Læsetid: 2 min.

Novellen

30. september 2005

Novellen er blevet et hit! Sådan hed det i gårsdagens avis. Selvom ordet novelle kommer fra italiensk og betyder nyhed, så er novellen langtfra nogen nyhed. Men det synes derimod den fornyede interesse for den at være.

Og hvad siger novellens popularitet så om vores tid? At folk har travlt og foretrækker den korte form? At tiden ikke længere er til lange slappe romaner? At folk i en hurtig tid ikke kun vil spises af med underlødige kulturprodukter men også vil have kvalitet og noget for pengene?

I den forstand er novellens korte form en afspejling af livet anno 2005. Livet er lige nu og her – og må ikke tage for lang tid. Den tid, der går mod kompakt og koncentration: aviser, elektronik og genvej til lykken i pilleform.

Nu er det ikke nødvendigvis altid sådan, at tidsånden dikterer de litterære former og længder. Men alligevel er det vanskeligt helt at se bort fra sammenfaldet mellem tid og form.

Forfatteren Peter Adolphsen udtrykker i gårsdagens avis på en anden måde tidens tendens til korthed: »Som en af dem, der skriver kort, mener jeg sådan set, at det er dem, der skriver langt, der skylder en forklaring«.

Og han tilføjer, at man grundlæggende skal spilde folks tid mindst muligt.

NOVELLEN ER GANSKE vist en kort form, men samtidig også en intensiv og krævende form. Og måske det som nutidens mennesker vil have? I novellen slipper man i hvert fald for de mange besværlige biomstændigheder. Man slipper, som i romanen, for alle sociologiske, psykologiske og politiske afledninger. Novellen er litteratur i ren form.

Man kunne også sige, at novellen afspejler en moderne medievirkelighed med flygtig og skiftende fokus. Til forskel fra romanen repræsenterer de enkelte noveller i en novellesamling en stadig ny begyndelse, skift af perspektiv og utroskab i forhold til forpligtelse på at få alt til at gå op i en højere enhed. Novellen levner plads til dissonans og paradoks, som litteraturforskeren Marianne Stidsen udtrykker det.

SMAGEN FOR NOVELLEN er ledsaget af en litterær interesse i tiden for en mere socialt genkendelig hverdag.

Det var rent faktisk en novellesamling, nemlig Jan Sonnergaards Radiator, der i slutningen af 90’erne banede vejen for en ny realisme i litteraturen. Efter i 1980’erne og 90’erne at have brugt krudtet på at ødelægge fortællingen og dekonstruere den, er vi i senmoderniteten vendt tilbage til en mere regelret fortællemåde. Livet kører i cirkler og er fuld af overraskelser. Som novellen!

Det afgørende er, at vi lige nu har en række forfattere, der inden for novellegenren virkelig har noget at byde på. Midt i begejstringen for de unge novelleforfattere som Pia Juul og Katrine Marie Guldager må det ikke glemmes, at der her i landet er en særdeles stærk tradition for noveller. Johannes V. Jensen og Karen Blixen bliver ofte nævnt, men i nyere tid må især også Peter Seeberg, Knud Sørensen og Jens Smærup Sørensen fremhæves.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu