Læsetid: 3 min.

Norske forfattere i oprør over kritik af tegninger

I Norge har statsminister Jens Stoltenberg gjort det, Anders Fogh ikke ville: Kritiseret udgiverne af Muhammed-tegningerne. Det førte i går til protester fra 10 norske forfattere, der ser deres ytringsfrihed truet - men deres syn er for snævert, siger forfatteren Thomas Hylland Eriksen
8. februar 2006

Mens norske soldater i Afghanistan måtte forsvare sig med skud mod lokale angreb, tog den hjemlige diskussion af trykningen af Muhammed-tegningerne en ny drejning, da 10 af Norges kendteste forfattere protesterede over statsminister Jens Stoltenbergs kritik af den kristne avis Magazinet, der som det første norske medie genoptrykte Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.

Forfatteren Lars Saabye Christensen, der er blandt de 10, forklarer: "Til syvende og sidst vil denne sag komme til at handle om ytringsfrihed, og det er et grundlag for al kommunikation, der angår os forfattere i særlig grad. Jeg syntes, det var uigennemtænkt og tilnærmelsesvist dumt at trykke disse tegninger, men i denne dramatiske situation anså vi det for nødvendigt at understrege, at ytringsfriheden er en grundlæggende værdi, som vi må værne om".

Den norske forfatter og antropolog Thomas Hylland Eriksen er kritisk over for forfatternes udmelding:

"Jeg er skuffet over, at de 10, netop som forfattere, ikke har større forståelse for kulturel og social kompleksitet. Og jeg tror ikke, de repræsenterer alle norske forfattere."

Balladen begyndte i forgårs, da Norges statsminister Jens Stoltenberg i et interview til avisen VG (Verdens Gang) svarede på spørgsmålet om, hvorvidt Magazinets redaktører ved at bringe tegningerne havde bidraget til de angreb, der har fundet sted mod Norges ambassade i Damaskus.

"Det er i hvert fald det, demonstranterne bruger som undskyldning. De demonstrerer mod de karikatur-tegninger af Muhammed, som blev bragt i Magazinet. Vi har beklaget flere gange, at muslimer oplever, at deres religion bliver krænket," svarede Stoltenberg.

Og selv om han bagefter understregede, at det i et land med ytringsfrihed ville være helt forkert om en regering forsøgte at forhindre en avis i at trykke tegningerne, var udtalelserne nok til at vække en gruppe forfatteres vrede og bekymring.

Også den dårlige smag

Blandt de protesterende forfattere er ud over Lars Saabye Christensen også Roy Jacobsen, Knut Faldbakken og initiativtageren Anne B. Ragde. Hun sagde i går til norsk radio NRK, at forfatternes protest gælder "det principielle i, at de (politikerne, red.) går ud og siger undskyld på Norges vegne. Magazinets redaktør har jo brugt sin ytringsfrihed".

Til Information forklarer forfatteren Lars Saabye Christensen, at han ikke vil kritisere den norske regerings håndtering af den komplicerede krise, landet ligesom Danmark befinder sig i.

Norge er mere gudfrygtig

"Men det er nødvendigt at undgå at file på ytringsfrihedens betingelser, og det er det, vi ser tegn på nu i diskussionen. Det er ikke kun den gode smag, der skal have ytringsfrihed; det er også den dårlige. Ytringsfrihedens dramaturgi er, at det som siges kan modsiges, og det som vises kan modbevises. Det skal ikke begrænses."

Lars Saabye understreger også, at ytringsfrihedens situation i Norge er ganske anderledes end i Danmark. Monty Pythons film Life of Brian blev forbudt i Norge, da den udkom i 1979, og det er ikke mere end 60 år siden, at man tiltalte Arnulf Øverland efter den norske blasfemiparagraf (for foredraget 'Kristendommen - den 10. landeplage', red.). Skal vi tilbage til disse gammeldags holdninger, er vi ilde stedt," siger han.

Thomas Hylland Eriksen er enig i, at Norge har oplevet kristendommen som et større pres end Danmark.

"Da jeg var teenager, var det vigtigt for mig at være blasfemisk, fordi jeg oplevede den kristne kultur som et pres. Men det var jo i modsætning til disse tegninger en kritik, som kom indefra - ikke fra en anden kultur, der gjorde sig klog på, hvordan en gruppe skal leve. Mit syn på disse tegninger er et ganske andet end de 10, der har protesteret. For det første er spørgsmålet jo, om dette er en ytring på linje med andre, eller det snarere er hate speech, altså en diskriminerende ytring, der er hadsk over for en minoritet. Sådan oplever vældig mange muslimer det: Som en kritik af en måde at se verden på, som er religiøs, og som vi har mistet, men som mange stadig har. For det andet er der spørgsmålet om høflighed: Denne diskussion gælder forskellige virkeligheder, der mødes, og her er høflighed på sin plads. Hvis man skal være uforskammet, er det bedst at være det hjemme hos sig selv," siger Hylland Eriksen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her