Læsetid: 3 min.

Novellen er blevet et hit

Forlæggere og forskere peger på, at novellen er på vej tilbage som en populær form. Det skyldes at den korte form henvender sig til den travle, men kvalitetsbevidste læser. En enkelt forlægger mener dog, at det er noget sludder
29. september 2005

Novellen er populær for tiden. Katrine Marie Guldagers nye novellesamling Kilimanjaro og Pia Juuls Dengang med hunden sælger godt. Endda rigtig godt.

"Katrine Marie Guldager er et godt eksempel på, at man kan sælge noveller", som Gyldendals litterære direktør Johannes Riis siger det.

Og Claus Clausen, der er forlagsdirektør for forlaget Tiderne Skifter istemmer:

"Man kan tjene penge på novellen nu".

Pia Juuls bog har samlet solgt i 10.000 eksemplarer. Og på Aschehoug-forlaget Athene har Lars Saabye Christensens nye novellesamling Oscar Wildes elevator har på bare fire dage solgt i 1200 eksemplarer. Og Mathilde Walter Clarks novellesamling Tingenes uorden fra Samlerens forlag er også blevet vældig godt modtaget af læserne. Der er altså noget i gære.

Årsagen til denne tendens er, at novellens korte form i højere grad end romanen henvender sig til den moderne travle læser. Anders Toftgaard, der har skrevet magisterafhandling om novellen, påpeger, at "novellen kan beskrive verden på en hurtig måde" og "at noveller i højere grad end romaner taler til folk, der ikke har så meget tid".

Han uddyber synspunktet: "Novellen passer til forskellige elektroniske medier som internet, e-mail og sms, og den passer bedre end de store moderne dannelsesromaner til den øjebliksagtige virkelighedsopfattelse i en tid, hvor du har et job til du finder et nyt."

Marianne Stidsen, der er lektor i nyere dansk litteratur ved Institut for Nordisk på Københavns Universitet peger også på, at novellen afspejler et behov i tiden: "Mange mennesker mangler tid til at læse de store romaner, men vil samtidig gerne have kvalitet, så derfor er det mere overskueligt at læse noveller". Eller som hun også udtrykker det: "I en tid med power point kommer novellen nutidslæseren i møde".

Som et andet karakteristisk kendetegn ved de nutidige læsere, siger Marianne Stidsen, at hvor romanen udtrykker den store "forkrommede fortælling, hvor alt skal gå op i en højere enhed", så er "novellen en mere cirkulerende form, der levner plads til dissonans og paradokser".

Novellen afspejler med andre ord en nutidig livsstil.

"Novellen er en krævende og vanskelig genre, der kræver stor kunnen og sparsommelighed i virkemidler. En koncentreret roman. Og sådan lever vi nu", siger Claus Clausen.

Genre-fordomme

Claus Clausen undrer sig samtidig over, at danskerne har været så forbeholdne over for novellen.

"Vi har med Johannes V. Jensen og Karen Blixen en stærk tradition for novellekunst, men efterfølgere har manglet", siger han og tilføjer, at i stedet har "romanen sat dagsordenen. Men nu er der ved at blive slået hul i disse fordomme." Af samme grund har Claus Clausen i dag har i dag færre betænkeligheder ved at udgive noveller end tidligere.

Novellens popularitet hænger selvfølgelig også sammen med, at der lige nu er en række gode novelleforfattere. Marianne Stidsen siger at "flere yngre forfattere tager formen op og med stor brillians".

Ifølge Stidsen stod novellen og fortællingen i 1980'erne og 90'erne i skyggen af det lyriske og fortælleformer, der mindre gik ud på at fortælle end at ødelægge fortællingen. I dag handler det mere om ikke bare at erklære fortællingen for død, men at "kunne sætte noget andet i stedet for."

Radiator-effekten

Flere peger på, at Jan Sonnergaards novellesamling Radiator fra 1997 har banet vejen for en ny renæssance for novellen. Johannes Riis siger, at "Radiator har bidraget til at åbne øjnene for novellens særpræg og hos mange læsere skabt en ny fortrolighed med genren".

Men ikke kun genremæssigt har Jan Sonnergaards bog haft stor betydning, også tematisk. Med Marianne Stidsens ord har Sonnergaards betydning især været at skildre en "meget mere gekendelig virkelighed" og åbnet for at litteraturen igen kunne skildre en social og mere eksistentiel virkelighed."

Hos de etablerede forlag er der mere forbehold over for, at der skulle være tale om en ny tendens.

Som Johannes Riis siger: "I de 11 år jeg har været på Gyldendal, har jeg været med til at udgive mange novellesamlinger og synes egentlig ikke, at der har været så voldsomme udsving fra år til år. Noveller har altid været og er stadigvæk en vigtig del af forlagets profil.".

Og direktør for GB-forlagene Torben Madsen siger, at snak om en ny renæssance for novellen er noget sludder:

"Jeg ville ønske det var, for jeg elsker noveller, men det er ikke sådan". Og han tilføjer, at hvis "Guldager og Pia Juul sælger godt, er det fordi Guldager og Juul er gode - og ikke fordi de er novelleforfattere".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu