Læsetid: 4 min.

NRA kan spænde ben for FN-konference

Den magtfulde amerikanske interesse-organisation National Rifle Association (NRA) rammer fundamentalt ved siden af i deres kritik af FN's kampagne mod ulovlig våbenhandel, mener FN. Men kritikken får betydning alligevel, siger eksperter
27. juni 2006

Der er 640 millioner håndvåben i omløb verden over, og det er ifølge FN dokumenter en stigning på 140 millioner over de seneste 5 år.

En afgørende faktor er den eksplosive vækst i den illegale handel med 'small' og 'light' våben, og i går mandag begyndte en FN-konference i New York, der skal se på mulighederne at komme problemet til livs.

Men selv om et utal af ngo'er og eksperter støtter målsætningerne om international lovgivning mod salg al illegale våben, er det kritik, der disse dage optager mest plads i USA.

Det er Sri Lankas ambassadør i USA, Prasad Kariyawasam, der skal lede den to uger lange konference, og han har i en længere periode op til konfrencen modtaget mere end 4.000 e-mails, breve og postkort om dagen.

I alt over 100.000 henvendelser, der i ligefremt sprogbrug fortæller FN, at man skal passe sig selv.

Afsenderne er medlemmer eller sympastisører af den magtfulde amerikanske våben-interesseorganisation National Rifle Association (NRA), der - hvis den ikke allerede var det - blev verdensberømt i Michael Moores film Bowling for Columbine, hvor skuespilleren Charlton Heston på en NRA kongress siger, at man må rive hans riffel ud af hans "kolde, døde hænder", før han vil give retten til at eje våben fra sig.

Absurd kritik

Samme svulstige retorik er fremherskende i brevene til Prasad Kariyawasam og i de kommentarer og debatindlæg, der i stort tal indrykkes i amerikanske aviser:

"Som formand for konferencen om våbenforbud må du vide, at amerikanere som jeg har 230 års erfaring i at besejre anti-friheds-målsætningerne fra både simple tyranner og magtfulde dikatorer. Vi vil aldrig opgive vores ret til at bære våben," lyder en typisk e-mail.

Men ifølge de officielle dokumenter, der er lagt ud før konferencen, burde de amerikanske våbenejere tage det helt roligt. Kritikken er på forhånd besvaret i en spørgsmål/svar rubrik på konferencens hjemmeside, og på spørgsmålet, om lovligt købte våben er et mål for kampagnen, er svaret:

"Nej - kampagnen giver bud på tiltag, der kan mindske og eliminere den ulovlige handel med small arms og lette våben. Det er ethvert lands ret at lovgive om dets indbyggeres ret til at bære våben."

Det formilder imidlertid ikke NRA, hvis vicepræsident, Wayne LaPierre, udtaler:

"Denne kamp handler om mere end vores ret til at bære våben. Det handler om vores nationale uafhængighed, vores individuelle frihedsrettigheder og vores nations fremtid."

Kulturkløft

NRA's position beskrives af Amnesty International, Oxfam og International Action Network on Small Arms (IANSA) som indgår i et partnerskab om at lægge pres på FN for at skærpe kontrollen med illegale åben, beskriver NRA's position som værende "et fuldstændigt typisk skræmmebillede."

Edward Ashbee fra Center for Amerikanske Studier ved CBS (Copenhagen Business School) er enig i vurderingen, men fremhæver også den specielle kulturelle kontekst, der gør, at amerikanske våbenejere kan være svært forståelige for europæere:

"Traditionelt er NRA uhørt effektiv i sin kommunikation, og man er i Europa nødt til at forstå, at amerikanske våbenejere ser sig selv både som en truet minoritet og ultimativt som et værn mod regeringen. Ethvert tiltag i retning af regulering og forbud på våbenområdet ses som en glidebane mod det ultimative mål at forbyde ejerskab af våben, og derfor bekæmper man alle tiltag," siger Edward Ashby.

Notorisk blokade

Edward Ashby er ikke i tvivl om, at NRA's sysnpunkter får betydning i forhold til den politiske position USA kan tage ved FN konferencen og dermed i forhold til den endelige mulighed for en endelig aftale, da USA er verdens største våbeneksporør:

"Man skal huske, at der snart er midtvejsvalg i USA, og NRA's medlemmer udgør en meget vigtig interessegruppe, hvor særligt demokraterne kan føle sig presset til at renoncere på deres politik for at tækkes potentielle svingvælgere. I de fleste tilfælde kan republikanernes støtte tages for givet, og op til et valg er det simpelthen en tabersag, at gå ind for FN-projekter," siger Edward Ashbee.

USA er i følge alle ekspertvurderinger en helt fundamental spiller at få med, hvis en forpligtende aftale skal give mening, fordi landet er verdens største våbenproducent, og det ikke er muligt at lægge pres på de øvrige våbenproducerende lande, hvis ikke USA er med.

Men én af verdens førende eksperter på området, Wendy Culkier, professor i kriminalret og president for Canada's Koalition for Våbenkontrol, er pessimistisk:

"USA har modsat sig alle FN initiativer i forhold til at regulere small arms. I 1997 blokerede man FN-kommisionen for en kriminalitetsforebygningsresolution om våbenkontrol. I 2001 tvang man alle referencer til håndvåben ud af FN-programmet mod ulovlig handel med small arms, og i juli måned 2005 modsatte man sig, at gøre den internationale aftale om mærkning og sporing af våben bindende," siger Wendy Culkier.

Hun mener at vide, hvorfra den største inspiration kommer:

"Det er jo ingen hemmelighed. NRA er meget aktive, og udviser stor dygtighed ii at lægge pres på amerikanske politikere," siger Wendy Culkier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu