Læsetid: 5 min.

Den nordiske tone

I forbindelse med Copenhagen Jazzfestival handler det også om at søge sine kulturelle rødder i en globaliseret verden
9. juli 2005

I en verden med hurtige forandringer, integration og globalisering er der en øget interesse for at beskæftige sig med egen identitet. Det er i mødet med andre, at behovet for at forstå sin egen kultur skærpes, og denne diskussion af identitetsspørgsmål har afspejlet sig i mængder af afhandlinger, der har beskæftiget sig med identitetsproblematikker.

Inden for musikken er der tydeligvis opstået en interesse for at diskutere og forsøge at bestemme musikkens nationale karakter eller at indfange et nordisk musikalsk udtryk - en nordisk tone.

Forestillingen om et nationalt/nordisk udtryk er i særlig grad opstået gennem blandingen mellem jazz og folkemusik.

Folkemusikken som et udtryk for den nationale kulturarv er blevet taget til indtægt for et nationalt tonesprog. Denne blandingsform er ikke noget nyt fænomen og kan spores tilbage til 1950'erne og 60'erne, hvor specielt Sverige var forgangsland. Dette med musikere som barytonsaxofonisten Lars Gullin og især med pianisten Jan Johanssons indspilning; Jazz på Svenska.

Interessen for at søge tilbage i historien og beskæftige sig med nationalt traditionsstof er et fænomen, der i stigende grad har kunne høres, og som især har domineret det 19. og 20. århundredes musikalske landskab.

Og denne interesse for fortidige musiktraditioner eller for at søge tilbage til sine musikalske rødder har også kunnet høres under Copenhagen Jazzfestival.

Garbareks nordiske tone

Jan Garbarek er en af de jazzmusikere, der oftest er blevet sat i forbindelse med en nordisk tone. Dette gennem hans inspiration fra den norske folkemusik bl.a. ved hans anvendelse af den samiske joik og den norske lokksang.

Noget af det ældste vokale melodistof indenfor den norske folkemusiktradition er bl.a. lokksangen, som var en form for brugsmusik, der blev brugt af hyrderne som en slags musikalsk kalderåb til at lokke kvæget hjem om aftenen. Lokksangen blev hovedsageligt fremført af kvinder gerne i et højt stemmeleje, da den skulle kunne høres på lang afstand i fjeldene.

Om sit forhold til lokksangen har Garbarek bl.a. udtalt, at han følte sig beslægtet med det meditative udtryk han fandt i lokksangen og opfattede dem som en slags råb ud mod den stor ro i naturen.

Jan Garbareks musik er dog ikke udelukkende blevet opfattet som nordisk udfra hans inddragelse af folkemusikalske elementer, men i høj grad også ud fra et æstetisk plan, som er udsprunget fra det tyske pladeselskab ECM, der især har udskilt sig fra den amerikanske jazztradition. Den skønhedsæstetik, som viser sig i ECM's musikkens vægtning af mere forfinede og skønhedsdannende elementer i musikken som enkelhed, klarhed og lyriske udtryksformer, er nogle af de træk i Jan Garbareks musik, som især er blevet forstået som nordiske.

Det er i høj grad lyden, den såkaldte ECM-sound, der specielt prioriterer en ren og klar lyd ved at indspille musikken under særligt velegnede akustiske forhold og ved at tilsætte musikken kunstigt rum i form af ekko og rumklangseffekter, der oftest hos lytteren skaber billeder om store åbne landskaber og nordisk natur.

Musikkens asketiske og meditative karakter bringer tillige hans musik i samklang med new age genre, der med sin stilhedskarakter og åndelige spirituelle udtryk kan have visse lighedspunkter med Jan Garbareks musik

Natkirkekoncert med Jan Garbarek og The Hilliard Ensemble

Koncerten med Jan Garbarek og det engelske kammerkor The Hilliard Ensemble fandt sted på jazzfestivalens første aften i Vor Frue Kirke arrangeret under overskriften Wonderful Churches of Copenhagen, hvor udvalgte kirker medvirkede.

