Læsetid: 4 min.

Novos skatteflugt er kun begyndelsen

Vi står foran en bølge af skatteflytninger i dansk erhvervsliv. Hvor virksomhederne før accepterede skatten som et grundvilkår, ses den nu i stigende grad som en omkostning som alle andre, der skal nedbringes mest muligt
29. august 2005

Kun en lille håndfuld danske medarbejdere forventes at flytte med, når Novo Nordisk flytter en tredjedel af sit milliardsalg - og dermed også sit overskud - til Schweiz.

Hvor danske virksomheder tidligere har flyttet massevis af arbejdspladser i produktionen til lande med lave lønninger, er her tale om en ny form for udflytning, hvor man specifikt går efter de aktiviteter, der genererer det største overskud.

"Danske virksomheder har allerede længe outsourcet funktioner til lande, hvor arbejdskraften er billig. Men man har bevaret de virkeligt værdiskabende funktioner herhjemme - design, udvikling, markedsføring," siger Torben Wolsted, som er leder af skatteafdelingen i det store revisionsfirma PricewaterhouseCoopers.

"Nu ser vi en tendens til, at også de tunge led i værdikæden, som for eksempel salgsarbejdet, flytter ud. Og det gør ondt i Danmark," siger han.

Fra revisionsfirmaet KPMG melder ekspert i virksomhedsskatter Lars Nyhegn-Eriksen om et voksende pres fra amerikanske investorer mod de større danske virksomheder.

"Derovre har man længe været meget mere fokuseret på skat som en omkostning. Kravet til virksomhederne er, at de hele tiden skal optimere, hele tiden lave bedre resultater på bundlinjen, også når det gælder om at bringe skatten ned," siger han.

Få folk - mange penge

Novos nye salgsafdeling i Schweiz kommer til at beskæftige omkring 100 mennesker, og flertallet af dem arbejder der allerede i forvejen. Kun 15-20 medarbejdere i Danmark ventes at flytte derned, oplyser koncernens kommunikationschef Mike Rulis. Til sammenligning har virksomheden over 12.000 ansatte i Danmark.

Danske firmaer kan dog ikke uden videre med et pennestrøg flytte adressen til skattely i udlandet og slippe for at betale i Danmark. Så enkelt er det ikke - der skal ske en reel flytning af aktiviteter.

"Det er altså ikke nok, at man sender sine breve fra en adresse i udlandet," siger chefkonsulent Søren Schou fra Skatteministeriet.

"Det skal være reelt, at man også flytter de medarbejdere, der tager sig af aktiviteten, til det andet land. Men der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem den andel af medarbejderne og den andel af overskuddet i virksomheden, som flyttes til udlandet," erkender Søren Schou.

Han gør opmærksom på, at der kan blive tale om engangsbeskatning af de aktiver, man flytter til udlandet - for eksempel patenter og rettigheder.

Fokus flytter

Udenlandske virksomheder har længe gjort det - placeret de mest overskudsgivende aktiviteter i lande, hvor skatten er lav. Som bekendt er der mange store multinationale koncerner, som betaler meget lidt i skat af deres aktiviteter i Danmark. De multinationale er blevet anklaget for at snyde på vægten ved hjælp af såkaldt "transfer pricing", hvor handel mellem danske og udenlandske afdelinger afregnes til falske priser. Men der kan også være tale om fuldt lovlig "skatteplanlægning" hvor man udnytter forskelle mellem de forskellige lande, man opererer i.

Når for eksempel amerikanske Microsoft opkøber det danske Navision, så er det næppe tilfældigt, at opkøbet sker gennem Microsofts irske datterselskab. På sigt kan det give mulighed for at flytte noget af overskuddet i Navision til lav-skattelandet Irland, gætter en ekspert i skatteforhold, som Information har talt med.

Man kan ikke stille særlige moralske krav til danske virksomheder om at betale mere i skat end udenlandske koncerner. Danske virksomheder bliver mere globale. Aktiviteterne spredes over mange lande, fokus flyttes fra Danmark til de verdensomspændende markeder.

"Det er naturligt, at store danske koncerner i højere grad gør ligesom de amerikanske og overvejer, hvor de skal lægge de overskudsgivende aktiviteter," siger professor ved Handelshøjskolen i København (CBS) Niels Winther-Sørensen, som er tidligere formand for ligningsrådet.

"Man kan ikke forlange, at de skal lade være med at tilrettelægge deres aktiviteter, så de betaler mindst muligt i skat. Ikke så længe de overholder reglerne," mener han. "Men nogle vælger af egen drift at være mindre aggressive i deres skattetænkning end andre, fordi de gerne vil fremstå med et godt image."

Voksende pres

Lav skat alene er dog ikke nok til at lokke virksomheder til at flytte. Så snævert tænker virksomhederne trods alt ikke, lyder det fra de store revisionsselskaber. Det handler om at finde lande med kombinationen af de rigtige omkostninger, de rigtige menneske, de rigtige markeder.

"Virksomhederne overvejer den slags skridt meget nøje," siger skatteekspert Bo Sponholtz fra endnu et stort revisionsfirma, Deloitte: "De skal være klar til at imødegå de negative reaktioner, der kommer fra offentligheden. Eller sagt med andre ord: Måske sparer de nogle penge på skat, men hvis de skal bruge en hulens masse kræfter på direktionsgangen på at forklare sig, så er det måske ikke så god en idé alligevel," siger han.

Han er overbevist om, at Novos skridt vil lægge øget pres på andre virksomheder for at undersøge mulighederne for at spare i skat.

"Der er en øget tendens til at man sammenligner på tværs af landegrænser, for eksempel inden for medicinalbranchen. Der er pres på bestyrelserne og på direktionen. Kan det være rigtigt, at vi skal betale 30 procent i skat her, hvis de kun betaler 27 procent dér, bliver der typisk spurgt," siger Bo Sponholtz.

Torben Wolsted fra PricewaterhouseCoopers siger: "Det ser ud som om flere virksomheder synes, det kan være interessant at flytte salget ud dér, hvor kunderne er. Hvis man sælger 80 procent af sine varer uden for Danmark, så er der ikke noget odiøst i, at man arrangerer sig, så en mindre del beskattes i Danmark."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu