Dansk Handel og Service har netop udsendt resultatet af en undersøgelse af hvilke kompetencer, der er brug for hos fremtidens medarbejdere: Der er brug for flere, der kan flere sprog end engelsk.
Der er brug for både tysk og fransk, men også de nye globale markeders sprog, kinesisk, japansk og russisk.
Det er næppe overraskende at raffineret produktudvikling og markedsføring i global konkurrence kræver en dygtig og målrettet kommunikation. Dette kan kun opnås med sproglig viden og kulturforståelse. Det er ikke tilstrækkeligt med et mere eller mindre velfungerende engelsk og nogle overfladiske antagelser om kinesisk lukkethed og fransk arrogance.
I uddannelsessammenhæng er det ikke kun kinesisk, der skal opruste. Engelsk integreres i disse år som undervisningssprog i en lang række internationalt udbudte uddannelser ved danske universiteter. I nogle tilfælde uden den store omtanke eller forberedelse og ud fra en idé om at det man plejer at sige og gøre på dansk, kan man vel sige og gøre på engelsk. Men det handler ikke blot om oversættelse af sproglig form. Det handler om undervisningsmetoder og interaktionsformer, der er forbundet med kultur og genre, faglig diskurs og nationale traditioner.
Sprog for ikke-sproglige
Det er et opmærksomhedskrævende kulturmøde at invitere internationale studerende til at deltage i danske uddannelser med de arbejds- og omgangsformer, vi plejer at anvende. Moderne sproglig viden er viden om sprog i kontekst. Uddannelsernes kompleksitet kommer tydeligt frem, når den skal overføres til fremmedsprog. Hvert fag har sin diskurs, sin tænkning og afrapportering.
Nogle af de problemer man internationalt har påvist i forbindelse med overførsel af undervisning fra et sprog til et andet er mangel på klarhed, mere redundans, større tidsforbrug til at præsentere og til at fordøje stoffet, nedsat interaktion mellem underviser og deltagere, mindre fleksibilitet til at klare pædagogiske situationer og en markant indsnævring af studerendes opmærksomhedshorisont.
Derfor er det nødvendigt, at fagfolk samarbejder med sprog- og undervisningseksperter om denne store omstilling af mange danske uddannelser.
De øvrige mindst lige så vigtige og mere fremmede sprog skal udbydes som anvendelsesorienterede sprog- og kulturmoduler i langt flere uddannelser, hvad enten det drejer sig om handelsorienterede, naturvidenskabelige eller tekniske retninger. Nogle steder er et sprogmodul et uundværligt direkte input, fordi visse fag kræver læsefærdighed på et bestemt fremmedsprog, andre steder er sprogmodulet et tværfagligt input med henblik på en fremtidsrettet kompetenceprofil.
Sprog skal integreres i ikke-sproglige uddannelser, og danske unge skal igen kunne se pointen i at studere sprog. Der er brug for kvalificeret viden om sprog i kontekst, hvis danske uddannelser og dansk erhvervsliv skal klare sig internationalt.
Hanne Leth Andersen er lektor, ph.d. ved Center for Undervisningsudvikling, Det humanistiske og teologiske Fakultet, Aarhus Universitet