Store hvide alterlys var tændt, og over det store hvælvede kirkerum kunne man i en glasrude se ud mod det store blå himmelrum og blive sat i den rette stemning.

Jan Garbarek kan spille enkle stærke melodiøse forløb, der går lige ind eller klagende vemodige folkevisefraser, der udvikles og udforskes, ligesom det store kirkerum og dets rumlige akustik blev udforsket både af koret og af Garbarek, der bevægede sig rundt i rummet og på denne måde også tilgodeså dem, der sad på de bagerste kirkebænke.

De fire smukke, udtryksfulde mandsstemmer førte os tilbage til Middelalderen - nærmere eksakt var flere af numrene hentet fra cd'en Mnemosyne fra 1999 med Jan Garbarek og The Hilliard Ensemble, og koncerten efterlod publikum en intens oplevelse rigere.

Harald Haugaard/ Anders Mogensen - Spirits på Gråbrødre Torv

Et af de arrangementer, hvor omdrejningspunktet tydeligvis var en blanding af folkemusik og jazz kunne høres i kvartetten med jazztrommeslageren Anders Mogensen og violinisten Harald Haugaard som initiativtagere. Violinisten Harald Haugaard spillede traditionelle danske ballader og dansemelodier med en smittende entusiasme og en professionel tyngde, der klart lod høre, at det var en genre, som han var opvokset med, men som nu fik et nyt udtryk i denne kombination.

Specielt med guitaristen Krister Johnsson der med sine svævende guitarsoloer bar musikkens over i en anden sfære. Selve samarbejdet mellem Anders Mogensen og Harald Haugaard opstod på det fynske musikkonservatorium, hvor de blev enige om et indspilningsprojekt, der senere udmøntede sig i cd'en Spirit, hvis numre var identiske med dem, man kunne høre på Gråbrødre Torv hin blæsende eftermiddag.

The Orchestra og de tre nye divaer på Frederiks Bastion

Norden i Fokus driver kulturhuset Frederiks Bastion, hvis hovedformål er at formidle nordisk kultur og det var dem, der stod for koncerten med det unge bigband The Orchestra, der ifølge arrangøren ved denne lejlighed spillede et nordisk repertoire.

De tre nye divaer, underforstået sangerinder, var Nanna Jacobi, Julie Maria og Frida Asmussen, der alle havde en intens tilstedeværelse i musikken og som stod for nye udtryk af konstellationen sangerinde - bigband. Desværre savnedes en lydmand til at lade sangerinderne gå klart igennem - dette specielt i Frida Asmussen fortolkning af nummeret "God Bless the Child", som i øvrigt ikke kan siges at være særlig nordisk, men som lod sig høre i en spændende nyfortolkning.

Dog var det hovedsageligt arrangementer og kompositioner af pianisten Cristoffer Møller og bandets trombonist. Jacob Riis, der var på eftermiddagens program. The Orchestra har udgivet syv album, hvor forskellige områder af nordisk bigband repertoire afsøges og har netop modtaget tilskud fra Nordisk Kulturfond til at gennemføre en nordisk koncertturne.

Desværre har jeg ikke kunne nå at høre alle arrangementer, som kunne komme ind under dennes artikels emne - her tænkes især på trompetisten Palle Mikkelborg, på Christina von Bülows Trio med den svenske trompetist Jan Allan i Jazzhouse eller arrangementerne på Nordatlantens Brygge, da de desværre faldt samtidig med andre arrangementer.

Er nysgerrigheden blevet vakt kan musikken dog stadig nå at opleves i dag fra kl. 12 i Det Kongelige Danske Haveselskab hvor henholdsvis pianisten Lars Winters kvartet og Karen Bachs trio spiller, hvor musikken efter sigende skulle være inspireret af en nordiske tone!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu