Læsetid: 4 min.

Norske falske bevidstheder

Norske Hanne Ørstavik er en af de stærkeste forfattere i Norden lige nu. Hendes første to romaner foreligger endelig på dansk
24. maj 2007

For nogle måneder siden skrev jeg andetsteds, at jeg følger lige så anspændt med i Hanne Ørstaviks forfatterskab (f. 1969) som i mit eget liv.

Redaktøren protesterede, og det lyder måske også en kende bombastisk, men det er faktisk den mest præcise beskrivelse, jeg kan give af mit forhold til Ørstaviks prosa, som jeg har været i ophidset indre diskussion med, siden jeg for nogle år siden stiftede bekendtskab med den.

Sagen er den, at jeg har fået gjort Ørstavik til en form for ideal-jeg. Hun er den, jeg drømte om at blive, og skriver de bøger, jeg drømte om at skrive, da jeg var 14. Bedre blev det ikke, da jeg for nogle uger siden for første gang oplevede forfatteren live og måtte konstatere, at hun også havde den frisure, jeg altid har drømt om at få. Min første tanke da jeg så hende, var slet og ret: "Hende må min mand aldrig se", for det var jo hende, han burde være gift med (en relativt selvfed tanke, for jeg mener åbenbart ikke, han fortjener en helt anden kvinde end mig, blot den ideale mig).

Sandhedsfordring

Ørstavik gestalter menneskelig bevidsthed på en genial og næsten dæmonisk måde. Hun skriver os ind i én bevidsthed ad gangen, lukker os næsten klaustrofobisk inde i den, og kun langsomt og gradvist får vi en fornemmelse af, at der er noget skingrende forvrængende ved dens perspektiv på sig selv og verden.

Et perspektiv, der oftest er drevet af idealisme eller idealisering: En præst kæmper for at handle efter at mærke Gud (Presten, 2004), en teenagepige kæmper for at opretholde et idyllisk billede af sin familie (Tiden det tar, 2000), en forfatter kæmper for at være sand i det hun skriver (Kallet - romanen, 2006).

I Ørstaviks seneste bøger er fornemmelsen af, at den idealistiske bevidsthed forvrænger verden, sværere at få bekræftet end i hendes tidlige; man bliver i tvivl, om teksterne hylder eller kritisk udstiller den idealistiske sandhedsfordring.

Og jeg tror, det er det, der ophidser mig så meget ved forfatterskabet: at det på den ene side, helt i overensstemmelse med min egen anskuelse, og i en utrolig fintmærkende fortælleteknik, fremstiller den idealistiske bevidsthed som falsk bevidsthed. På den anden side synes at opretholde et sandhedsideal, en sandhedsfordring.

Sandhedsidealer var netop noget, jeg selv havde som 14-årig (sandheden som et idealbillede, af mig selv og det rette liv), men siden har forkastet, uden dog at forkaste fordringen om en sandhed (sandheden som noget, der snarere ligger i en form, et tonefald, en hjertebankende fornemmelse af at noget er på spil, og lige præcis den fornemmelse giver Ørstaviks romaner mig.)

Måske er det i virkeligheden dette spil mellem sandhedsidealet og sandhedsfordringen, der gør Ørstaviks prosa så insiterende. Det at den afskediger sandheden som idealbillede, men fastholder sandhedsfordringen, måske en fordring om sandheden som begivenhed frem for billede.

Indespærret bevidsthed

Det er Ørstaviks to første romaner, der nu er udkommet i dansk oversættelse: Kjerlighet (1997) og Like sant som jeg er virkelig (1999). Og her er der ingen tvivl om, at de bevidstheder, der fremstilles, er falske bevidstheder. Ikke 'falsk' i moralsk forstand, men i psykologisk: Bevidstheder, der aldrig er blevet rummet i de nære relationer, og derfor ikke har kunnet danne et eget bevidsthedsrum.

Bevidstheder, der besværgende fremmaner idealbilleder af deres liv og relationer for at dække over fatale svigt. Alligevel er de ikke mere 'falske', end at deres indre billeder også kan være vældigt poetiske, som om der er en hårfin grænse mellem det løgnagtige og det sande poetiske billede.

Romanerne præsenteres i bagsideteksten som "præcise, lavmælte registreringer af de beskadigelser og subtile manipulationer, der sker i kærlighedens navn", hvilket er en præcis præsentation, ligesom det ikke er nogen overdrivelse, at de "rammer læseren lige i solar plexus".

Kjerlighet er faktisk så barsk, at jeg har skullet overvinde mig for at genlæse den. Her er vi skiftevis inde i to bevidstheder, en ni-årig drengs og hans mors, begge gestaltet i 3. person.

Vi følger dem om aftenen og natten før drengens fødselsdag, i et koldt og vintermørkt provins-Norge. Dér hvor drengens bevidsthed er fuld af tanker om moderen og citater fra hendes mund, er moderens bevidsthed fyldt af alt andet end drengen. De længes begge efter kærlighed, men drengen retter denne længsel mod moderen, mens moderen retter den mod flygtige, mandlige bekendtskaber og sit ideal-jeg. Og det gør ondt, ondt, ondt at læse om.

Så sandt som jeg er virkelig gestalter bevidsthedens klaustrofobiske indelukke i en konkret, fysisk indespærring: Her er vi spærret inde i Johannes bevidsthed, og Johanne er spærret inde på sit værelse.

Johanne læser psykologi på universitetet, men bor stadig hjemme hos sin mor. Igen er det mor-barn-forholdet, det handler om, men hvis problemet i Kjerlighet var for lidt nærhed, er det her for meget nærhed. Hele romanen fortælles fra Johannes indespærrede bevidsthed i 1. person, og fortællesituationen begrænser sig til den dag, hun sidder indespærret og lader tanker og erindringer cirkle om sin tro, sin nye (og første) kæreste, sine studier, sine fremtidsdrømme, sin mor, sine fantasier.

Her er det virkelig gennem antydningens, udeladelsens og tonefaldets kunst, man gradvist får en fornemmelse af, hvad det er, den indre monolog forsøger at overdøve.

Ørstaviks forfatterskab begyndte at blive oversat til dansk fra og med Tiden det tar (2000). Men forfatterskabet fortjener, at man følger det fra sin begyndelse. Derfor er det en gave til det danske læsepublikum, at de to første og forunderligt formfuldendte romaner nu foreligger i Charlotte Jørgensens kongeniale oversættelse.

Hanne Ørstavik: Kærlighed og Så sandt som jeg er virkelig. 2 romaner, på dansk ved Charlotte Jørgensen, 256 sider, 249 kr. Forlaget Athene. ISBN 978-87-11-17110-3

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her