samarbejde til at fungere.

"Selv om vi tror, at vi er frygtelig ens, så er vi altså forskellige. Det tager tid at få afpasset de forskellige landes kultur efter min erfaring," siger Jørn Langsted.

Hos Dansk Kunstnerråd er formanden, Franz Ernst, enig i kritikken: "Som det bliver nu, kommer ministre og embedsmænd til at bestemme ad-hoc, hvem der skal sidde i de forskellige udvalg. Tidligere garanterede kontinuiteten i de faste udvalg en høj kvalitet i den kunstneriske vurdering," siger han. Den nye samarbejdsform kan øge selvcensuren blandt eksperterne og i sidste ende også blandt kunstnerne, mener han.

"Det er tydeligt, at man kan styre arbejdet mere. Hvis man er utilfreds med ad-hocudvalgene, så kan man skifte dem ud når som helst. Det kan betyde en form for selvcensur på grund af det politiske pres. I sidste ende handler det om kunstens ytringsfrihed, og den kan blive mere styret med det nye system," mener Franz Ernst.

Uigennemskueligt

Formanden for Statens Kunstråd, Lars Liebst, er nu mindre bekymret for ytringsfriheden end gennemskueligheden. For det forvirrende system er nemlig ikke blevet mindre forvirrende.

"Nu var chancen der for at tage fat, men man kunne være gået et skridt videre. Vi troede, at når der nu blev lagt op til revision, så ville der komme flere midler til projekter og til kunstnerne. Men vi synes, det ser uigennemskueligt ud, og vi har et klart indtryk af, at meget vil forsvinde op i administration," siger Lars Liebst, som i det store hele hilser det velkomment, at man har villet se på strukturen. "Vi kan kun håbe på, at kulturministeren har ret, når han lover flere penge til kunstnerne og projekterne," siger han.

Og det er lige præcis det, kulturminister Brian Mikkelsen mener, bliver reformens resultat. For ved at fjerne de faste udvalg og institutioner, bliver der frigjort flere penge til kunstnerne og de kulturelle projekter.

"Vi vil have flere frie penge til kultursamarbejdet, og vi vil ikke have dem i faste institutioner. Samtidig er det afgørende for os i Ministerrådet, at armslængdeprincippet fastholdes. Derfor er det ikke en minister, der træffer en beslutning om, hvilke projekter, der skal have støtte. Det er ministeren, der træffer beslutningerne om, hvilke prioriteringer der skal være. Og det er sagkyndige grupper af kunstnere og kulturpersoner, der sikrer armslængdeprincippet, så det bliver ikke truet," siger Brian Mikkelsen. Det samme gælder ifølge kulturministeren kontinuiteten i kultursamarbejdet.

"Den er også op til kunstnerorganisationerne, fordi det er dem, der skal være med til at samle den her viden op og være med til at udpege folk til organisationerne og nogle af de udvalg, der skal sidde og arbejde med det. Armslængdeprincippet er hele grundlaget for vores arbejde. Og kontinuiteten har vi som grundlag for vores arbejde, så vi ikke smider arbejdet væk. Jeg tror vi får et styrket nordisk kultursamarbejde med reformerne," siger Brian Mikkelsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her