Læsetid: 3 min.

Norske identitetspapirer

En dobbeltsporet dokumentarisk roman
12. oktober 2006

Nok forekommer København jævnligt som scene i danske romaner, men få elsker som norske forfattere deres hovedstad Oslos topografi som den fortrolige labyrint, de fører deres figurer frem gennem, gade for gade, kvarter for kvarter døgnet rundt med tætte detaljerede beskrivelser.

Espen Haavardsholms Oslo kender vi allerede fra tidligere romaner, og i den to år gamle Drengen på pasbilledet, som nu er fortræffeligt oversat til dansk, er vi med i hælene på to fjorten-års drenge, Nils og hans klassekammerat Zakk, under deres utrættelige vandringer i året 1959 mellem hjemmene og skøjtebanen, hvor de træner på livet løs i hurtigløb og deltager i konkurrencer med både sportslig og erotisk iver. Intet er så forførende som dejlige tøser på kunstskøjter, véd vi, om ikke andet så fra litteraturen. Vintersport er et andet stort emne hos broderfolket, og det gøres bestemt ikke til skamme her.

På begge områder er det et ganske originalt greb Haavardsholm har foretaget i en stor selvudforskning med denne halvdokumentariske fiktion, som digter om på det , der faktisk skete, da han fyldte fjorten: Løgn og humbug tæt op ad kendsgerningerne, som han selv siger i et af de kortere, kursiverede afsnit, der reflekterer over nedskrivningens proces i 2003 og de samtidige begivenheder, bl.a. moderens død. Det giver en særegen rytme og dimension i selverkendelsen, at barndoms- og pubertetshistorien således i hvert tredje kapitel får føjet en overstemme til: Espen versus Nils. Metatekst uden metafysik i det kulturradikale miljø, der morsomt, ironisk og præcist tegnes op gennem familiens selskabelige liv, koloreret med navngivne kendisser som Arnulf Øverland, Claes Gill, Johan Vogt samt en række lettere maskerede figurer eller typer.

Ufødt bror

Familierelationerne er spegede og splittet gennem skilsmisser, Nils følger som barn med moderen til København, der også indtegnes på bogens landkort, men bryder hendes tætte omklamring og slutter sig i Oslo til den fredsommelige far i hans nye ægteskab. En påtvungen abort af et velvoksent foster gjorde denne ufødte bror til en fast indre ledsager for den konfliktramte dreng. Hans fantasiliv omfatter desuden en fortrolig skytspatron i den længst afdøde morfar, en velkendt helteskikkelse fra den norske frihedskamp, kaptajn Martin Lingen, som Haavardsholm i 1993 viede en omfattende biografi, En familieroman med fotografier. Små gråtonede familiefotos pryder også den aktuelle roman, både af Martin Lingen i uniform og Espen på foto i moderens pas, så alt er lagt op til en nervebetonet afklaring af egen identitet hos den trænede dokumentarist, der også har affattet grundige biografier over Johan Borgen og Aksel Sandemose, men her træder vande i selvudleveringens pine .

Mormors hus

En fast base i Nils' drengeliv er mormors hus i et velhavende kvarter. Hun er nu gift med en psykoterapeut af den Wilhelm Reichske skole, der behandler patienterne med lattergas, så der lyder dyriske skrig fra hans ellers velisolerede arbejdsværelse. Nils har et fint beskrevet fortrolighedsforhold til deres 15-årige datter Eli, altså hans tante, men det er hendes skøjteveninde Gun, som især er genstand for hans benovede forelskelse. Han og Zakk er dog for grønne til deres varige interesse, hvorimod de snarere efterstræbes af den interessante, rødhårede genbo, der ægger dem med pikante afklædninger i gardinsprækken. Hun er gift med deres engelskvikar, som nærer særinteresser for drengenes skolebadning. Så der er lagt op til romanens kulmination, som er et besættende skrivestykke og en voldsom hændelse, der har krævet en fint løbende forberedelse romanen igennem. I det lys ligner skriften en traumebehandling.

Det hasarderede eksperiment med det dobbelteksponerede livsmateriale er acceptabelt, fordi det stimulerer spændingen, men også svarer lidt vel meget til den rødhåredes ekshibitionisme og nøgleudlevering. Men en dreven atmosfæreskaber og tidsbilledmaler er denne Espen med sine omrids af den kolde krig i verden udenom og sine referencer til eventyr, drømme, dannelseskultur, rockmusikkens lyd og tekster and all that jazz.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu